Ratchet & Clank

Lad os for en stund hoppe tilbage til år 2002. Grand Theft Auto 3 havde forandret spil verdenen for evigt, Tony Hawk spillende var på sit højeste niveau, og Naughty Dog holdte platform genren i live med det fremragende Jak & Daxter. Men så kom Insomniac Games til PS2. Skaberne af Spyro spillende på PS1 besluttede sig for at lave en helt ny serie, som Naughty Dog havde stor succes med. Af dette blev Ratchet & Clank født, men kunne de leve op til succesen med Spyro, og Naughty Dog's Jak & Daxter?

Spillet foregår i en fjern galakse hvor vi møder Lombaxen Ratchet, der er i gang med at reparere et skib, så han kan rejse ud til de andre planeter. En dag møder han dog den lille robot Clank, der fortæller ham at galaksen er i fare. Den onde Chairman Drek er nemlig i gang med at ødelægge andre planter og stjæle deres jord, for at kunne bygge sin egen planet. Ratchet siger ja til at hjælpe, hvor Clank så hjælper ham med at få gang i hans skib. Hvad der følger er en rejse gennem hele galaksen hvor deres sammenhold bliver sat på en prøve, med mål om at stoppe Drek.

Ligesom Spyro spillende, så er handlingen bestemt ikke Ratchet & Clank's stærke side.

Der er gode karaktere og humoren er også til at finde i store portioner. Det er sjovt og mindeværdigt, men selve handlingen er, som nævnt før, ikke speciel god. Drejningerne er lette at forud se, og Ratchet & Clank's sammenhold er til tider ret tvunget. De bliver uvenner på et tidspunkt, hvor Ratchet ender med at blive en karakter der direkte fortjener en kæmpe lussing for at være arrogant og barnlig. I forvejen er han ret irriterende igennem hele spillet, og er mere som en teenager der kun tænker på sig selv.

Stort minus, men der er stadig god underholdning at komme efter.

Gameplayet er på nogle punkter meget lig med Spyro. På hjertet er dette spil et platform spil, hvilket betyder at der er fjender der skal besejres, platform at hoppe på, og ting der skal samles ind (i dette tilfælde møtrikker). Hvad dette spil dog også er, er et skydespil.

Undervejs i spillet får man adgang til en række våben, som f.eks. maskine pistoler, bazookaer og mere. Der er stor variation i disse våben, så man er sikret at ikke et våben er det samme. F.eks. kan man få mandsker der kaster edderkopper efter sine fjender, og endda et gevær der forvandler fjender om til høns. Der er et par våben der er lidt irriterende, men ellers er alle våben sjove og nyttige.

Det er her hvor Ratchet & Clank skildre sig ud fra mange andre platform spil (især dengang). Det var lidt som en blanding af platform og skydespil, og den blanding viste sig at være rigtigt. Tilføj en masse variation, og vanedannende gameplay, og du har et rigtig godt spil. Spillets våben er gode at bruge, og det er noget vanedannende over at samle møtrikker ind (hvilket er spillets penge). Det er let at se hvorfor spillet blev så flot modtaget tilbage i 2002.

Spillets baner fortjener også meget ros. I modsætning til mange andre platform spil, så tilbyder R&C flere veje på de forskellige planeter som man kommer hen og besøger. Der er altid en vej der fører en videre i historien, men der er også andre veje der fører hen til side missioner. Disse side missioner kan give nye våben og andet udstyr der kan gøre livet lettere for en på visse områder. Dette betyder at der er belønning for at udforske sine omgivelser, der desuden og er fyldt med hemmelige gyldne møtrikker.

Men desværre når spillet ikke helt Jak & Daxters tårnhøje niveau, og det er der et par simple grunde til. Først og fremmest er spillets kamera ikke altid pålideligt. Det var i hvert fald mere end en gang hvor det kom i vejen for mig. Det ødelægger på ingen måde spillet, men det giver alligevel et par irritations momenter.

Et andet problem er spillets kontrol. Der mangler simpelthen en mulighed for at strejfe fra side til side. Jo vist, man låser op for muligheden senere men her er det så klumset at bruge, at det er til mere skade end gavn. Manglen på en ordentlig mulighed for at strejfe gør spillet svære end det burde være på visse tidspunkter, og gør at man kommer til at spilde nødvendig ammunition.

Et par af spillets side missioner kunne desuden også trænge til at fylde lidt mere.

F.eks. har spillet to tidspunkter hvor man skal køre ræs imod andre, og man kan endda lave et par tricks under det hele. Men bortset fra disse to gange (der er dikteret af historien), så fylder det ikke rigtigt noget. Det er sjovt, men man kunne godt have brugt mere af det.

Spillet er dog stadig rigtig godt, og man er rigtig godt underholdt i de ti timer det tager at gennemføre spillet. Der er også ting at komme tilbage til bagefter, såsom at indsamle alle ting, og eventuelt få fat i alle spillets våben. Det er ikke det længste spil i verdenen, men det er bestemt heller ikke kort.

For et PS2 spil er spillet desuden heller ikke grimt at se på. Omgivelserne er pæne og varieret, karakterne er velanimeret, og billede hastigheden er glidende. Der er ikke så meget at sige om grafikken, andet end det er pænt og farverigt.

Lyden er lidt blandet dog. Lyd effekterne er fine, men musikken er ret kedeligt. Det passer til omgivelserne, men det er på ingen måde mindeværdigt. Det føles mere som at man har prøvet at kopiere musikken fra Spyro spillene (der var komponeret af The Police trommeslageren Stewart Copeland), end at lave noget nyt selv. Stemme skuespillet er blandet, hvor nogle stemmer er gode (Såsom Clank og Quark), og andre er irriterende (Ratchet).

Ratchet & Clank er en klassiker, takket være en fremragende blanding af platform og skydespil. Det spiller for det meste fremragende, er varieret og sjovt, og utroligt vanedannende. Det er svært at finde platform spil der er lige så sjove som dette, så jeg kan kun anbefale det. Det falder dog lidt tilbage desværre, takket være et til tider irriterende kamera, manglende mulighed for at strejfe og et par side missioner der burde have mere plads i spillet. Handlingen kunne desuden også være bedre, og have en bedre hoved person, på trods af de sjove og mindeværdige side personer.

Uanset hvad dog, så er Ratchet & Clank værd at spille.