Max Payne 3

Jeg har altid været fan af Max Payne. Det var kærlighed ved første blik og det sker ikke så tit - heller ikke i spilverdenen. Men her var jeg sikker; og det samme gjaldt 2'eren. Det var historien og måden den blev fortalt på. Det fremragende gameplay, Max Paynes personlighed (alt andet end den tavse type) og banebrydende grafik, betød at jeg har gennemspillet de to spil utallige gange.

Stor var min rædsel da jeg med annonceringen af Max Payne 3 så screenshots af en skaldet Max med fuldskæg i en rædsel af en hawaiiskjorte rende rundt i Sao Paulos slum. Hvad fanden? Hvor var det mørke depressive New York og Max' genkendelig udseende. Og mine bange anelser blev forstærket da jeg så, at det var RockStar der stod for udviklingen. Skulle Max Payne nu forvandles til et "sandkasse" spil med middelmådig tegneserieagtig grafik?

Lad mig sige med det samme: alle mine bange anelser er gjort til skamme. RockStar har lavet et fremragende Max Payne spil der er meget tro mod de to første.

Lad os gå slavisk frem
Historien
I bedste Max Payne stil er historien relativ kompleks (for et computerspil). Hver gang Max tror at han er nær en opklaring vender historien 180 grader og historien er 3'eren er lang samtidig med, at den er bedre end historien i både 1'eren og 2'eren. Dette driver spilleren frem og fik mig til at spille lidt for længe ad gangen, fordi jeg var nysgerrig. Hvad ville der mon ske?
Selve historien er ikke lavet som tegneserie som i de to første. I stedet er det cutscreens, som meget glidende fører spilleren fra selve spillet og over i historien - og tilbage igen, da man benytter spil-motoren til disse cutscenes. Dog har man ikke glemt arven, så cutscenerne får rammer lagt ind (ligesom i en tegneserie), hvor historien udspiller sig (dem der har set den første Hulk-film ved hvad jeg taler om).

Netop fordi spillet er så historie drevet, er der heller ikke tale om et sandkassespil. Der er aldrig tvivl om hvor man skal hen, for der er kun én vej fra punkt a til b. Dette er helt ok, for miljøet man vandrer rundt i er meget stemningsfuldt

Det gør heller ikke noget at spillet primært foregår i Sao Paulo. Det er mindst lige så dystert og creepy som New York (om end der er mere sol). Igen har RockStar satset og vundet, synes jeg.

Historien er fyldt med flashbacks til tiden op til hvor Max beslutter at flytte fra New York til Brasilien, så man kommer også til spille Max som man kender ham.

Gameplay
Kontrollen i Max Payne 3 er som vi kender den fra de første. Har spillet disse, kan man umiddelbart gå i gang. Der er nogle små, men vigtige ændringer. Den vigtigste er, at Max Payne nu kan gå i dækning. Det kan man udnytte mange steder. Ikke fordi det nødvendigvis gør spillet nemmere, får selvom AI'en nok ikke vinder en nobelpris, så kan de finde på at udnytte flanker, de er langt mere hårdføre og Max er noget mere skrøbelig end tidligere. Samtidig er der mange flere fjender; så mange at det nærmer sig det latterlige.

Shootdodge, bullettime og akimbo mode er tilbage. Faktisk kan Max holde to forskellige våden, f.eks. en pistoi i en ene hånd og en uzi i den anden. Desværre kan han ikke have 2 uzis som i de to første spil (kun i multiplayer).

Spillet bærer desværre også præg af at det er en port fra konsol. Mange af unoderne fra konsol verdenen er med her. Den værste er nok checkpoints. Du kan ikke gemme; dør du ryger du tilbage til sidst gemte checkpoint. Det er et system jeg personligt hader. Især fordi, der ofte ikke skal meget til, før man må starte forfra og kæmpe sig igennem en horde af bad guys igen. Der også lagt "spor" og "gold guns" ud i spillet, som giver små bonusser hvis man finder dem. Hvis man kunne gemme spillet, var det muligt at gå tilbage og lede steder man måske havde glemt, men det kan man altså ikke med checkpoint systemet.

En anden unode er "finishing" sekvenser, hvor den rigtige tastkombination udløser en cutscene hvor Max får has på en mellemskurk. Dette optræder kun én gang, så man kan undre sig over at den skal med.

Grafik
Selvom grafikken er umiskendelig RockStar stil, har man virkelig oppet sig. Sjældent har Max Payne fremstået så slidt og det er positivt ment. Der er mange lækre detaljer og det hele er lavet i dyb respekt for de forrige spil. Hatten af for RockStar igen.

Vokser træerne så ind i himlen?
Selvom Max Payne 3 er et fabelagtigt spil, måske det bedste i serien, så er der altså også nogle små irritationsmomenter. Jeg nævnte for checkpoint systemet, som er et forældet system, der stammer tilbage til den første PS.
En anden irriterende detalje er, at netop fordi Max Payne nu kan gå i dækning, er antallet af bad guys steget til det næsten latterlige og spillet ligener ind i mellem mest et skydetelt: man dukke sig og så snart en fjende selv stikker hovedet frem skyder man ham. Dvs at der ikke bliver brug for shootdodge og bullettime så meget som man kunne ønske.
Sidste irriterende detalje (også inspireret af konsollernes natur) er små sekvenser hvor man enten styrer en sniper-riffel og skal skyde alt hvad der kommer frem (skydetelt igen) eller sekvensen i metroen, hvor togturen ikke slutter før alle er døde. Ellers failer man og må starte forfra.
Dette bringer frem til det tredie kritik punkt. Eftersom man dør ganske tit, er det irriterende at man ikke kan afbryde den dødssekvens der afspilles når Max dør. Bevares, der tager 7-8 sek, men det er altså lang tid at vente når man dør for fjerde gang.

Man alle disse kritikpunkter er på ingen måde gamebreakere og Max Payne 3 er et fantastisk spil for dig der har været med fra starten. Men nye spillere vil også få en god oplevelse. Det skal dog lige bemærkes at dette er spil er PG-18 år og det er der altså en god grund til: headshots (der leder tankerne tilbage til Soldier of Fortune spillene), meget blodigt, heftig druk, der tages stoffer, eksplicit sex (også en snært at nekrofili), meget vold, dystoptisk historie, som ikke er for sarte sjæle og mere vold.

Karakter 9/10