Deadly Premonition

Når man taler om spil-mesterværker tænker de fleste nok noget som "Deus Ex", "Silent Hill 2" eller "System Shock 2". Men når man ser på et spil som "Deadly Premonition" kan de fleste nok undre sig over at jeg ville give den 10.

Deadly Premonition blev udgivet til Xbox 360 og PS3 i 2010 og er en Open-world Survival Horror. Det handler om Special FBI Agent Francis York Morgan, som er taget til den lille by Greenvale for at opklare et mystik og obskurt mord af en ung kvinde.

Jeg købte den i 2011 med mentaliteten at spille nok ikke ville kunne leve op til nu dagens standarder, men allerede efter 10 minutter var jeg overbevist om at spillet måtte være fra 2000. Grafikken er mildes talt grimt, animationerne er klodset og lyden kom fra offentlig lydarkiver. Men nu er jeg ikke personen der dømmer efter udseende, for selv Silent Hill 2 er jo også et spil der ikke er ældet med ynde.

Når du spiller Deadly Premonetion de første 2-3 timer tænker du tanker som: "Hvorfor bliver jeg ved med at spille?" eller "Har jeg lige brugt penge for det her?". Men alligevel bliver du hængende, for spillet start har givet en masse spørgsmål til spillerende og de cut-scenes der er har sin egen lille charme, da de er flydt med horror klichere og sært nok spændende personer.
Inden længe får du frihed til hele Greenvale, som giver dig adgang til en stort gallari af stereotyper og mistænkte. Du kan selvfølgelig også tage ud og fiske eller snakke med de lokale i den lokale Dinner.

Der gav jeg spillet endnu en chance og før jeg vidste af det var der gået 20 timer og jeg var fuldstændig opslugt af den verden, som jeg var blevet præsenteret for.
Rent spilmekanisk er Deadly Premonition et forfærdeligt spil og folk, som ikke vil give den en chance, vil heller ikke finde den gnist som Deadly Premonition har.
Men tiltrods af alle sine fejl har den dét, som mange spil ikke har; "Den gode historie".

"Den gode historie" er når dit spil har et flow, som kan få spillerende til at tilgive sine fejl. Ligesom at Silent Hill 2 havde elendig voice-acting og control, så var historien og stemningen bare så god at spillerende stadigvæk interessere for hvor historien gik hen. I Deadly Premonition ligger flowet i at spillet er så dårligt at det er godt. Jeg sad og spillede det med en ven og det har været den mest sjoveste oplevelse nogensinde når det kommer til "social gaming".

Men selvom at spillet reder sig selv på sin komiske dårlighed, ville folk stadigvæk mene at det ikke er et 10-tal værd. Altså først og fremmest er jeg ikke meget for tal når det kommer til anmeldelser og hvis jeg skulle se 100% objektivt på spillet ville den nok kun få 2 eller 3. Men jeg dømmer ikke objektivt, jeg dømmer efter hvilket feel spillet har og det feel er fantastisk!
Nu vil jeg ikke røbe noget af historien da den skal opleves personligt. Men historien er fantastisk på sin egen specielle måde, da den har sin hel egen unikke præg, som jeg aldrig nogensinde har set i en horror/thriller historie.

Jeg betalte 100 kr for det spil og det gav al hvad den kunne for at underholde mig. Det kan være at Deadly Premonition, falder og snubler i forsøget på at give en 1.000.000 kr forestilling, men den har en stærk ånd og viljestyrke for at gøre det bedste for sin kunde.

SÃ¥ med de ord vil jeg runde af:
Hvis du virkelig vil opleve et spil som respektere dig og vil gøre sit bedste for at give dig en hel særlig og speciel oplevelse, så køb Deadly Premonition.

Over and out - Gobomania.