Dansk
BRUGERANMELDELSE

Devil May Cry HD Collection

Skrevet af: Nike   2012-04-29

Så er HD opdateringen denne gang kommet til Devil May Cry, Capcoms hack & slash action serie der formåede at revolutionere action spil tilbage i 2001. I dag, 11 år senere, kan den indflydelse stadig mærkes. DMC satte standarden som hack & slash action spil har fulgt siden, og som i dag stadig formår at forblive på toppen af tronen. Der har været stille omkring serien siden Devil May Cry 4 fra 2008, men der er dog en ny reboot på vej fra Ninja Theory (Heavenly Sword og Enslaved) der formentlig udkommer senere i år. Så indtil seriens hoved person Dante vender tilbage i ny udgave, kan tiden fordrives med Devil May Cry HD Collection.

Denne samling indeholder Devil May Cry 1, Devil May Cry 2 og Devil May Cry 3: Dante's Awakening.

HISTORIE:

I DMC1 bliver vi for første gang introduceret for Dante. Han er halv menneske, halv dæmon og nedstammer fra den legendariske dæmon jæger Sparda, der engang reddede hele menneskeligheden fra dæmonerne. Han bliver opsøgt af kvinde Trish, der leder ham til Mallet Island, hvor dæmonen Mundus vil prøve at overtage verdenen.

I DMC2 er Dante efter forretnings manden Arius, der planlægger at genoplive dæmonen Argosax, og opnå herredømmet over mennesker. Han får hjælp via kvinden Lucia, der også vil Arius til livs.

DMC3 er en forløber til hele serien, der viser hvordan Dante blev den som man kender ham for. Et gammelt tårn kaldt Temen-ni-gru er genopstået, under lederskab af Dantes bror Virgil. Det er nu op til Dante at stoppe Virgil fra at kalde dæmonerne tilbage, så verdenen kan fortsætte som den altid har gjort.

Historie har aldrig været seriens stærke side. Der er forfilm der forklarer ting, men i sidste ende har historien altid været i baggrunden med gameplay som det helt store fokus. En ting der dog altid har været mindeværdig er Dante selv. Hans flabede og arrogante attitude har skabt fans verdenen over, og det er let at se hvorfor. Altid parat med en joke eller en god fornærmelse, han er en der bringer de store grin frem. DMC3 har desuden også fordelen af at have kamp scener der tvinger de fleste Hollywood forfilm i knæ. Det er imponerende at se på, og ikke mindst mindeværdig.

Her er DMC2 dog en stor taber. Overstående beskrivelse af det spils handling er så vidt jeg kunne regne ud. Der er utrolig lidt handling i spillet, og det virker nærmest som om at man har gjort sit bedste for at undgå en handling. En gang i mellem bliver der bragt et historie punkt på banen, men det bliver hurtigt droppet. Jeg har oplevet mange handlinger i video spil og film der har været fuldstændig ligegyldige, men DMC2 er nok den mest ligegyldige historie jeg nogensinde har set.

GAMEPLAY:

Alle tre spil er hack & slash. Spillene er delt ind i missioner, hvor dit mål er at komme fra A til B, dræbe fjender undervejs og som regel afslutte med en boss kamp. Missionen afsluttes så endeligt med en bedømmelse af hvordan man har klaret sig. Undervejs samler man på røde orbs der kan bruges til at opgradere våben, blå og lilla orbs der gør Dante stærkere, og så en masse nye våben.
Det er simpelt design, men gameplayet er nærmest det stik modsatte.

Først og fremmest kræver spillet at man klarer banerne med stil. For at få et perfekt rank kræves det at man er hurtig, indsamler et stort antal orbs, undgår at bruge items, får høje stil procenter i kamp og undgå fuldstændig at tage skade. Det lyder som en stor mundfuld, og det er det bestemt også, især i DMC3. I DMC1 og DMC2 får man stil point ved at blive ved med at angribe fjenderne, men i DMC3 er der krævet variation i hvilke angreb man bruger, ellers kommer man ikke langt. Det er belønnende at opnå det bedste rank, så det kan i den grad betale sig at gå efter det.

Dante har et stort udvalg af bevægelser til gængelig, og det kan i den grad betale sig at lære hans forskellige angreb. Spillende kræver det kort sagt, og man bliver straffet for at spamme fjenderne med de samme angreb igen og igen. Især Devil May Cry 3 gør dette. Spillendes boss kampe er desuden også en sand udfordring i sig selv. Det er fremragende boss kampe hvor en god strategi er vigtig hvis man vil videre. Man bliver for alvor sat på prøve her.

Spillene i sig selv er generalt svære. Det nærmer sig ikke Dark Souls niveau, men det er en sand udfordring. Fjender vil udnytte dig hvis du spammer de samme angreb konstant, og døden fører til et utilgiveligt check point system. Undervejs samler man guld orbs der lader en genstarte fra før man gik ind i din fatale kamp, men løber man tør for dem, må missionen genstartes fuldstændig. Røde orbs kan bruges til at købe ting der kan helbrede en, men ikke kun påvirker det din bedømmelse, men de bliver desuden dyrere hver gang.

Det er nogle svære spil, der vil kræve en del af spillere. Det er spil hvor man ofte med nød og næppe vil klare en bane, og så give en det dårligste rank (D) fordi man ikke var bedre. Det kan være ondt og utilgivende, og selvom det ikke er lige så udfordrende som Dark Souls, så er det stadig svært. Men ligesom Dark Souls, så er det meget belønnende at komme videre og klare sig godt, hvilket i sidste ende også hjælper en del med at gøre disse spil til klassikere.

Gameplayet er sjovt hele vejen igennem.
Det bedste spil i pakken er dog DMC3. Dette spil har mest indhold, det bedste design og gameplay, og bedste grafik. Det har også mest variation. I DMC3 kan man vælge i mellem tre stile for Dante: En med fokus på at undvige angreb, en med fokus på nærkamp, en med fokus på pistoler og til sidst en med fokus på forsvar. Disse fire stile kan desuden stige i level hvor man så lærer endnu flere angreb. Der er meget at gå efter i DMC3 og sjov at have, og stil systemet gør det endnu bedre.

Alle de førnævnte ting er fremragende, og det viser klart at Devil May Cry stadig er klasser bedre end de fleste action spil i dag. Ingen har formået at slå disse spil, især DMC3, og er derfor stadig standarden som alle prøver at følge.

Alle disse ting der er nævnt kan man desværre ikke sige om Devil May Cry 2. Udover den tidligere nævnte ultra tynde historie, er gameplayet desuden kedeligt og mangler dybde. Der er ikke mange bevægelser at gøre godt med, og stort set alle fjender kan klares ved at træde tilbage to bare fyre løs med pistolerne. Ja, spillet er legende let, og er fuldstændig det modsatte af DMC1 og DMC3. Det hjælper desuden heller ikke at de to karaktere som man kan spille som (Dante og Lucia) spiller stort set identisk, og går igennem de præcis samme områder.

Spillet har dog en interessant idé. Undervejs indsamler man amuletter, der kan bruges til at give ekstra egenskaber. Det er en god idé, men det bliver aldrig rigtig udnyttet.

Da det udkom, var det en meget skuffende fortsættelse, og i dag er det personligt en af de mest skuffende efterfølgere nogensinde i mine øjne, skarp forfulgt af Final Fantasy XIII.

LEVETID:

Her bliver det en anelse svært for mig, må jeg ærligt indrømme. På PS2 har jeg spillet DMC1 og DMC3 til døde, og DMC2 i mindre grad. Derfor tog det mig fem timer at gennemføre både DMC1 og DMC2 (Ja, både Dante og Lucia på fem timer), hvor DMC3 dog tog ti timer.

Men igen, jeg kender disse spil ret godt. Er du nybegynder så ligger tiden mellem syv til ti timer dog. DMC1 og DMC3 har en masse genspildnings værdi dog. Nye sværhedsgrader og opgraderinger bliver låst op, og det er både fristende og belønnende at klare disse spil på en højre sværhedsgrad.
DMC2 har dog ikke rigtig noget der er værd at vende tilbage til. Jeg anbefaler at spille igennem Dantes kampagne, og så ignorere Lucia, hun tilbyder ikke nogen tydelig forskel.

HD OPDATERING:

Der har været mange skeptikere før udgivelsen af denne samling. I september 2011 udkom Resident Evil 4 og Resident Evil: Code Veronica X i HD, en konvertering der ikke bestod af andet end at ændre opløsningen til 1080 pixel, uden at tilbyde noget som helst der kunne betegnes som HD. Dog var de ikke så slemme som Silent Hill samlingen.

Devil May Cry samlingen er dog en anden historie. Spillene er fri for fejl, og billede hastigheden er perfekt. Jeg oplevede aldrig problemer på disse fronter, så det kan kun siges at spillet kører som en drøm, og præcis som man havde både håbet og forventet.
Desværre gælder dette kun under gameplay. Menuerne i DMC1 og DMC2 har ikke modtaget den kærlige HD opdatering, og er derfor omgivet af sorte bokse fra alle sider.

Det samme er forfilmene i disse to spil, og de er desuden ikke komprimeret ordentligt. Hvorfor disse områder ikke har fået den kærlige behandling er underligt, og ender med at virke dovent. Yder mere, så har DMC3 ikke dette problem med de sorte bokse, men nogle forfilm har stadig den dårlige komprimering. Det burde have været bedre, men givet at gameplayet forløber fremragende, så kan det ses bort fra. Det er dog stadig langt bedre end Resident Evil opdateringerne.

Lyden er stort set det samme som man måske husker det. Dårligt stemme skuespil i DMC1 og DMC2, og godt stemme skuespil i DMC3, med gode lyd effekter i DMC1 og DMC3, og dårlige i DMC2. Soundtracket er tungt på heavy metal guitar, en smags sag men som alligevel passer godt til spillene. Musikken er desuden også mindeværdig, hvilket faktisk også gælder for DMC2.

HD TILFØJELSER:

Samlingens udgave af DMC3 er Special Edition, der blev udgivet tilbage i 2006. Denne udgave tilføjer en mere balanceret sværhedsgrad, et mere tilgivende checkpoint system, Turbo Mode der gør spillet 20% hurtigere, Bloody Palace der er DMC udgaven af Horde Mode, en ny og kedelig boss kamp der bliver gentaget tre gange og muligheden for at spille igennem spillet som Dantes bror Virgil. Dette gør DMC3 til et stort spil, og det er let det spil der har mest indhold.

Udover dette har samlingen tilføjet et galleri med nye billeder, og en mulighed for at høre musikken igennem fra spillet.

KONKLUSION:

Devil May Cry 1 og Devil May Cry 3 er i dag stadig fremragende spil. Ingen action spil har formået at slå disse spil i både design, styring og gameplay. Det er dog tydeligt at DMC1 har nogle år på bagen, i form af lidt forældet grafik på visse punkter, men gameplayet holder stadig.

Devil May Cry 2 er dog stadig et stort blåt øje på serien, og er skuffende på alle måder. Dette spil er kun for hardcore fans, men alligevel er dette spil værd at springe over, med mindre man bare vil have spillet og gennemført dem alle.

Tager man dog disse tre spil samlet, så er der stadig meget at komme efter. Hvis man mangler god action, eller noget at fordrive vente tiden med, til det næste spil i serien, så er samlingen bestemt værd at opleve, eller genopleve. Og for blot 300 kr. er det svært at sige nej til tre spil på en disk.

Samlet karakter: 8/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10