Jeg stopper op, og kigger mig omkring. Her er helt tyst, kun en krave bryder stilheden. Jeg kigger op men der er kun den ene. Mine støvler er gennemblødte efter at have vadet igennem sumpen, med mit våben højt over hovedet for at vand ikke skulle komme ind i den dyrebare livs reder. Men nu er jeg her, en gammel tankstation som er over for mig, imellem? en 50 meter dyb kløft. Jeg har lyst til at tage en stor vejrtrækning men ved at det er farligt. Selv om lige dette sted ikke er en lomme med radioaktivitet så er luften i Chernobyl ikke helt sund.
Jeg hopper ned på en lille skrænt som rager ud af klippevægen, og den næste skrænt, og den næste. Jeg bliver nød til at tænde min lommelygte da solen ikke kan nå så dybt ned, som jeg befinder mig i nu. Det giver et hult, rungende, og lidt for højt brag da mine støvler rammer bunden. Men nu er jeg her, en gammel Zaporozhets, en bil. Jeg finder boksen i bilen som jeg leder efter, og kigger rundt. En udgang. Mere når jeg ikke at tænke før et sammenkrøllet, og forpint brøl bryder stilheden. Jeg slukker min lampe, og er helt stille. Nu er mørket komplet, ikke en lyd, og dog er det ikke som om en eller anden, eller noget går rundt? Jo, og nu i løb lige mod mig! Mit hjerte banker, jeg begynder at svede, HVAD FANDEN SKER DER?!? jeg holder aftrækkeren nede! I de korte glimt af lys som min trofaste AK-47 udgiver kan jeg de resterne af en soldat i fuld fire spring mod mig, gasmasken er revet af ved munden så dette bæst kan spise, men mere har den ikke tænk på. Jeg ser hvordan den krummer sig sammen mens den rammer jorden foran mig, er den død? Nej så heldig er jeg ikke. Jeg tænder min lygte men i den spinkle kegle af lys er det umuligt at se andet end at bæstet fare om bag mig. Jeg snurre rundt.
STALKER er uden tvivl et spil som har bragt mig mange oplevelser som overstående. Men det betyder ikke at der ikke er fejl og mangler. dog ikke så store at de ødelægger oplevelsen, syntes jeg. En a de mest imponerende ting ved STALKERs gameengine må jeg nok sige at være "the Alife simulator", som virkelig puster liv i kampdelen af spillet. Hvis du for eksempel løber ind i en eller to rabieshunde ude hvor der ikke er mange træer eller murbrokker vil de som regel storme mod dig i et forsøg på at få lidt mad, og tit virker det, de hurtige bevægelser og høje brøl (gø?). Mens hvis der er flere af dem lad os sige 4-5 stykker så vil de cirkulere om dig og en af gangen bryde cirklen og bide dig, hvorefter de til sidst alle på en gang stormer mod dig. Det er heller ikke kun hunde som må siges at have en fornuftig adfærd, modstandere af racen homo sapiens vil også bruge dækning selvom spillet ikke har et direkte dæknings system, de bruger granater, og hvis det er en støre gruppe vil de også flanke dig.
Men AI'en er selvfølgelig ikke perfekt du vil også opleve mutanter som løber dødt ind i en væg indtil du fylder den med nybagt bly. Det må dog siges at det ikke sker så tit, og langt de fleste gange er det ikke AI'ens skyld men en placering af en dør eller noget andet. Så hvis jeg skal være ærlig, så er det bedre end hvad andre openworld spil som Fallout kan præstere.
Historiemæssigt er call of pripyat et kæmpe skridt bagud. De ellers så spændende teorier om "the Noosphere" som siges at være den tredje del i verdenshistoriens udvikling, hvor "the geosphere" var den første som formede alt stof og alle objektive ting, og den anden som er "the biosphere" som skulle udvikle alt biologisk, så er "the noosphere" den tredje del som danner bevidsthed. Alle disse teorier om C-Consciousness osv. er væk i stedet skal vi trækkes med nogle helikoptere som styrtede ned, og hvis man har fulgt bare lidt med i seriens første spil, shadow of chernobyl, skulle man helt fra starten være i stand til at forudsige hvad der skete. Så ja historiemæssigt føles CoP som om det enlig mere var for at afprøve nogle nye ting og bane vejen til STAKLER 2 som vi alle kan være lettede over stadig er i produktion.Men det betyder dog ikke at du ikke får noget at gå efter, for der er stadig de næsten guddommelige sidemissions, som næsten kunne være spil i sig selv.
Denne gang er det at udforske Zonen (som spilverdenen kaldes) mere belønnende og ikke bare et spild af patroner. Der er nu mere loot og det er sjovere og mere udfordrende at finde artifacts da de ikke bare popper op i grøften, men rent faktisk bevæger sig aktivt og på tilfældigvis rundt i et anomaly felt.
Nu vil jeg tale om lydsiden som jeg både her men også i fremtidige anmeldelser vil dele op i to dele, den ene er ting som: stemmeskuespil, skud, og andre diverse effekter. Den anden del er spillets officielle soundtrack (altså musik) som jeg for fremtiden vil forkorte OST.
så lad mig starte med alle effekterne: stemmeskuespillet er på engelsk meget... dårligt men dette siger jeg med et smil, for aldrig nogen sinde før har jeg måtte sætte et spil på pause af bar' grin, efter at have hørt sætningen "help me stalker!". For det meste kan stemmeskuespillet bedst beskrives som en blanding af en fuld mand som beder om en spand at kaste op i, og Amalie fra paradise hotel til forelæsning med Holger Bech Nielsen (hun er IKKE interesseret). Skudeffekterne og eksplosionerne er også ret tamme, men der dog stadig ret fedt at høre nogle af de mest berygtede monstres brøl og skud, langt væk.
Spillets OST sider er dog noget helt andet. prøv selv at lytte til dette http://www.youtube.com/watch?v=C0UAno0Fgd4&feature=relmfu eller http://www.youtube.com/watch?v=5XZfD1HCI7s jeg ved ikke om du syntes at nogle af disse sange er specielt gode, men for mig som sluttede mit første STALKER spil til det første link er disse toner noget som kan bringe følelser op i mig så kraftige som jeg havde med min første forelskelse: forvirret, forundret men mest af alt i konstant ekstase. Ud over det er baggrundsmusikken i spillet også bare generelt meget interessant og nok til ikke at gøre gåturene i spillet kedelige, da du hele tiden føler dig forfulgt eller i fare.
Til slut kan jeg ikke andet end at sige prøv spillet eventuelt med complete mod for at få en mere bugfri oplevelse, og tak fordi du læste med