Dansk
BRUGERANMELDELSE

Jak and Daxter: The Precursor Legacy

Skrevet af: Nike   2012-03-11

Beder du mig nævne spil der ligger tungt i min barndom kan jeg nævne en del. Nostalgi er en god ting, da det for mig bringer mig tilbage til en simplere tid, for lang tid siden. Om sådan et spil stadig holder anno 2012 er altid et godt spørgsmål dog, men det kan stadig være en fornøjelse at besøge gamle simplere tider. Så jeg var glad da jeg fik fat i Jak & Daxter trilogien for nogle uger siden (faktisk på samme dag som jeg fik min Vita), og mit indre barn blev glad da start menuen dukkede op. Hvor har i dog været savnet, Jak & Daxter.

Som du nok kan regne ud, så handler spillet om Jak & Daxter, to venner der en dag opdager to mistænkelige personer, der planlægger onde ting, ved hjælp af Dark Eco. Daxter ender uheldigvis med at falde direkte i en pøl af Dark Eco, der forvandler ham fra menneske til en blanding af en odder og væsel. Dette behager bestemt ikke deres gamle mester tilbage i landsbygen, så Jak & Daxter bliver sent på en mission for at finde ud af hvem de mistænkelige personer er, og stoppe dem.

I dag kender vi udviklerne Naughty Dog for Uncharted spillene, der i sig selv meget historie og personlighed. I dette tilfælde er historien der dog ikke helt. Personligheden er der, og man lærer helt klart at holde af karakterne (bortset fra Jak, der i denne omgang er lige så stum som en stum film), og Daxter er stadig en fornøjelse at høre på. Historien i sig selv er dog noget tynd, og tilbyder ikke rigtigt noget mindeværdigt.

Jak & Daxter er et platform spil, og et gammeldags et af slagsen. Du skal udforske omgivelser, hoppe over afsatser, kæmpe imod fjender og samle på ting der leder dig videre i spillet. Så simpelt kan spillet beskrives, og der er ikke mere i det, udover et par sektioner hvor man svæver via et fartøj, og at man kan finde Eco der giver en midlertidige fordele.

Et spil som dette lever og dør baseret på sit design, og dette lever heldigvis på det. Designet er sjovt og skarp, selv 11 år efter sin oprindelige udgivelse. Det er belønnende at komme videre i spillet, og der er en del at samle på. Der er nok motivation til at få en gennem spillet, og det forbliver sjovt hele vejen, takket være godt og varieret level design.

På dette punkt holder spillet sig stadig rigtig godt efter 11 år. Det er tydeligt at mærke hvorfor dette spil ofte er husket som et af de bedste platform nogensinde. Man kan dog heller ikke undgå at blive en smule deprimeret. Man laver simpelthen ikke spil som dette mere. I en verden opslugt af det ene skydespil efter det andet, der oversvømmer en med opgraderinger, er det rart at spille et vaske ægte platform spil, der kun handler om at samle på ting og udforske omgivelser.

Et sted hvor spillet dog ikke har klaret sig så godt med årerne er kontrollen. I dag er den lidt for løs, og kunsten at udføre et dobbelt hop er lidt vanskeligere end man husker, takket være et underligt timings krav på X knappen.

Spillet er desuden også noget kortere end man husker. Jeg kørte igennem spillet på under 10 timer, og fik endda alt i spillet. Det skal dog siges at jeg har gjort dette flere gange på PS2, så nybegyndere skal nok forvente omkring 10 - 15 timer. Det er dog stadig længere end de sædvanlige 4 - 6 timer vi er vandt til i dag.

Man kan tydeligt se at dette er et spil fra 2001, men får at være ærlig så ser spillet ikke så dårligt ud igen, selv efter 11 år. Animationerne er lidt gamle og kigge på, og detaljerne ligeså, men omgivelserne ser stadig gode ud, og så er spillets kunstneriske stadig flot. Det er desuden også en rar afveksling fra de sædvanlige voldlige og deprimerende omgivelser.

Lyd effekterne er lidt gammeldags, men har dog sin charme. Det er bestemt ikke dårligt. Musikken er kedelig og uden situations fornemmelse, men stemmeskuespillet er af overraskende god kvalitet, taget i betragtning af det oprindelige udgivelses år. Desværre har musikken dog en tendens til at overdøve stemmerne, hvilket er ærgerligt.

Det er let at se hvorfor Jak & Daxter er husket som de er. Efter 11 år er det stadig et fremragende platform spil, og et strålende eksempel fra en genre der ikke er hvad den har været. Man laver ikke spil mere på samme måde, som man i sin tid lavede dette, hvilket er noget deprimerende at tænke over. Det er et af de bedste platform spil, på trods af at kontrollen ikke er så finpudset som man forventer i dag. Men er du en glad gamer der vil opleve de bedste spil, eller bare vil genopleve en gammel oplevelse fra fortiden, så er dette bestemt værd at købe igen.

Samlet karakter: 9.3/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10