Dansk
BRUGERANMELDELSE

Call of Duty: Modern Warfare 3

Skrevet af: Nike   2012-02-28

I tiden op til Modern Warfare 3 kastede der sig en ny følelse over mig, som var meget anderledes i forhold til tidligere spil i serien: For første gang nogensinde, så jeg ikke frem til spillet. Modern Warfare 3 så bare ikke ud til at bringe noget nyt, og serien er for mig begyndt at blive et sørgeligt eksempel på hvordan man malker en serie. Jeg har aldrig benægtet at serien er sjovt, men der er kraftigt brug for noget nyt, især da EA smed deres eget Battlefield 3 ud, blot to uger tidligere. Battlefield 3 blev dog ikke den store forandring som der blev ønsket, og endte i stedet med at være en COD: Black Ops kopi med fremragende multiplayer. Nu det så tid til at se, hvordan Modern Warfare 3 udnytter dette.

Modern Warfare 3 starter et par timer efter slutningen af Modern Warfare 2. Soap bliver bragt til et hospital hvor han bliver reddet fra døden, efter at være blevet skudt af General Shephard. Freden varer dog ikke længe, før Soap og den altid parate (og awesome) Price, der igen må af sted for at finde den russiske Makarov, skurken fra Modern Warfare 2. På samme tid er tredje verdenskrig ved at bryde ud, da russerne er iværksat et stort angreb imod hele Europa, og en russisk præsident der er kidnappet.

De af jer som måske kender mig, ved hvor meget jeg holder af en god, velfortalt og vel struktureret historie, og en enkelt tåre eller to skader bestemt heller ikke. Modern Warfare 3 fejler på alle punkter, hvad angår dette. Lad de næste punkter forklare.

(Hvis du ikke vil have spoleret historien, anbefaler jeg at springe de næste punkter over, og går direkte videre til GAMEPLAY)

Punkt 1: Historien er fyldt med huller: Den russiske præsident rejser til Hamburg for at forhandle fred med USA, og sjovt nok på samme tid angriber Rusland hele Europa, på EN gang! Hvordan en hær kan angribe alle lande i et stort kontinent på en dag er noget af gåde, men må siges at være ret imponerende. Desuden, sådan en handling kan kun blive godkendt af landets præsident. Makarov, en simpel terrorist med adgang til atom våben, burde på ingen måde kunne være i stand på egen hånd til at få et helt lands militær styrke til at overtage et helt kontinent, med mindre han var præsident. Og hvis du argumenter for at da præsidenten er kidnappet, går magten videre til andre, så tænk på dette: Rusland har desuden INGEN grund til at angribe Europa.

Punkt 2: Idiotiske karakter: Da spillet når London tager man kontrol af en SAS styrke (ikke fly selvskabet), der har fået information om et muligt angreb. De finder frem til en havn, hvor der holder otte mistænkelige lastbiler. Syv af dem kører væk, imens den ottende bliver tilbage. SAS erkender at den ottende bliver tilbage, og alligevel ignorer de den, og jagter de syv andre, der sjovt nok alle er aflednings lastbiler, hvor den ottende, der blev tilbage, er den rigtige lastbil. Hvilken idiot mente at det var en god idé at fuldstændig glemme alt om denne last bil? Det er pinligt tydeligt, men Sherlock Holmes var åbenbart ikke tilgængelig den dag. Dette leder desuden til et tredje punkt.

Punkt 3: Latterlig manipulering: De tidligere Modern Warfare spil havde hvert et øjeblik der skulle betragtes som det helt store mindeværdige øjeblik. MW1 havde atom bomben, der stadig står som et af de bedste øjeblikke i video spil. MW2 havde nedslagtning af civile i en lufthavn, der ikke havde andet formål end at skabe vrede/reklame for spillet. MW3 gør næsten noget lignede.

Efter SAS fejlede deres mission, fordi Sherlock Holmes og/eller Kaptajn Åbenlys ikke var tilgængelig den pågældende dag, spiller man pludseligt som en familie far, der filmer sin glade kone og datter der er på ferie. Datteren går over til nogle fugle for at lege med dem, hvorefter den ottende lastbil parkerer bag ved hende. Den springer i luften, og dræber først og fremmest hele familien. Og ja, ikke engang datteren undslipper døden.

Hvorfor er dette manipulation? Fordi udviklerne tror at døde børn automatisk får folk til at græde. Børn er søde og uskyldige, derfor vil vi ikke se noget ondt ske for dem (og det vil jeg heller ikke for den sags skyld). Men før i tænker at jeg er et hjerteløst møg øre, så hør mit argument: Denne sektion kommer ud af ingen ting, varer under et minut, og bliver aldrig nævnt eller set igen bagefter. Desuden tilføjer det INTET til historien. Hvordan tilføjer et barns død til, at London bliver udsat for et bombe angreb?

Ja, jeg er fornærmet. Ikke fordi at et barn dør, men fordi at udviklerne tror at os gamere er så dumme, at vi tuder over noget så ligegyldigt som dette. At der ikke skal mere til end dette. Det er et yderst billigt trick, der er et symbol på at skrabe bunden og som tilføjer intet til oplevelsen. Homefront havde en næsten lignende sektion, hvor et barns forældre bliver dræbt foran barnets øjne. Det var et hårdt øjeblik, der trak tårer ud af mig, fordi meningen med det var at vise hvor brutale det Nord Koreanske militær var imod Amerikanere i spillet og give motivation til at kæmpe imod de onde. At skulle bruge et barns død for at vise en bombe der springer i luften, tilføjer intet meningsfuldt, og forbliver derfor kun manipulation.

Punkt 4: Tynde personer: Hvis man derimod vil få spillere til at græde, er man nødt til at få dem til at føle for de personer, der er i historien. En sag som spil som Heavy Rain, Metal Gear Solid, Final Fantasy X og Yakuza kan skrive under på at gøre fremragende, hvis jeg selv skal sige det. At introducere os for adskillige karaktere, og forvente at vi binder os til dem fordi de får en stor døds scene, når de ikke er der for nogen anden grund end at råbe af spilleren og give ordre.

Endnu mere sørgeligt er, at et af spillets manuskript forfattere åbenbart er Paul Haggis, der i 2005 fik en Oscar for bedste film og screenplay for filmen Crash. Hvad pokker skete der? Hvordan kan en mand, der skrev film som Crash, og de seneste to James Bond film (Casino Royale og Quantum of Solace) skrive noget så hjerteløst, ligegyldigt og latterligt som det her? Dette er måske den største synd af dem alle.

Ja, det blev noget af en lang forklaring, men der er meget at sige. Modern Warfare 3s historie er på alle måder fornærmende imod den menneskelige intelligens, og en af de mest hjerteløse og tynde historier jeg nogensinde har oplevet.

Værst af alt er, at jeg ikke engang har nævnt hvordan spillet er åh så patriotisk, i at amerikanerne redder hele verdenen, og at f.eks. Tyskland ikke engang forsvarer deres egen by, men at amerikanerne gør det. Så det korte af det lange er vel, at kun patrioter af USA vil synes om denne historie, og selv der er det krævet at man ingen intelligens har.

Puha, det var godt nok langt. Lad os komme videre til selve gameplayet.

GAMEPLAY: Er der nogen mening i at forklare hvad dette er for et spil? Ifølge statistikkerne, så ved selv dit kæledyr og dine bedste forældre hvad det er for et spil. Et første persons skydespil der stadig har nok det bedste styre system i genren. Så lad os i stedet hoppe direkte frem til noget positivet. Man kan ikke flygte fra, at spillet stadig er sjovt. Jeg nød i hvert fald stadig den sædvanlige korte kampagne, og selvom tiden ikke har tilladt det endnu, har jeg stadig planlagt den sædvanlige tur igennem kampagnen på Veteran. Spillet tilbyder også stadig en masse storslåede øjeblikke ligesom sine forgængere, så der er stadig noget at opleve.

Problemet er ironisk nok også i disse øjeblikke. MW1 startede hele trenden med storslående og overdrivende øjeblikke, som man kan se på mange FPS spil i dag, hvilket var medvirkende til at få MW1 til at føle sig nyt, og efter lade et fantastisk indtryk. MW2 gjorde et fint arbejde, men genbrugte mange af de samme tricks fra MW1, som f.eks. at den karakter man spiller som, omkommer imens man spiller.

MW3 genbruger yderligere, og især efter 2010s Black Ops, så har disse øjeblikke i MW3 mistet meget intensitet og spænding.

Det er blevet for forudsigeligt lidt tyndt, især i forhold til hvor struktureret kampagnen var i Black Ops. Black Ops var en mere personlig affære, der ikke var bange for at prøve noget nyt, angående storslåede øjeblikke. MW3 kopier i stedet alle de store eksplosioner som set på det store lærred i diverse action film. Det er tydeligt at se hvornår den næste store eksplosion finder sted, hvornår der skal ske noget pludseligt, og at ens karakter skal til at tage billetten.

Tag ikke fejl, kampagnen er stadig sjov, og styringen er nok den bedste inden for genren (på konsol i hvert fald), men det har fuldstændig mistet den specielle gnist, det der gør det til noget særligt. Det var allerede ved at forsvinde i Black Ops, men nu er det forsvundet yderligere. Der skal ske noget nyt, der skal kunne opleves noget nyt, det er ikke nok at man kun tilføjer en mulighed for at skifte mellem to slags sigtekorne på nogle våben.

Hvor kampagnen er sjov men træt og uinspireret, så er resten af spillet noget helt andet. Spillet indeholder Spec Ops missioner, der vender tilbage fra MW2. Ligesom i MW2, er disse missioner designet for to personer, hvor man opsamler stjerner og åbner nye baner. De er stadig sjove og belønnende som sidst, men denne gang er der sket et par udvidelse.

Spec Ops har nemlig fået tilføjet en Survival Mode. Det er stort set som set i mange andre spil, overlev så længe du kan, imod et uendeligt antal fjender, bare i en Call of Duty udgave. Du tænker måske, ligesom jeg gjorde i starten: typisk kopiering, og det er det bestemt også. Alligevel er det et af de sjoveste ting i spillet. Som sagt tidligere, så styrer spillet rigtig godt, plus det hjælper meget at man kan spille med op til fire andre, og at der er god variation. Det er bare sjov underholdning, som let kan sluge ens aften fuldstændig.

Der skal desuden også gives ros til at man kan stige i level i Spec Ops mode, og låse op for ting, hvilket giver yderligere motivation til at spille.

Til sidst har vi den berømte multiplayer del, som har holdt spillere kørende siden 2007, hvor vi også finder nogle ændringer.

Killstreak systemet er blevet ændret til Pointstreaks, der nu tæller hvor mange point man har fået i træk, i stedet for dræb. Herfra er der tre kategorier: Assault som stort set er det samme som i de tidligere spil, Specialist som belønner en med perks, og Support som giver en defensive muligheder, og her mister man ikke sin pointstreak når man dør.

Udover dette, så er penge systemet fra Black Ops fuldstændig fjernet, og erstattet af et nyt våben system. Ens våben stiger nu i level jo mere man bruger det, hvilket låser op for ting der kan gøre sit våben bedre og lettere at bruge. Der er desuden også blevet tilføjet en Perstige Shop, hvor man kan købe ting får nogle medajler, som man får tildelt hver gang man når level 80, og så starter på ny. En fin idé, men belønninger som gratis EXP i et par timer er ikke helt det hårde slid værd, med mindre man er ekspert til spillet.

Der er desuden også blevet plads til nogle nye modes, hvor den bedste af dem er Kill Confirmed. Her er det ikke nok med at dræbe en modstander, man skal samle hans/hendes hundetegn før det tæller, og helst før en anden modstander gør det. Det er en overraskende sjov og kreativ mode, der må siges at være et af de mere originale påfund i serien. Hvis man dog ikke er tilfreds med de modes som spillet tilbyder, er man dog meget velkommen til at lave sin egen.

Det er stadig rigtig sjovt at spille Call of Duty online, og det er da heller ikke svært at se hvorfor det er så populært som det er. Spillet er sjovt og belønnende, det er en oplevelse der bare bliver ved med at give noget igen, som tak for alt den tid man bruger på det.

De nye ændringer er også meget velkommende, men det er ikke nok. I dag har stort set alle FPS spil stort set kopieret alt det som set første gang i Modern Warfare tilbage i 2007, så det føles ikke specielt. Tro mig, det er stadig rigtig sjovt at spille, men der er brug for noget helt nyt. Det er ikke træt og uinspireret som kampagnen er, men det bliver det snart hvis der ikke sker noget nyt.

Når nu vi er ved online delen, så har du nok hørt om Call of Duty Elite, en ny service, der lader dig studere hvordan du spiller, stifte klaner, dele videoer i HD, en masse statistikker og adgang til en app udgave af servicen. For en pris på 400 kr. om året for man yderligere muligheder, såsom en i dybde gående analyse af hvordan man spiler, give adgang til nyt indhold hver måned, udvide klan muligheder, og til sidst muligheden for at dele tage i konkurrencer, hvor der kan være heftige priser på højkant.
Det er en fin service, og der skal være ros for de muligheder man har i gratis udgaven. Dog på trods af dette, er servicen ikke meget værd med mindre man er en stor fan af online delen. For alle os andre, er den lidt ligegyldig, men der gives alligevel point for tanken.

Spillets kampagne har den normale længde på 4-6 timer, så det kræver ikke meget mere end en aften foran skærmen, før det er gennemført. Genspildnings værdien afhænger desuden af hvor meget man synes om kampagnen, da der ikke rigtig er noget at vende tilbage til, udover pointeløse samleobjekter.

Snakker vi dog om Spec Ops og Online delen, så er der en stor chance for at man aldrig bliver færdig med spillet. Disse to modes bliver bare ved med at give en grunde til at spille, og er fyldt til randen med indhold. Det er et massivt spil, og vil man opnå alt, så er der meget liv at sige farvel til.
Til forskel fra Battlefield 3, så kan co-up delen (Spec Ops) faktisk spilles alene, eller via split screen, så selv hvis man ikke har en internet forbindelse er der meget at komme efter.

Spillet har nu udnyttet den samme grafik motor siden Modern Warfare, hvilket godt kan ses nogle gange. Røg effekter og skygger f.eks. er ikke så meget værd igen, i forhold til andre spil i dag. Hvad man dog ikke kan tage fra spillet, er den konstante billede hastighed på 60 billeder i sekundet, og at der stadig formås at skabe øjeblikke der er grafisk imponerende. Vi har set alt hvad grafik motoren kan gøre, og det er på tide at skifte til en ny, men ros skal gives for stadig at kunne komme med imponerende øjeblikke.

Lyden er næsten som man kan forvente, med fremragende lyd design og stemme skuespil fra diverse karaktere. Hvad man dog kunne ønske er at personerne sagde andet end bare ordre til din karakter. Et andet minus er stadig at inkludere spilbare personer der ikke har et eneste ord at skulle have sagt. De er blevet bedre lidt bedre til at lade dem tale, men de har stadig ikke styr på det. Hvorfor forbliver en karakter jeg spiller som tavs igennem det meste af spillet, men når jeg så spiller som en helt anden med førnævnte som makker, så kan førnævnte lige pludselig godt tale? Og hvorfor kan min nuværende spilbare person så lige pludselig godt tale?

Det skal desuden også nævnes at musikken er ret skuffende. Brian Tyler (Fast Five, The Expendables, Rambo 4) er normalt en fremragende komponist, men i denne omgang har han været doven, og lavet et kedeligt soundtrack, der virker kopieret fra andre action film. Hvor gode soundtracks kan høres uden for spillet og som huskes, falder dette soundtrack så meget i baggrunden, at man lige så godt kunne spille uden musik (eller med sit eget for den sags skyld). Det er langt fra det niveau som Hans Zimmer satte med Modern Warfare 2.

Ja, det blev godt nok langt, men nu er det tid til at runde af.

Jeg vil ikke misforstås, jeg havde det sjovt med Modern Warfare 3 og det ved jeg, at mange af jer også vil have (eller allerede har). Det er stadig sjovt og belønnende, men det har desværre mistet meget af det specielle. Så sjovt og belønnende som det er, så er det tydeligt at der er brug for noget nyt. Det kan man tydeligt se på den trætte, forudsigelige og uinspireret kampagne, der mere lugter af genbrug fra tidligere spil fremfor nytænkning. Det hjælper desuden heller ikke at kampagnen er kort og har en af de mest intelligens fornærmende historier nogensinde (er stadig fornærmet, hver gang jeg tænker på det).

Multiplayer delen redder spillet til et hvis punkt. Det er stadig sjovt at spille, men det trænger også til nye ting, dog ikke på samme måde som kampagnen endnu.

Hvis du har det fint med en oplevelse, der er lidt dovent og identisk med de sidste fire spil i serien, vil du helt klart blive glad for Modern Warfare 3. Os andre vil dog blive efterladt med en alt for velkendt smag, som at spise den samme pizza 30 dage i træk. Den smager godt, og dens kvaliteter kan ikke benægtes, men nu er der altså brug for noget nyt. Smagen er begyndt at blive tør og kedelig.

Samlet karakter: 8.5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10