Batman: Arkham Asylum

Batman: Arkham Asylum

Jeg huske tydeligt, at da jeg ved første øjekast på titlen tænkte, "Nej, ikke for mine hårdt tjente penge!" Men da jeg så lod blikket vandre ned til billederne, ændredes mit syn dog radikalt.
Det lignede et højt-budgets spil revet direkte ud af favnen på Epicgames eller Naughty Dog.
Billederne var flotte og detaljeret, og det fremviste gamplay, billederne forkyndte, så sprødt ud.
Jeg var kort sagt i vildredde med denne "licens-titel," eftersom den status ikke just har opbygget sig et godt rygte gennem tiderne og oftest er fælder for yngre spillere, som jeg nu engang selv var. Til forskel for nu dog, havde "licens" en langt bedre klang i mine ører i kraft af at man dengang, tilsyneladende, ikke var opsat på sælge navnet men derimod selve spillet.
Nok om det.
Det endte med, at jeg med en smule uro i maven investerede i spillet. Nu sidder jeg så med Batmans seneste eventyr og funderer over min tid med det. Har det budt mig for meget af det værste og skal endnu en daglig kamp de næste 5 uger udkæmpes for at mine maves indhold af mad, syrer og vand forbliver i sine vante og naturlige omgivelser?

Det var.. Ikke ventet.

I begyndelsen var der ene og alene mørke. Ingenting. Men ud af det ingenting skabte vor herre ifølge biblen alt, vi med vores øje kan se. Rocksteady har utrolig nok formået at gøre det samme med Batman Arkham Asylum. For ser I, dette spil er ikke kun et hæderligt licensspil, hvilket i vore tider er en sjælenhed, men et formidabelt spil, selv endda hvis man stiller det ved siden af de helt tunge drenge. Det er lyset i mørket for licens-spillene, og det kom nærmest ud af ingenting.

Ud for Gothams kyst ligger som en betændt plet på det stille havområde en fængsels-ø ved navn Arkahm Asylum, som gør hjemme for det kriminelle afskum af den skumle storby, hvor ingen sol nogensinde syntes skinne. De fleste af fængslets indsatte har vanen tro ikke meget at flytte rundt med i øverste etage, men indimellem er undtagelserne, der, på trods af at være i minoritet, til tider og når chancen byder sig, i aller højeste grad kan formå at slippe et helvede uden lige løs, hvis de altså ikke sidder bag lås og slå.
Eller hvad? For hvad nu hvis de indsatte overtager roret bag fængslets murer?
Gennem fremagende skuespils præsentationer og underholdende gameplay skildres Batmans hårdeste kamp hidtil mod Jokerenes skingrende sindssyge nye orden i fængslet. Og jeg kan med god grund kalde dette fantastiske genre-mix et denne generations bedste.

Du kan i bedste Batman-stil svæve hen over dine fjender, når de patruljerer rundt omkring på den kæmpe fængselsø.
Du vil kun støde på dem i alt fra fængselsøens kloak-systemet så beskidt og fugtigt såvel som fængslets mange knirkende korridorer til lægeklinkerne, og i tilfælde af at de er bevæbnet, må du ty til en stille fremgangsmåde.

Og det er i sandhed en frydefuld oplevelse at bruge det imponerende gadget-arsenal i disse stealth-fokuserede sektioner, jeg refererede til, Også selv når der kun er et forskræmt individ tilbage, er det grinagtigt at lege med hans dumme knold.

Og nu da jeg skriver "dumme knold," er det på godt og ondt. Fordi disse muskuløse papænder er ikke videre intelligente, hvilket nok bedst kommer til udtryk, når jeg ved noget så simpelt som button-smashing på RB( jeg spiller xbox360) kan få den kappeklædte ridder til at svinge sig mellem gargoylerne, - der i øvrigt underligt nok er i hvert evig eneste rum, på trods af at de
Rent arkitektonisk er yderst malplacerede visse steder - så fjenderne totalt mister Batman af syne og fuld af irritation annoncerer: "I lost him!" eller "Damn, I lost him."
Der er plads til forbedringer på det punkt, men ellers kan i forvente en hæderligt stealth-del, som formår at skille sig ud fra mængden med nogle sjove tiltag i form gadgets bl.a.

Det er fuld forståeligt, hvis man nærer frygt for, at dette genre-mix vil resultere i enkelte enheder, der kun i det store billede fungerer sammen og udgør en god præsentation, lidt som jeg selv blev skuffet over i Beyond Good and Evil, som jo reelt set havde meget bedre ressourcer end dette spil, i og med at Ubisoft som bekendt er meget rigere og mægtigere end
Rocksteady. Derfor kom det som en overraskelse, at Batman leverer et kamp-system med dybde og sjov i en herlig og sublimt udført blanding.
For ikke alene ser det godt ud, det spilles også ud over alle forventninger.
Det er egentlig skræmmende simpelt - Du har en knap til at slå, modangreb og paralyserer, hvilket er henholdsvis - i mit tilfælde - X, Y og B.
Dertil kommer gadget-angrebene, som dog er knap så brugervenlige som de hovedsaglige manøvrerer, men ikke desto mindre ligeså dejlige at beskue.
Udfordringen ligger ikke i at bekæmpe alle fjender, fordi de er yderst overkommelige i langt de fleste tilfælde, men tværdig mod i at opbygge den bedste combo eller få hele valsen til at se yndefuld ud.
Som følge af den kendsgerning, bliver jeg nødsaget til at anse det som et minus, da det, på trods af sin klasse, ikke fungerer ligeså godt i kampagnen som i challangs-mode, hvor du i langt højere grad stræber efter de store combos og de point, de afføder. I kampagnen bruges de point i stedet på upgrades, som du alligevel får råd til igennem at samle Riddler-trophies, der er spredt rundt omkring på øen. Udviklerne skal for øvrigt have ros for deres udnyttelse af The Riddler i form af de før nævnte trophies.

Alt i alt er dette spil en klar vinder. Historien kan godt være lidt for fattig på overraskelsesmomenter for min smag, men ikke nok til at hægte mig af, hvilket nok mest af alt skyldes top-præsentationerne.
Gameplayet har sine fejl, og integreringen af udfordringerne i challange-mode kunne være det springende punkt for en mulig fortsættelse.
Der er ingen finger at sætte på grafikken og bane- og karakter-designet, hvilket i samlet sum næsten drister mig til at udnævne dette spil som årets bedste.

9 ud af 10

Jeg kan ikke finde nogen plausibel forklaring på, hvorfor du skulle spare pengene.