Dansk
BRUGERANMELDELSE

Deus Ex: Human Revolution

Jeg er så en af dem, der er lidt sene på den med at få spillet de nye spil. Deus Ex: Human Revolution blev udgivet den 26. august her i Europa, og det er så altså først her for et par dage siden at jeg spillede det færdigt.

Det første man mærker efter i spillet er, at der virkelig er gjort noget ud af atmosfæren. Spillet har en mørk stemning, og den kan let sammenlignes med f.eks. Max Payne, eller hvis man skulle vælge en film, Blade Runner. Da Blade Runner er en af mine yndlingsfilm, kan man da næsten uden at kigge på karakteren gætte sig til hvilken del af spektrummet tallet vil lægge sig i. Det er et godt stykke tid siden at jeg har spillet et spil, der virkelig sugede mig ind, og ligeledes langt tid siden jeg rent faktisk har gidet at spille et spil hele vejen igennem. Det har Deus Ex dog gjort, og mere til.

Rent teknisk er grafikken ikke vanvittig fantastisk, den er fin, men ikke noget der får en til kaste 3000kr efter et nyt grafikkort. Normalt er jeg en fortaler for at grafik skal være ekstremt flot rent teknisk, men så sandelig også stilmæssigt. Det er derfor at jeg er meget lunken når det kommer til spil som f.eks. CoD-serien - rent teknisk imponerer den ikke, og stilmæssigt er der ikke meget at råbe hurra for, af den simple grund at den går efter at være realistisk. Når et spil grafisk skal holde sig oppe ved hjælp af realisme, så er det antallet af polygoner der styrer, og ikke hvordan du gør det - for det skal jo bare ligne virkelighed. Spil som Portal (2) klarer sig ved hjælp af stilen, og det samme gør Deus Ex - og det gør det skidegodt.

Gameplaymæssigt funker spillet også vældig godt, det er svært at bare løbe ud og håbe på det bedste, og tit er det nemmeste simpelthen at gøre brug af noget nogle mennesker er født uden - tålmodighed. Jeg tilbragte meget af skydescenerne med at vente på at en vagt kom ud af en andens vagts synsfelt, og tit skal vagterne også gemmes, så de ikke bliver opdaget senere. Cover-systemet dur også rigtig godt, og det er vigtigt at kunne håndtere det på den rigtige måde. Mange gange er der også brug for at kunne hacke (som er en in-game augmentation), og for det meste bliver det enten brugt til at oplåse rum med våben og/eller kolde kontanter, eller computer med information - og et easter egg eller to en gang imellem. Det at kunne hacke er enormt brugbart, da det tit kan få en til at undgå skudveksling, og nogle gange endda vende robotter mod fjenderne selv. Alt i alt dur det meget godt, mini-gamet bliver dog mindre spænende med tiden. AI'en er også i den gode ende - dog med enkle svipsere - en gang imellem kan en vagt rent faktisk gå lige forbi dig, uden at lægge mærke til noget overhovedet. Om det er fordi at du ikke bevæger dig og vagten er blind ved jeg ikke, men det ser ret dumt ud. Heldigvis er det temmelig sjældent det sker, og det er ikke noget der ødelægger spillet på nogen måde.
I den anden ende kunne jeg nogen gange observere hvordan fjenderne "boksede" (en metode hvor to eller flere personer skiftes til at dække hindanden, og på den måde avancere) sig frem mod mit skjulested, og det synes jeg, at jeg ser alt for sjældent i spil, hvor folk for det meste bare tænker "ham kan jeg nok klare". I klassisk FPS-stil har du selvfølgelig også en HUD, hvor du kan aflæse hvor meget ammunition du har, hvilket våben du bruger, og generelt virker det ret fint. Noget jeg lagde mærke til er, at dette er et af de eneste spil jeg har set hvor man man får en forklaring på hvorfor alle har et indbygget kort og ammunitionstæller på nethinden - forklaringen er det samme som det, der ligger som grundlaget til spillets historie.

Året er nemlig 2027, og mennesket har opfundet "Human Enhancements" - såkaldte Augmentations - opgraderinger der, som spillet så så fint udtrykker det, gør dig til mere end et menneske. Du oplever spillet gennem Adam Jensen, sikkerhedschef hos Sarif Industries, et firma der udvikler og producerer disse, lidt tvivlsomt etisk korrekte, augmentations, og spillet starter dagen før en konference af en art, hvor Adams ekskæreste, Dr. Megan Reed, blandt andre, skal forsvare den research og de produkter som firmaet har fremlagt. Firmaets bygning kommer dog under angreb, og Adam bliver dødeligt såret af en ukendt augmenteret mand. Blandt de mange døde og sårede er der også en gruppe forskere, deriblandt Dr. Reed, som er henlagt til en uvis skæbne. Adam, der ikke ligefrem er fortaler for augmentations, bliver ironisk nok reddet af disse, og de kan løbende gennem spillet blive opgraderet, på blandt andet de såkaldte "LiMB", men også gennem optjent XP. Tiden bliver skruet frem 6 måneder, og du står nu for efterforskningen af sagen. Du bliver smidt gennem mange miljøer, bland andet Hong Kong smalle stræder og Detroits lidt mere tvivlsomme områder.

Våbenudvalget i spillet er begrænset, men til gengæld findes der opgraderinger, som blandt andet kan forbedre præcision, ammo capacity og andre finurlige ting. Noget jeg godt kan lide ved spillet er, at det ikke er sådan at bare forbi du finder et nyt våben bliver dit gamle ubrugeligt. Til sidst i spillet brugte jeg stadig tit pistolen man starter med (dog med et par enkle opgraderinger) og jeg rørte stort set ikke våben som den store og tunge "Heavy Rifle", uden at loade igen og fikse situationen på en anden måde. Det har dog rigtig meget at gøre med den måde jeg spiller på, og ikke så meget våbene.

Fjenderne er temmelig varierede, både i sværhedsgrad og udseende, og du kommer både forbi normale gadebanditter, store robotter og specialtrænede soldater. Deriblandt sniger der også en boss ind en gang imellem. De er efter min mening mindre vellykket. Det har dog nok lige så meget med mit grundlæggende had for boss-fights, som med selve bosserne, men jeg så for det meste mig selv skrue sværhedsgraden ned på "Tell me a story" for at komme igennem det hurtigst muligt. Sværhedsgraden i spillet er tilfredstillende, og jeg havde nok at gøre med "Give me a challenge" settingen.

Med henhold til hvilken sværhedsgrad spillet skal spilles på, så er det efter min mening lige meget - man kunne sætte den på "Tell me a story", for det er nemlig lige hvad der bliver beskrevet - en historie, som er nok til at veje op for hvilke andre mangler nu kunne have.

Grafik 8/10
Stemning 10/10
Gameplay 8/10
Lyd 8/10
Holdbarhed 8/10

Samlet karakter: 9/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10