Infamous 2

Coles andet eventyr er blevet gennemspillet på alle leder og kanter, og Tomas er klar med en bedømmelse.

Cole McGrath er tilbage. 1'eren af inFamous var stort set det superheltespil, jeg aldrig fik i de spil med større licenser som Spider-Man. Spillet var nogle gange lidt langtrukkent når det kom til nye idéer samt historiefremskridning, og selvom meget var imponerende, så var der ting der også var skyndet lidt for meget på - ingen motioncapture medvirkede, at spillets cutscenes lignede Sly Racoon alt for meget.

I 2'eren skal Cole selvfølgelig endelig stå ansigt til ansigt med The Beast som 1'erens slutning lægger op til. Under forberedelserne tager vores hovedpersoner (nye som gamle) ned syd på til New Jersey, eller dvs. New Marais; en fiktiv by der ligner førstnævnte til forveksling, ligesom Empire City minder om Boston eller New York. Andet vil jeg ikke fortælle, da du som fan af 1'eren selv vil finde ud af resten, når du køber spillet, og tro mig, dette spil skal helst nydes efter 1'eren. Der er nogle gange, hvor fortsættelser godt kan være ens indgangsvinkel til en serie, men ikke i dette tilfælde.

Det første man lægger mærke til er den højnede gennemførthed af kvalitet. Bevares, tegneserie cutscenes er uændret (heldigvis) men alt andet har fået et ordentligt løft, så vi nu kan se, at dette er et in-house Sony-spil. Mest bemærkelsesværdigt er personernes ansigt, mimik mv. der nu er helt på niveau med, hvad vi har set fra andre Sony-spil som God Of War og Uncharted.

Så kunne man tro, at dette udelukkende er positivt, men jeg vil sige, at som kender af 1'eren kan det være ikke så lidt svært at vende sig til både Cole og Zekes nye ansigter. Man er ikke i tvivl, når man ser dem - det er som to helt nye mennesker, ved plastikkirugiens magi. Her, et problem, der dog ikke sker for folk, som ikke kender 1'eren. En forbedring, man skal vende sig til.

Spillet tog mig omkring de 10 timer ligesom 1'eren, inkl. sidemissioner; og så er der selvfølgelig de nye onlinemissioner der er interessante nok, men aldrig kan måle sig i produktionsniveau med de rigtige missioner og derfor må imponere på andre punkter - som regel med en humor, Sucker Punch ikke selv tør bruge - og er ellers generelt lidt mere skøre.

Modsat 1'eren er der denne gang skins, hvilket for mit vedkommende reddede oplevelsen. Jeg er stadig ikke helt nede med Coles nye standard design, men heldigvis kan jeg skifte til en genskabt udgave af Classic Cole eller Kessler fra 1'eren (hvis man har Special Edition-koder) eller som jeg gjorde i mit onde playthru spille som Reaper. Det gav for mig en hel del mere genspilnings- og indlevningsværdi, hvorfor jeg er i gang med min anden side af karma-playthru'et.

De nye figurer giver god mening - Nix er egoet og lysternes djævel, mens Kuo er ens gode samvittigheds engel. De symboliserer samtidigt ens nye evner inden for ild og is alt efter om man er henholdsvis ond eller god.
Dog vil jeg understrege, særligt hvis man er uvidende om 1'erens dynamik, at det er smart at have besluttet med sig selv på forhånd hvilken karmavej, man vil gå, da spillet har en irriterende vane i den senere introduktion med at prøve at lokke én til at skifte side. Det er klart, at der er fordele både som ond og som god, hos Nix og hos Kuo, men du får intet ud af at skifte retning hver gang spillet insinuerer fordelene ved den anden side. Vent med den anden side til et andet playthru.

Semi-spoiler, jeg selv havde sat pris på at vide:
Spoiler:Hvis ikke du gider at begynde at spille med den anden karma helt fra starten af, kan du lave en gemt fil ved siden af, og når du er nået et bestemt sted i spillet, hvor du kan tage en endegyldig beslutning om hvilken side, du tager, kan du vende tilbage dertil og prøve efter at have spillet videre på din hovedgemte fil. På den måde kan du prøve den anden side, men hvor du kun behøver spille den sidste halvdel af spillet igen - hvilket jeg til dels gerne selv ville have gjort, da det kun er slutningen der er eksklusivt anderledes, når man skifter side (bortset fra evnerne).

Semi-spoiler slut.

Jeg må indrømme, at der ikke er mange store kritisable ting ved dette spil - men omvendt er dette heller ikke den type 2'er til et spil, der rykker ved genren på uforudsigelige måder: der er basale forbedringer fra 1'eren, hvilket i min optik ikke gør 2'eren BEDRE end 1'eren, men blot bygger videre på den. Det hænger sammen med, at 2'eren er lavet med meget mere overskud end 1'eren (derfor er den pænere grafik osv. at forvente), og grunden til dette, er netop at 1'eren lagde et fundament, som 2'eren nemt har kunnet bruge som springbræt til sine forbedringer. Desuden overgår historien ikke 1'erens, som for mig er en klassiker, men måske vil 2'eren også med tiden finde sin plads. Det er sådan, jeg vurderer det.

Ikke desto mindre har 2'erens skins og andre fine tilføjelser givet mig stor indlevelsesglæde. Jeg savner bare de små ting, som fx reel interaktivitet med naturen, ikke kun det urbane miljø, når nu førstnævnte er tilføjet i så høj grad.

GameReactor skrev at 1'eren var grund nok i sig selv til at købe en PS3. Jeg vil revidere det udsagn og sige, at inFamous 1 tilsammen med 2'eren er incitament nok til et køb af PS3 alene. De to spils historie tilsammen, friheden og evnerne har givet mig en enormt tilfredstillende indlevelse.

Jeg er endt med at have brugt rigtig mange timer på dette spil, selvom jeg oprindeligt var skeptisk, og i sidste ende kan jeg anbefale det til, om ikke alle, så i hvert fald til fans af 1'eren. Jeg håber, at Move vil fungere godt til; jeg følger muligvis op på det, når opdateringen kommer og jeg har prøvet det.

Plus:
- Skins
- Manglene evner fra 1'eren er fixet her (billøft, hurtigere måder at komme op på tagene etc.)
- Nærkamp er mere interessant denne gang
- Energi til ioniske superevner er fordelt anderledes
- Balanceret upgraderingsmuligheder
- Færre Blast Shards (og tilføjet, nemmere måde at finde dem på)
- Brugergeneret indhold sørger for at der altid er nye missioner nok at høste XP fra; kreative værktøjer til dem der vil sætte sig ind i det
- Lavere og mere tilgængelige bygninger
- Mere natur

Minus:
- Serien har på nogle punkter taget en uinteressant drejning; navnligt historiemæssigt og i sin stil
- Nogle forbedringer føles som forringelser, hvis man holdte af 1'erens særpræg
- Naturen er ikke interaktiv, blot en kulisse og er ellers ubetydelig
- Coles skins og hans våbenskins er afhængige af hinanden
- Brugergeneret indhold: virker uoverskueligt på bekostning af mange muligheder; manglende charme fra "rigtige" missioner
- Elementsystemet, der prøver at forbedre det tidligere karmasystem
- Rækkefølgen af nye og gamle evner; en anden lille spoiler: Man får mange af de gamle evner som raketter og sniper samtidigt, pludseligt og relativt sent inde i historien. Spoiler:Der kommer en lækker Spider-Man agtig evne mod slutningen af spillet, hvor man kan skyde sig selv frem og trække sig til dér hvor man sigter; det er bare ærgerligt, man får en så sent.
- Ingen Move-understøttelse fra start af (opdatering venter)