God of War Collection: Volume II

Den seneste trend inden for video spil? At udgive Playstation 2 spil i HD udgaver på PS3, med trophies. God of War startede trenden tilbage i 2009 med en HD udgave af de to første spil. Disse blev udgivet med stor succes, og det har fået andre udviklere til at følge med, og gøre det samme med deres spil. Der er mange penge at komme efter når man vil opdatere sine PS2 spil til PS3 spil og mange (inkluderende undertegnede) er store fans af dette. Nu er det så tid til God of War igen. Denne gang er det de to PSP udgivelser, der er samlet på en disk med HD, trophies og 3D. Er denne pakke også en succes, eller fejler den?

Første spil på stammen er God of War: Chains of Olympus fra 2008. Dette kapitel foregår før God of War 1, hvor Kratos stadig var gudernes tjener. En mission om at hjælpe byen Attica fra den persiske hær, forvandler sig pludseligt til at skulle redde Grækenland fra guden Morpheus. Midt under denne krise hører Kratos pludselig an melodi fra en fløjte, spillet af hans afdøde datter. Kratos begiver sig ud for at løse denne krise, og finde ud af hvorfor melodien er kommet tilbage.

Denne historie er knap så interessant som i de andre spil i serien, men bliver dog markant bedre i slutningen. Udover dette dog, så har spillet stadig de samme interessante informationer om græsk mytologi, og Kratos er lige så badass som altid. Det er dog tydeligt at mærke at dette spil er en side historie, på trods af at der bliver uddybet lidt mere om Kratos' familie.

Så er der Ghost of Sparta, fra 2010. Dette spil foregår mellem God of War 1 og 2. Kratos er blevet krigs gud efter at have dræbt Ares, men hans ønske om at glemme de forfærdelige minder om hans familie er ikke blevet indfriet. Ud af personlig skyldfølelse, sætter han sig ud på en rejse for at redde den person han ikke kunne redde da han var yngre: hans bror Deimos.

Ghost of Sparta er helt klart vinderen i denne pakke, hvad angår historie. Den er interessant, og føles som en del af serien. Den er også overraskende følsom. Jeg snakker ikke om noget her, der rører ind til tårer, men det kan mærkes. Det er mærkeligt at se Kratos vise følelser, men det er fængende, interessant og sørgeligt. Man får næsten et helt nyt billede af ham, og lærer grunden til hans usædvanlige vrede at kende. Dette er ikke blot den bedste historie i denne pakke, men også den bedste i serien.

Begge spil er det sædvanlige hack and slash, hvor man bevæger sig igennem områder uden frihed (dog med enkelte små side veje), dræber fjender og opgrader sine våben/magi med sjæle, kæmper imod bosser og løser et puzzle i ny og næ.

Begge spil har dog hver deres prioriteter. COO har kampe, men puzzles fylder en del mere end kampende. I GOS er det dét modsatte. Her er dårligt nogle puzzles, men en masse kampe. Hvis man skal kunne sammenligne med andre spil i serien, så er COO mere i stil med det første spil, imens GOS er i stil med det tredje.

Spillet var utrolig godt at styre på PSP, men de er faktisk endnu bedre at spille med en rigtig PS3 kontroller i hænderne. Det åbner op for den samme præcision som i de andre spil, og det føles bare mere behageligt.
Puzzles har aldrig været seriens stærke side. De er ikke dårlige, men de føles mere som at trække tiden, fremfor noget meningsfyldt. Derfor falder COO i niveau, fordi det spil har større fokus på puzzles. Spillet tilbyder heller ikke den samme høje kvalitet af boss kampe som alle andre spil i serien gør.

Det ødelægger dog langt fra COO. Ligesom resten af serien (og GOS) så har spillet stadig det samme fremragende kamp system. Ja, det har ikke ændret sig siden det første spil for knap seks år siden, men hvis det ikke er ødelagt, hvorfor så gør noget anderledes? God of War serien har stadig et af de bedste kamp systemer, både fordi det er sjovt, belønnende og brutalt. At opgradere sine våben, og gennemføre en quick time event der leder til et brutalt dræb er meget belønnende (hvis ikke fordi de kan være svære nogle gange).

Dette er dog ikke et spil, hvor quick time events overtager det hele. Der er mange ting man selv skal lave, og disse spil er en af de få spil, hvor der på trods af forfilm, vælger at lade størstedelen af historien ske imens man spiller. Man føler sig involveret i begivenhederne, og man føler virkelig at man selv lige har dræbt den gigantiske boss, på størrelse med to bygninger.

Dette er sandt i begge spil, men det er GOS der mest har dette element. Tag ikke fejl, COO er stadig et godt spil, men GOS er et bedre spil. Det har mere af hvad der gør serien god, ligger sit fokus det rigtige sted, og tager omkring 8-10 timer at køre igennem, imens COO tager 5-6 timer. Begge spil har dog bonus udfordringer, kostumer, andre hemmeligheder, plus nu også med trophies. Der er stadig rigtig meget for pengene i denne samling, især når spillet koster under 400kr!

Det er tydeligt at se, at begge spil oprindeligt er lavet til PSP, så det handler mere om hvordan spillene er blevet konverteret over til HD. Denne konvertering er en stor succes. Spillene kører faktisk ret glimrende, og der er tidspunkter (især i GOS) hvor man fristes til at sige, at det er nogle flotte spil. Ja, nogle ting får et spotlys over sig (som ikke burde), men der er langt imellem dem. Dette er fuldt optimeret til HD, og det er dejligt at se. 3D effekter er også inkluderet, men uden et 3D fjernsyn, er det lidt svært at bedømme den del.

Som altid i et God of War spil, er lyden kniv skarp. Lyd effekterne er de samme, men hvorfor skifte dem ud, når de altid har været gode? Fremragende stemme skuespil (selvom Kratos godt kan blive lidt ensformig at høre på til tider), og et dejligt soundtrack i begge spil.

Dette er endnu en succes samling. Man kan mærke og føle at der er gjort meget for at det skulle være i HD. Desuden spiller spillene os bedre end på PSP (hvilket siger en del, da de på ingen måde var dårlige at spille på PSP), og det er bare rart at kunne opleve begge spil i ægte HD. Med de to spil, så er Ghost of Sparta klart det bedste inkluderet på skiven (samlingen kan også downloades på PSN). Chains of Olympus er dog stadig langt fra et dårligt spil. Så alt i alt, et godt og et fremragende spil til et spils pris. Konklusion? Ja tak!