Gears of War 3

Jeg er taget på eventyr sammen med Marcus Fenix og resten af hans COG gruppe....

Verden er tæt på undergang, og derfor er det op til mig og min gruppe at sikre menneskelighedens sikkerhed. På vores vej kommer vi igennem alt slags terræn, til vand, til lands og i luften.
Vi får set en hver del af denne plagede verden, og det alt imens vi kæmper mod alskens fjender, store såvel som små. Vi får et indblik i alle de forskellige karakterer, og hvad der har gjort dem til dem de er. Det bliver hurtig meget personligt og vi får knyttet et tæt bånd til alle vores makkere, de bliver ikke bare "de der dumme AI'er". Vi bliver udfordret med en masse bosser og minibosser, med hver deres specielle evner og svage punkter, som gør at der altid er udfordring og taktik.
Og VI er det essentielle i denne anmeldelse, for jeg vil lægge vægt på co-op-delen og har derfor tænkt mig at begive mig ud på eventyr med min ven. Det er nemlig en mulighed vi har i Gears of War 3, og her i 3'eren kan man faktisk spille to - eller helt op til fire over Xbox Live.

Og der er mange grunde til at spille det her minimum to. Taktik er det afgørende element, og det bliver meget sjovere og nemmere når man er to. Det bliver sjovere at slå normale fjender ihjel, ligesom det bliver sjovere at slå bosser ihjel.

Spillet er rigtig sjovt. Cover systemet fungerer så præcist, og det er rigtig fedt at komme igennem et lang stykke ved at gå fra cover til cover. Og med de helt sindssyge våben, der har hver sin evne som man skal bruge på forskellige fjender. Og med muligheden for at have to primære våben, kan man hurtig blive en omvandrende dræbermaskine. Og det er noget som man bestemt ikke får lov til i spil som Battlefield. Men her i Gears of War er der tanker på noget helt andet som er meget mere urealistisk, og det er rigtig sjovt til forveksling.
Men det er endnu sjovere at spille med en ven i Gears of War 3, rigtig meget sjovere.
Man kan ved blot at bruge lidt snilde, hurtigt få klaret en fjende mindst ligeså hurtigt som man ellers ville have klaret en fjende alene. Jeg kunne næsten ikke forestille mig spillet uden en ven, det virker simpelthen alt for tørt alene og for kedeligt. Jeg syntes at dette er et eventyr, hvor man skal være sammen, og jeg syntes ikke at AI'en gør sit job som min gode ven særlig godt. Ikke hermed sagt AI'en ikke er god, for det er den. Men med en ven kan man altid have det sjovere end med en computer. Man kan dø og stadig grine, man kan save en ond locust over og så stadig grine og man kan opleve en episk historie sammen, og bagefter snakke om verdenen sammen.

Med det sagt er der stadig andre dårlige ting ved Splitscreen. 3rd person shooters på så lille en skærm kan godt være rigtig svært at styre, men det klare spillet enlig okay, hvilket imponerer mig rigtig meget (måske fordi jeg spillede på sådan en stor skærm. 42"). Det kan godt være rigtig irriterende at have så lille en skærm til så stor en mand, og så store våben. Og så skal der jo også være kæmpestore fjender, alt det på den lille skærm er nogle gange for meget. Det er dog meget imponerende at alt det kaos og alle de enorme kampe kan være på sådan en lille skærm uden særlig meget lag. Vi oplevede kun lag et par gange gennem hele spillet og det er meget imponerende, når man tænker på hvor meget der er lagt i hver en lille detalje. I spil som Killzone kan disketten også klare ting som dette, men der har fjenderne overhovedet heller ikke noget der minder om fjenderne i Gears of War's intelligens.

Men jeg syntes dog ikke at kampagnen gør specielt meget ud af at det er co-op. Der er ikke nogen specielle ting man skal gøre sammen, som man ikke kunne gøre alene, tværtimod er der mange steder hvor det er en ulempe, fordi at det ødelægger flerspiller oplevelsen. Måske er det sådan de bedst kunne få det til at fungere, men for mig bliver det bare irriterende.
Men der er skam også dele der er rigtig sjove at være to i. Som boss fights, hvor man skal gøre noget helt specielt, og det kræver koordination og teamwork for at kunne få det til at fungere. Det er på disse tidspunkter kampagnen virkelig viser tænder, og hvorfor man skulle spille co-op frem for alene.

Jeg er meget splittet omkring kampagnen og dens kvalitet i co-op, og derfor begiver jeg mig sammen med min makker ind i Horde Mode. Der er mange nye tiltag som gør det ekstra sjovt at være to, som f.eks. de nye ribbons hvor man kan se hvem der har fået first blood, hvem der har fået flest kills, og alt den slags, der gør at man kan sidde og konkurrere om flest kills. På den måde bliver man hinandens fjender, på samme tid som venner. Men det betyder ikke at det hele nu kun gælder om hvem der kan flest ting og at spillet er gået i retning af spil som Call fo Duty, for hvis man ikke samarbejder vil man hurtig blive straffet. Samarbejde er stadig nøglen til at vinde, de nye ribbons er bare et tiltag der gør det lidt sjovere. Hver runde kræver taktik og samarbejde for at kunne gennemføres, og der er forskellige taktikker fra fjende til fjende.

Taktik, taktik, taktik. Udvikleren har gjort det meget vigtigt med taktik og man bliver hjulpet godt på vej med penge, der gør det muligt for dig og din ven at købe våben, der ligger rundt på banen, og meget andet godt.
Og så er der Beast Mode hvor man som de "onde" skal kæmpe mod COG styrker, og ligesom får vendt hele horde moden på hovedet, nu skal vi være aggressive, og vi må angribe og dø så meget vi vil. Her er der tid på som man så får forlænget hver gang man dræber nogen. Det er det helt modsatte af Horde Mode, og i Beast Mode bliver man straffet hvis man ikke løbe rundt som en bindegal. Her kan man også tjene penge og på den måde få råd til stærkere locusts og det er meget sjovt at løbe rundt som en helt overdrevet boomer og bare smadre de stakkels mennesker. Det er en rigtig sjov mode som mig og min makker havde en rigtig sjov tid med.

Co-op har været meget savnet, og jeg har kun haft det sjovt med, spil som Black Ops og Halo ODST. Dog er der alt for meget af det samme i kampagnen, som jo alligevel også fylder en god del af spillet, jeg savner variation i farverne. Der er alt for tit alt for mange af de samme brunlige nuancer. Selvom at man nogle gange bliver sendt afsted til fantastiske flotte steder, med en helt anderledes farve pallet. Det sker bare ikke ofte nok. Jeg savner også at kampagnen havde noget, der var mere specialdesignet til co-op, og selvom de to andre modes trækker rigtig meget op, havner vi alligevel ikke på topkarakter. Men der er nok at tage fat i efter kampagnen og derfor ender vi alligevel med en godkendt karakter.

Grafik: 6/10

Gameplay: 8/10

Lyd: 8/10

Holdbarhed: 10/10