Darksiders

En anmeldelse af Deus Ex: Human Revolution er godt nok svært må jeg sige. Jeg kan stadig ikke blive enig med mig selv om hvad jeg synes om det, hvilket er meget irriterende for mig! Hvorfor nævner jeg dette lige her? Fordi at imens jeg prøver at brainstorme anmeldelsen, så har jeg et andet spil at kigge på. Darksiders er et spil jeg ikke rigtig havde en interesse for, indtil for nylig. Et eller andet fangede min interesse ved spillet, så jeg samlede en billig udgave af spillet op, og besluttede mig at køre igennem det. Ville min interesse snyde mig, eller gav det blot en grund til at se frem til Darksiders 2?

Spillet foregår i nutiden. En stor magt kamp mellem himlen og helvede kalder den ene af de fire ryttere Krig til Jorden, for at kæmpe en alt afgørende kamp, der kan betyde menneskets undergang. Desværre var det en falsk alarm, hvilket fuldstændig udrydder menneskeligheden. Rådet, der skal balancere himlen og helvede giver Krig en ordentlig omgang, men beslutter at give ham en chance for at redde sit eget skind. Han bliver sendt tilbage til Jorden, med opgaven at dræbe et monster kaldt "The Destroyer".

Der er potentiale for en god historie her, men desværre er muligheden ikke blevet grebet. Forfilmene er hurtige, personerne tynde og uinteressante, og mangel på uddybelse af hvordan hele spillets baggrundshistorie. Det er let at se, hvordan man f.eks. kunne få meget godt ud af, at udforske en verden der er fuldstændig menneske tomt, og som har været det i flere år, men det var åbenbart kun mig, der så det på den måde. Irriterende.
Darksiders ligner ved først øjekast en God of War kopi. Men ved nærmere inspicering, så er spillet faktisk mere end det. Tænk på dette spil, som God of War møder Zelda. Det har God of Wars kamp system, og til dels våben opgradering, og Zeldas target system, platform sektioner, og heste sektioner. Spillet tager endda direkte portal pistolen fra Portal spillene.

Ja spillet er ikke ligefrem originalt, og det hjælper heller ikke at spillets kamp system kun udnytter en knap i de første par timer. Men lige så snart man får købt sit andet våben, og får mulighed for at købe nye angreb, så bliver spillets kamp system klart forbedret.

Ens våben kan desuden også udstyres med bonus effekter som ekstra skade og ekstra sjæle. Ens våben stiger desuden også i level, jo mere det bliver brugt. Det er altid belønnende at se sine våben blive stærkere, men for det meste føles det ikke rigtig sådan. Hvis ikke det var fordi, at spillet fortalte mig at mit våben blev stærkere, så ville jeg ærlig talt ikke vide det. Kunne på ingen måde mærke at mine våben gjorde mere skade.

Det er ikke ligefrem dybt, og God of War veteraner vil grine hånligt over den manglende kompleksitet i de forskellige angreb, men det får arbejdet gjort, og ender med at være ganske underholdende.

Det er faktisk også rart til en afveksling, at spillet ikke indeholder nogle quick time events. Når en fjende kan dræbes på en brutal måde, er det bare at trykke på en enkelt knap, og så er den fjende dræbt. Det er det samme med spillets boss kampe. Det hjælper lidt, at ens hårde slid ikke bliver spildt, fordi man er for langsom ved en enkelt knap.

Modsat gør det dog, at boss kampende føles mindre belønnende. Spillets boss kampe generelt er bare dårlige. Alle boss har et mønster, og når først man har lært det, er det bare at gentage det tre til fem gange, og så er det slut. Hvis man vælger at transformere sig om til en stærkere udgave af sig selv, så kan boss kampende overstås latterligt hurtigt, selv på højeste sværhedsgrad. Desuden lider spillet os af den typiske "byg op til noget stort, for så at jokke i spinaten".

Spillets platform sektioner er ikke så dårlige faktisk. Faktisk kan det være sjovt, på trods af at Krig ikke er den bedste til at adlyde, når det angår at hoppe. Der er også plads til at udforske efter hemmeligheder. Dette bliver brugt i den gode gamle måde med, at nogle områder ikke kan nås, før man får noget udstyr senere i spillet. Dette gør dog at få nyt udstyr belønnende, og det forlænger også spillets værdi.

Det lyder som om, at jeg ikke ar meget tilovers for spillet, men det er ikke sandheden faktisk. Jeg havde det sjovt med spillet, i de tyve timer det tog mig at gennemføre og få platin i spillet. Det er solidt gameplay, der ikke ligefrem er originalt, men sjovt og til tider belønnende.

Spillet har faktisk en fin kunst retning, med pæne personer, og nogle gode omgivelser. Det er ikke et flot spil, men det ser relativt godt ud. Der skal især give ros til designet af War, der ligner en sej badass. Det så en skam, at personligheden ikke rigtig nåede med.
Lyden har ikke rigtig noget særligt at tilbyde, udover stemme skuespil der faktisk ikke er så dårligt. Her er blandt andet endnu en god præstation af Mark Hamill.

I sidste ende, så er Darksiders ganske underholdende, men der er desværre ikke nok til at nå op til toppen blandt giganterne. Originalitet er ikke nødvendigt for at få stor succes (bare spørg Naughty Dog med Uncharted serien), men tingene skal virke ordentligt og have nok dybte. Darksiders har en nogenlunde dybte, og det meste virker ordentligt, men der er for mange ting der holder spillet tilbage. Dårlige boss kampe, manglende belønning for våben opgradering, det ikke specielt dybe kamp system og problemer ved platform sektioner (i skikkelse af at hoppe) er problemerne. Det er ærgerligt, men det kan fortsættelsen muligvis rette op på. Så selvom dette spil ikke er noget specielt, så havde jeg det sjovt, og jeg ser frem til det næste spil i serien.