Splinter Cell

Jeg kan stadig huske, da dette spil udkom. Det var allerede en stor succes på X-Box, og fik meget ros hen af vejen. Så kom det til PC, og endelig til PS2 og Gamecube. Jeg købte PS2 udgaven i sin tid, for at se om det slog Metal Gear Solid egentlig, men jeg kom aldrig langt nok til at finde ud af det. Spillet var for frustrerende simpelthen, og min tålmodighed var ikke specielt stor. Heldige mig, at spillet blev udgivet i HD på Playstation butikken! Som du nok kan gætte, så er denne anmeldelse baseret på HD samlingen.

Spillet foregår i år 2004. Din karakter er Sam Fisher, en soldat der er blevet kaldt tilbage i service, for at arbejde i den nye afdeling "Third Echelon", under NSA. Sams første mission som Splinter Cell agent, går ud på at finde ud af, hvorfor to agenter ikke giver lyd fra sig, men finder hurtigt ud af, at der foregår noget meget større bag facaden.

Historien bag Splinter Cell er ikke ligefrem pris vindende eller speciel, men den er fin nok, hvis ikke en typisk Tom Clancy historie. Historien bliver som regel forklaret under gameplayet, og her skal der faktisk være lidt ros. Alle drejningerne bliver opdaget, imens man spiller. Det giver faktisk en bedre effekt, end hvis man så det via en forfilm. Mellem banerne får man så et overblik over hvad der er sket i historien, via nyheds udsendelser, der gør et fint stykke arbejde i at holde styr på det hele. Personerne er dog lidt tynde, og alligevel efterlader Sam og hans kommandør Lambert et indtryk.

HD udgaven er baseret på PC udgaven af spillet, hvilket desværre betyder at de ekstra forfilm fra PS2 udgaven ikke er til at finde her. Så vidt jeg kan læse, vidste de faktisk mere om Sam og hans forhold med datteren Sarah. Som sagt, da jeg aldrig kom så langt i PS2 udgaven, så kan jeg ikke kommentere dette, men folk er velkommende til at fortælle mig om det, hvis de ved noget om det.

Splinter Cell er et tredje persons skyde spil, men stort fokus på at snige forbi fjender. Egentligt er det forkert at kalde spillet for et skyde spil, fordi spillet helst ser at man undgår skydekampe. Begynder en fjende at skyde efter en, så er det højst sandsynligt enden på en ellers lovende karriere som agent.

I modsætning til Metal Gear Solid, så er der langt imellem ventilations skakterne, og der er ikke et eneste skab at gemme sig i. Den eneste hjælp man har, er mørke. Står man i mørke, kan fjenderne ikke se en, og her sætter spillets utraditionelle spille metode ind.
Ja du har våben, men kun en pistol og til tider et gevær (begge ting har lyd dæmpere), men er faktisk mest effektive til at bringe dig i skjul. Det handler ikke så meget om at skyde fjender, men derimod at skyde diverse lys kilder i spillet, så du kan forblive skjult. Det handler mere om at snige sig forbi sine fjender, fremfor at slagte dem.

Det er os utrolig vigtigt at gemme dem af vejen. Fjenderne vil begynde at undersøge alt hvis de finder et lig, og i visse tilfælde kan det udløse en alarm, der i værste tilfælde kan afslutte missionen direkte.

Hermed skal det så siges, at Splinter Cell er et svært spil. Det er et af de spil, hvor man må prøve den ene sektion efter den anden flere gange, før man kan komme videre. Dette er et spil der kræver en masse tålmodighed, og strategi planlægning. Selvom spillet til tider er frustrerende, så er det meget belønnende når man så endelig kommer videre. Desuden, så føler man sig virkelig os som en hemmelig agent, hvis missioner er top hemmelige, hvor personer, der kan tælles på under en halv hånd, ved hvor du er.

Her kommer dog en fantastisk ting, hvor vi kan takke Ubisoft for at have valgt PC udgaven til denne HD samling. Denne udgave har den dejlige quick save funktion, så det er derfor meget lettere at køre igennem spillet, hvis man altså husker at gemme ordentligt.

Spillet har dog sine dårlige punkter. Fjendernes kunstige intelligens er til tider åndssvag. Hvis f.eks. fire fjender går og holder vagt i det samme område, og mødes et par gange, burde de så ikke reagere, hvis en af dem pludselig mangler? Desuden, har jeg os været ude for at to vagter stod og førte en samtale, hvor jeg tog fat i den ene fjende og slæbte ham væk. Hvad gjorde den anden fjende? Stod og snakkede videre, og opfattede ikke at hans ven på mystisk vis er forsvundet.
Det kan også være let, at skabe et meget mørkt sted i det rum man er i, og så stille og roligt lokke den ene fjende efter den anden ind i rummet, og så slå dem ned en efter en. Det er ikke sådan hele tiden, men mange gange er det sådan.

På den anden side, er de også for effektive. Hvis man i nogle tilfælde skyder en lampe f.eks. så ved alle fjender i rummet præcist hvor man er, selv hvis man stod gemt i komplet mørke. Det hjælper heller ikke, at hvis en fjende opdager en, og man når at slå ham ud før han råber ud til sine kammerater, at alle andre så stadig ved præcist hvor man er. Det er til tider utilgiveligt, og i nogle sektioner kan det virke tilfældigt, om man kan komme videre eller ej.

Spillet har også nogle sektioner, hvor man bliver tvunget ud i kamp, og må skyde sig igennem. Det er godt med variation, men taget i betragtning af, at Sam let dør, og at spillet ikke er bygget omkring skyde kampe, er disse sektioner spillets svageste side.

På trods af disse fejl (der faktisk er endnu tydeligere i dag, pga. spillets alder), så er Splinter Cell stadig et godt spil. Det er et intenst spil, og meget belønnende. Som nævnt tidligere, så følers man sig virkelig som en hemmelig agent. Det er ikke et spil for alle, men for dem der kan klare et spil som Splinter Cell, er det godt.

Spillet tager omkring 10 timer at komme igennem, så det holder faktisk i et godt stykke tid. Desværre er der ikke meget at komme efter, når spillet er gennemført. Bortset fra trophies (der er noget så irriterende!), er der ingen ekstra baner, eller modes (udover Hard mode). Den ekstra bane fra PS2 udgaven er heller ikke nået med her, skal det lige siges.

Grafisk, kan man (sjovt nok) tydeligt se at spillet er fra 2002. Det var flot dengang, men viser tydeligt sin alder, i lidt stive animationer, ikke ligefrem detaljerede omgivelser, og en frame rate der ikke altid kan holde sig. Og alligevel, så holder spillets skygger sig ret godt. Der er pænere skygger i nu tidens spil, men de her, holder sig faktisk meget godt, taget i betragtning af, at det er et spil fra 2002. Desværre kan man ikke sige det samme om spillets CG forfilm, der i vanlig HD samling standard, har dårlig billede kvalitet. Ved godt det er svært, men er der virkelig ingen der kan gøre det godt? Og nej, jeg ved IKKE hvordan spillet er i 3D, jeg har ikke 3D fjernsyn.

Spillets lyd side består af en række okay lyd effekter og musik, og godt stemme skuespil, med Michael Ironside som Sam Fisher. Han gør som altid et godt arbejde, og er herlig at høre på. Ellers er der ikke så meget at nævne om lyden. Eller jo det er der faktisk. Spillets intro (kommer før man når hoved menuen), har en så ringe lyd kvalitet, at jeg godt tør sige, at jeg aldrig har set en forfilm med så slem lyd kvalitet på en konsol.

Hvordan holder Splinter Cell sig så i dag? Tja, spillets fejl er blevet mere tydelige, og der er tilført nogle uheldige glitches der genstarte konsollen direkte, eller ødelægge spillets fremgang (hvilken en man oplever, er tilfældigt). På trods af dette, er spillet stadig sjovt, og det er bestemt et besøg, eller gensyn værd. Det er stadig sjovt og belønnende at spille igennem, og det er gjort lettere at køre igennem, takket være quick save mulighed. Som en HD konvertering, kunne man nok godt ønske noget mere, såsom forfilmene og ekstra banen fra PS2 udgaven, men vi kan ikke altid få alt, hvad vi peger på. Og for omkring 109kr, er det bestemt ikke dårligt.