Dansk
BRUGERANMELDELSE

F.E.A.R. 3

Skrevet af: Nike   2011-07-23

Da jeg først læste at F.E.A.R. serien skiftede udviklere fra Monolith til Day 1 Studios var jeg lidt bekymret over spillet. Da jeg så direkte bagefter læste at spillet nu var co-up, blev jeg bange. Hvorfor skal dette ske? Hvorfor var det ikke Monolith der lavede spillet? De to første F.E.A.R. spil er nogle jeg husker ret godt, så jeg var nervøs da jeg gik ind til F.3.A.R. (ja det er spillets officielle titel folkens). Hvordan er spillet endt så? Så det en Ringenes Herre: Kongen Vender Tilbage, eller en Godfather III?

F.3.A.R. foregår et godt stykke tid efter de forrige spil. Point Man (hoved personen fra det første spil) er taget til fange af Armacham, men bliver hurtigt befriet af hans bror Paxton Fettel (Skurken fra det første spil). Point Man og Paxton beslutter sig for at slutte sig sammen, og går sammen efter Alma, og stoppe hende en gang for alle.

Desværre, i modsætning til de to første spil (udvidelser ikke inkluderet!), så er historien intet værd her. Hvor de tidligere spil havde en god og interessant historie, så er denne historie fuldkommen ligegyldig. Den er bare hverken god eller interessant, og man kunne ikke være mere ligeglad med den. Point Man taler endnu en gang lige så meget papir kan tænke, og spillets eneste interessante person Paxton, er kun til for at smide one-liners og kommentere på alt hvad Point Man laver. Det er en tynd historie, og det tydeligt at se, at udviklerne ikke gik op i det. Skuffende, når man tænker på de andre spil. F.E.A.R. fans fortjener klart bedre.

F.3.A.R. er ligesom de andre spil på gameplay fronten. Du er involveret i hektiske skydekampe, kan gå i slow motion, og man er udsat for atmosfæriske ting fra tid til anden, hvilket inkluderer besøg fra vores alle lille Samar... øhhhh Alma!

Spillet har set nogle ændringer. Først og fremmest, så har spillet et dække system, der er som taget ud af Killzone serien, og en række nye kraftfulde våben. Dække systemet virker faktisk rigtig godt. Jeg havde i hvert fald aldrig problemer med det. Spillets våben er også mindst lige så kraftfulde som i de tidligere spil, hvilket er en rigtig god ting.

Spillets helt store ændring ligger dog i den stærkt forøgede fokus på multiplayer. Hele kampagnen kan køres igennem alene, eller sammen med en ven, der spiller som Paxton. Spiller man alene er man Point Man, men får muligheden for at spille som Paxton hver gang man gennemfører en bane.

Paxton er noget anderledes at spille som, i forhold til Point Man. Paxton kan samle ting op og smide rundt med dem, overtage andre soldaters kroppe, og har unikke angreb. Paxton er sjov og spille som, og hjælper spillet med at have lidt af sin egen identitet. Hjælper ikke så forfærdeligt meget, men lidt er bedre end intet.

Udover dette co-up, har spillet fire multiplayer modes, alle kan spilles af op til fire folk. Det første er Soul King, hvor spillerne dræber fjender og hinanden, for at få soul point. Soul Survivor, hvor tre spillere skal forsvare sig imod fjender og den fjerde spiller, der vil forvandle de andre spillere til monstre. Contractions, hvor alle fire spillere skal forsvare sig fra den ene runde til den anden imod en hær af fjender, og hente kasser der giver ammunition. Spillets sidste mode hedder F*cking Run, og her skal spillere flygte fra en tåge, der langsomt overtager hele banen, og slår en ihjel, hvis man bliver fanget af den.

Sidst men ikke mindst, så optjener man EXP fra alle modes i spillet. Når man stiger i level, får man ting, som f.eks. bedre liv, mere slow motion, eller andre opgraderinger. EXP kan som sagt også optjenes i kampagnen, via en masse mini udfordringer.

F.3.A.R. tilbyder en masse multiplayer muligheder, men både alene og sammen med folk, er spillet faktisk ganske sjovt. Man kan ikke sætte en finger på spillets sigte system, og (som sagt tidligere) er dække systemet rigtig godt, og våbnene sjove og effektfulde at bruge. Spillets udfordrings er faktisk os godt, og giver en grund til at spille anderledes end man normalt ville, og det gør spillet mere belønnende at spille igennem. Ros skal os gives til spillets online modes, der både er sjove og kreative, og for at alle modes er tilgængelige i split screen.

Men ikke alt er guld og grønne skove for enden af græsplænen med den flotte regnbue. Kampagnen lider af øjeblikke hvor man møder en fjende, der bliver ved med at smide nye fjender efter en, indtil man slår den ihjel (og de tager tid at slå ihjel), nogle død kedelige sektioner i en kæmpe robot, og granat kastning der er latterlig svært. Fjenderne er heller ikke nær så skarpe som tidligere, og spillet er alt for åbenlyst designet til co-up. Spillet har bare ikke det fokuserede single player gameplay, som f.eks. de forrige spil havde.

Faktisk, når nu vi snakker om F.3.A.R. i forhold til de gamle spil, så er det især her, at spillets karakter trækkes ned. Paxton giver spillet lidt af sin egen identitet, men ikke nok til at være anderledes i forhold til andre spil i genren. Det gør dog ikke noget, fordi da de forrige spil tilbød fremragende gys, så gør F.3.A.R. det da også ikke?

Leder man efter gys her, må man gå skuffet herfra. Spillets gys er alt for forudsigeligt, og spillet gør faktisk ikke så meget for at skræmme en. Nogle gange ser man hurtigt nogle glimt af en fjende/Alma der står et sted, eller er på vej imod en, og det er så stort set det. Spillet har hurtigt genbrugt sit katalog af skræmme metoder, og et par forudsigelige choks (der slet ikke giver noget chok) her og der, kan kun betegnes som mislykkede. Spillet prøver senere henne at skræmme en med en utrolig larm, der faktisk er mere irriterende end skræmmende.

At spillet er designet til co-up hjælper ikke ligefrem, da at have en anden spiller med sig, dræber fornemmelsen af alt uhygge. Hvor uhyggeligt er det lige, når man har en anden spiller ved siden af sig, der ikke kun er svær at dræbe, men som kan hjælpe en i alle situationer? Når man spiller alene, er det spillets udfordrings system der er synderen. Hvor meget fjerner det ikke fra spillets atmosfære, når du får en besked, der siger at du lige har fået 300 point for at have dræbt femogtyve fjender med en SMG, eller lige er steget i level?

Da spillet ikke har det skræmmende element mere, mister spillet sin mulighed for at være anderledes fra resten af genren, ligesom de to første spil havde. Jo vist, spillet er ganske sjovt at spille, men det er skuffende, at uhyggen er så elendig.

Spillets kampagne længde er også skuffende. Fire timer var alt hvad det tog for mig, for at gennemføre spillet. Der er genspildnings værdi, i high scores, og den rigtig gode online del, men historien kunne sagtens have været længere.

Det er lidt sørgeligt at se, at en serie der startede med at være et af de flotteste spil på markedet, nu er faldet noget bag ud. Ej det måske lidt groft. F.3.A.R. er langt fra et grimt spil, men spillet ser kun lidt bedre ud end okay. Omgivelser og personer er ikke specielt pæne, fjender mangler variation, og så er der grimme flammer. Desuden er det os meget irriterende at se spillet skifte fra gameplay til forud optaget forfilm.

Lyden tilbyder, som sagt tidligere, på en skuffende atmosfære, så uhyggelig er der meget lidt af. Stemme skuespillet er fint nok, og andre lyd effekter er egentlig også fine. Musikken er faktisk god imens man spiller, men slet ikke mindeværdig på nogen måde.

Hvis jeg skal være ærlig, så er F.3.A.R. hverken Ringenes Herre: Kongen Vender Tilbage, eller Godfather III. Det er Spider-Man 3. Ting bliver gjort rigtige, og der er faktisk en del underholdning at få ud af det, men på de vigtigste ting falder det fladt på jorden. Det skuffer på de ting som de forrige spil havde, hvilket gør spillet skuffende for fans. Men selvom det er skuffende, er det ikke engang dårligt. Godt online, og sjovt gameplay gør, at man burde få noget ud af spillet. Problemet er enkelt: de forkerte udviklere har sat det forkerte system ind i det forkerte spil. Hvis dette var et andet spil, ville jeg være mere positiv, men fordi det er en del F.E.A.R. serien, så trækkes der ned på karakteren.

Samlet karakter: 7/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10