Dansk
BRUGERANMELDELSE

Shadows of the Damned

Skrevet af: Nike   2011-07-19

Der var en stor grund til, at Shadows of the Damned var et spil, jeg holdte meget øje med, nemlig udviklerne. Spillet er udviklet af Shinji Mikami (Resident Evil serien, Devil May Cry) og Suda 51 (Killer7, No More Heroes) med musik fra Akira Yamaoka (komponisten bag Silent Hill). Kort sagt, dette spil er en mindre samling af tre af de bedste udviklere fra Japan. Derfor sidder jeg nu, og kan fortælle jer om spillet. Når tre af de bedste kokke er samlet, hvad kommer der så ud af køkkenet?

Spillets hoved person er Garcia Hotspur, en dæmon jæger der en dag kommer hjem og finder sin kæreste Paula hængt. Straks får han besøg af underverdenens hersker Flemming, der vil tage Paula med ham til underverdenen. Dette finder Garcia sig selvfølgelig ikke i, så han hopper med Flemming, og må nu gå hele underverdenen igennem for at redde sin elskede Paula.

Det er en forholdsvis simpel historie, og selvom den er langt fra den bedste, er den alligevel god. Der er interessante bosser, der har sin egen historie, og spillet har en dybere mening, som man kan tænke over. En stor del af spillet består af at se Paula gentagende blive dræbt, hvilket faktisk har en god effekt på spillets historie, der får en til at holde mere af Garcia. En del af historien der dog vil være blandet, er humoren og Garcias partner, det talende kranie Johnson. Humoren består meget af sex jokes, som vil ende med at blive trættende for nogen. Det er en smags sag, men jeg kunne godt lide humoren, og jeg elskede Johnson, der udover at fortælle jokes, uddyber lidt omkring underverdenen. Alt i alt er det en meget blandet humor, men selve hoved historien er god.

At spille Shadows of the Damned er ligesom at spille et af Shinji Mikamis tidligere spil, Resident Evil 4. Man løber rundt i spillet med kameraet bag sin person, og sigter ved hjælp af laser sigte. SOTD bringer dog nogle ting til bordet der klart forbedrer gameplayet i forhold til Resident Evil 4. Man kan stadig bevæge dig rundt omkring når man sigter, kaste sig frem for at undgå angreb, og endda lave et hurtigt nærkamps angreb hvis fjenderne kommer for tæt på.

Der er også boss kampe, der alle giver et nyt våben, når man har slået dem. Disse kampe er blandede. Nogle af dam er ret gode, imens nogle bare er trættende og irriterende. Nogle er intense, så snart man kender den rigtige strategi, imens andre bare fortsætter i evigheder.

Som altid smider fjenderne penge, denne gang i skikkelse af diamanter, der kan bruges til enten at købe sprut (der faktisk helbreder en), ammunition eller røde diamanter, der bruges til at opgradere dine våben og liv.

Så er der spillets puzzles, der består af lys og mørke. Mørket er bestemt ikke ens ven, da ens liv bliver drænet for hvert sekund man bruger i det. Man får mørket væk, ved at skyde på en ged med et lys skud (der i øvrigt os kan bruges til at fryse fjender fast i jorden kortvarigt). Nogle gange er man dog nødt til at bevæge sig ind i mørket, for at komme videre. Mørket påvirker også fjender. Hvis en fjende har været i mørket, skal man bruge et lys skud på dem, før man kan gøre skade på dem.

Spillet udnytter dette element glimrende. De tilføjer altid noget spændende, og de bliver altid brugt rigtigt. Idéen bag det, lyder meget irriterende, men det virker rigtig godt, og det er i hvert fald med til at bringe variation til spillet.

En af de store styrker ved spillet er os, at man aldrig ved hvad man kommer ud for. Suda 51 er en udvikler, der ret ofte kommer med nogle mærkelige og syrede ting, og Shadows of the Damned er ikke meget anderledes. På trods af at spillet ikke er lige så underligt som hans tidligere spil, så er der stadig mange underlige øjeblikke, der er mindeværdige. Jeg vil ikke spolere dem her, men jeg kan fortælle, at der er noget at glæde sig til.

Ja, der er en del gode ting ved spillet. Desværre er der også dårlige ting. Det første er dog ikke så slemt. Man skal vende sig til spillets sigte system, men at sigte er ikke en lige så fin affære som det burde være. Kameraet er i nogle tilfælde også for tæt på Garcia, hvilket kan betyde store problemer i nogle områder. Spillet rammer os et absolut lav punkt i bane 4-3 med et puzzle, som jeg sværger, er offer for en glitch, og spillets værste boss kamp. Desuden (som nævnt tidligere) har spillet nogle rigtig dårlige boss kampe.

Et andet stort problem er også spillets leve tid. Spillet i sig selv er 8-10 timer langt, hvilket er en fin længde. Problemet er bare, at spillet har ingen genspildnings værdi. Der er intet at låse op for, eller at vende tilbage til, med mindre man vil opleve eventyret igen, eller få alle trophies/achievements. Hvorfor et spil som dette, ikke har en New Game + funktion, hvor man kan tage sine opgraderede våben med sig til en anden gennemspilning, er et sandt mysterium.

Grafikken er ikke så dårlig. Omgivelserne er gode at kigge på, og de forstyrrende ting man opdager i spillet, er flotte at kigge på. Personerne er desværre lidt stive i det, monster designet er ikke specielt godt, og så omgivelserne en tendens til at loade meget langsomt til tider. Det er en skam, fordi udover at der er gode omgivelser, vil jeg endda sige at de til tider er kreative.

Lyden har dog ingen problemer. Lyd effekterne falder i den gode smag, og stemme skuespillet er faktisk ret fremragende. Det bedste er dog musikken. Akira Yamaoka har endnu engang lavet et soundtrack der er fremragende, hvilket også indeholder et par rigtig gode sange med hans stam sangerinde Mary Elizabeth McGlynn. Så kort sagt, er det et dejligt lydspor, der er utrolig tæt på at kunne måle sig med hans arbejde på Silent Hill.

Shadows of the Damned er et godt spil. Det er nogle gode 8 til 10 timer man bruger på spillet, og det er sjældent kedeligt (når man ikke kæmper imod nogle af spillets bosser, der er direkte irriterende og langtrukken). Man kan dog ikke gå fra spillet og sige, at dette samarbejde har bragt de bedste resultater med sig. Nogle gameplay problemer, og et spil der ikke tilbyder noget når man er færdig med det. Det er langt fra et dårligt spil, men der kunne godt have været gjort mere ud af spillet. Men som det er lige nu, så er det stadig en god oplevelse.

Samlet karakter: 7.5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10