Parasite Eve 2

Jeg må ærligt indrømme, at det faktisk ikke er så lang tid siden, at jeg blev introduceret for Parasite Eve serien. Jeg startede med The Third Birthday på PSP (den anmeldelse er på vej), og så fik jeg (heldigvis) importeret det første spil i serien fra den amerikanske PSN butik (hvordan det bliver anmeldt, vides ikke endnu). Da jeg så nu er kommet ind i serien, mente jeg selvfølgelig at jeg måtte have Parasite Eve 2, hvilket blev muligt da det blev udgivet på den europæiske PSN butik. Jeg fik skaffet mig det, og fik gennemført det for et par uger siden. Siden da var der en Roskilde Festival og en del 18 års fester der kom i vejen, plus kæreste besøg og sygdom, så betragt denne anmeldelse som forsinket. Men nu er der endelig tid til at fortælle om spillet, så her kommer det.

Parasite Eve 2 foregår tre år efter det første spil. Aya Brea har trukket sig tilbage fra NYPD og har sluttet sig til en FBI undergruppe, kaldt MIST (Mitochondrial Investigation and Suppression Team), der jagter monstre skabt, takket være Mitokondrie (ja det er noget der findes i virkeligheden), tværs over USA. En dag på en rutine mission, giver dog et vigtigt spor der kan føre til skabelsen af disse Mitokondrie monstre, så Aya følger sporet, for at se hvad det giver.

Spillet har en god historie, men den har nogle dårlige punkter. Først og fremmest, så går spillets historie først for alvor i gang halvvejs inde i spillet, hvor det så os begynder at blive godt. Udover dette, så har spillet bare ikke den samme interesse og mystik over sig, som det første spil havde. I hvert fald for os, der spillede det første spil. Spillets historie er bare kort sagt, ikke nær så god som det første spil. På trods af dette dog, er der stadig en god historie, hvis kvalitet (ligesom det første spil faktisk) er langt foran de fleste Playstation 1 spil (kun slået af Metal Gear Solid), og kunne passe ret godt til en film.

I modsætning til det første spil, så er Parasite Eve 2 udelukkende et survival horror spil. Rollespils elementerne fra det første er næsten fuldstændig fjernet, så det er slut med at få Ayas level til at stige, og holde øje med stats. I stedet giver alle kampe EXP, der kan bruges til at udvikle Ayas Mitokondrie kræfter (hvilket koster MP), og BP der bruges til at købe nyt udstyr og våben.

De tilfældige kampe er også fjernet, så man altid ved hvor fjenden kommer fra. Sammen med dette, og en masse design valg der minder meget om det, så er Parasite Eve 2 mere Resident Evil end Final Fantasy.
Disse ligheder er dog desværre ondt på en del punkter. At kæmpe imod spillets fjender gøres ved hjælp af et godt lock on system (der dog tager tid at vende sig til), men kontrollen af Aya var allerede på spillets oprindelige udgivelse (år 2000) gammel dags og irriterende. Dette er et spil med forudbestemte kamera vinkler (for det meste) og tank kontrol, hvilket kan skabe problemer under nogle kampe. Især når fjenderne kommer i større mængder, og giver meget lidt plads til at rykke rundt. Kamp systemet gør sit bedste for at hjælpe dig her, men det er bare ikke nok.

Spillets inventory system er også taget direkte ud af Resident Evil, men her klarer spillet sig dog bedre, med mere plads og muligheden for at smide ting.

Et andet problem er spillets puzzles. Der er et par rigtige puzzles i spillet, der virkelig kræver hjerne gymnastik. De er ikke altid venlige med hints, så dette er et spil der frister en meget til at finde en internet guide. Største delen af spillets puzzles er dog løst med at finde en nøgle, der låser en dør op. Spillets omgivelser er ikke specielt store, men stadig fyldte med låste områder, så forvent at løbe frem og tilbage alt for ofte. Sådan noget er meget irriterende, og spillets sværhedsgrad gør det ikke ligefrem bedre.

Ja, dette er et spil, der smider dig ud i boss kampe, der mere er udholdenheds prøver, fremfor rigtige kampe, og smide en masse svære fjender, når du løber frem og tilbage konstant og foran gemme steder. Dette fører både til kedelige øjeblikke, og frustrerende øjeblikke.

Ja, som du nok kan læse, er spillet en Resident Evil kopi, på alle mulige onde punkter. Det er en skam, fordi hvis man havde prøvet at gøre noget ved problemerne, så ville dette være et godt spil. Spillet har uden tvivl sine sjove øjeblikke, men når største delen af spillet består i frustrerende kampe, og gennemgang af tidligere omgivelser. Til sidst føles det mere som om man løber omgange i omgivelserne, på en bane der langsomt får flere genveje og side områder. Her er de gode øjeblikke ikke nok til at redde spillet.

Spillet ligger på to cd'er, men på trods af dette, så tager spillet ikke mere end seks timer at gennemføre. Man har prøvet at gøre spillet den korte længde værd, ved hjælp af alternative slutninger og bonus modes. I forhold til det første spil, er der mere genoplivnings værdi, og spillet er lavet til at blive spillet igennem mere end en gang, men selv dengang, var spillet alt for kort (det var trods alt den gang, at man betragtede et spil som kort, hvis det kunne gennemføres på ti timer).

Grafikken er faktisk pæn, for et Playstation 1 spil. Omgivelserne er pre rendered ligesom i Resident Evil, men det ser godt ud, uden at spillets personer og monstre ikke passer ind i omgivelserne (bortset for et par gange, hvor døde fjender falder igennem omgivelserne). Spillet har desuden flotte CG forfilm, og faktisk en del film værdige øjeblikke. Spillet føles til tider som en interaktiv film (dog på det mest basale niveau), der er meget imponerende for dengang.

Lyden er dog ikke lige så succesfuld. Musikken er god til tider, men bestemt ikke mindeværdig, og spillet har nogle få atmosfæriske øjeblikke, men ellers er der ikke rigtig noget at skrive hjem om.

Eller jo: stemme skuespillet, eller rettere manglen på det. Spillets dialog bliver fortalt via tekst, der til tider kan helt dræbe den film følelse som spillet går efter. Desuden, så er der få linjer i spillet, der faktisk bliver indtalt af en person, og rulle teksterne viser endda stemmeskuespillere for alle personerne. Hvis går igennem det besvær, hvorfor så intet stemme skuespil? En masse Playstation 1 spil har stemmer, så selv dengang var dette ikke i orden.

Parasite Eve 2 har nogle utvivlsomme plus point. En god historie (der dog ikke formår at slå det første spil), et par sjove gameplay øjeblikke, og en filmagtig oplevelse til tider, så bliver spillet trukket voldsomt ned, pga. sit forældede Resident Evil design. Der er øjeblikke, hvor spillet ikke er som alle andre, og historien er næsten værd at køre hele spillet igennem for, men der er alt for mange problemer til, at dette kan kaldes et godt spil. Et skuffende gensyn med Aya Brea må det siges.