Dansk
BRUGERANMELDELSE

L.A. Noire

Skrevet af: Nike   2011-06-02

Hvis der er en ting, som Rockstar har forstand på, så er det at skabe successer. Bare kig på de sidste par år, hvor de har udgivet Red Dead Redemption og Grand Theft Auto 4. Selvom mine holdninger til disse spil ikke er lige så fremragende som mange andres, kan de stadig kvalificeres som gode spil, der hver har sine fantastiske øjeblikke. Rockstar håber at gentage successen fra Red Dead Redemption i år med L.A. Noire, der i vanlig Rockstar stil, har været under udvikling i en del år, og ikke specielt meget information om sig. Den strategi har virket før for Rockstar, men har de formodet at skabe endnu et succes spil, eller er L.A. Noire det første dårlige Rockstar spil?

L.A. Noire foregår i Los Angeles, anno 1947. Du spiller som Cole Phelps, en hjemvendt soldat fra anden verdenskrig der er blevet politi betjent. Du følger ham, som han klarer sager og stiger i graderne. Man følger ham fra sag til sag, og mellem dem bliver der vist nogle øjeblikke fra hans tid i hæren. Desuden er der aviser der fortæller en historie os. Det kræver ikke noget geni for at kunne regne ud, at alle disse tre historie dele eventuelt bliver til en stor historie tråd.

Slut resultatet er en god og fængende historie, som Rockstar er blevet kendt for inden for de sidste par år. Her er virkelig nogle spændende og fremragende øjeblikke, der ikke går i glemmebogen foreløbig, og spillet ender med at blive svært at ligge fra sig til sidst.

Nøgle ordet er til sidst, fordi den samme fejl er begået her, som i Red Dead Redemption. For at genopfriske det: Red Deads historie tog omkring 10 timer (i hvert fald for mig) før det rigtig gik i gang. Alt før det var sjovt, men lidt meningsløst og uden de store ting.

I L.A. Noire tog det omkring ni timer, før jeg kom til den første historie sag der var rigtig spændende. Derefter tog det omkring 3-5 timer før det blev spændende igen, men denne gang blev det så os ved, i de resterende seks timer. Ja endnu engang går der for lang tid før spillets historie rigtig går i gang, en ting som åbenbart er ved at være standard for Rockstar (hvilket får mig til at frygte lidt for Rockstars kommende Max Payne 3). Igen løber spillet den store risiko at miste spillerens interesse, og selvom den ikke røg helt for mig denne gang, så kan det muligvis ske for andre.

Udover dette, så er de gode dele af historien heller ikke 100 % i orden. Visse dele af spillet er stærkt underudviklet, som f.eks. en fortæller der ret hurtigt forsvinder igen, og Coles familie, som man måske ser 3 gange under hele spillet. Især sidst nævnte gør at en af spillets senere drejninger falder lidt fladt, på trods af at det gør tingene mere interessant. Cole ham selv står os under skud her, fordi han ikke bliver ordentligt udviklet. Han bliver det godt nok hen mod slutningen, men ikke specielt meget. Hvorfor ikke vise os hans liv som mand til sin kone og far til sine børn? Sidst men ikke mindst, hvem fik den idé at placere en stor del af hoved historien i aviser, der er samle objekter, som man kan gå glip af? De er mere eller mindre nødvendige for at kunne forstå historien, og selvom de er lette at finde, så burde dette ikke være noget, som man kan risikere at undgå.

Jeg hader ikke spillets historie. Jeg blev faktisk meget fanget af den da jeg kom langt ind i spillet, men det tog bare igen alt for lang tid, hvilket i min verden både er dumt og irriterende.

Ud fra at dømme på billeder af spillet, minder det umiddelbart om Grand Theft Auto, men sandheden er en anden. Faktisk næsten en helt anden.

Ja spillet har en stor by, som du frit kan køre rundt i og udforske (med diverse samle objekter som altid), men så stopper Grand Theft Auto delene så os her. Byens politi styrke er trods alt din arbejdsgiver, så du kan ikke hive en pistol frem når som helst og skyde på alt og alle, eller komme i slås kamp med nogen. Man kan ikke engang køre folk over, da de på mirakuløsvis altid formår at undgå din bil i sidste øjeblik. Spillets action er begrænset til spillets missioner, og de er ofte hurtigt overstået (bortset fra et par enkelte tilfælde). De virker dog fint, så der er intet rigtig at klage over.

Spillets største fokus er derimod på udforskning af spillets gernings steder og afhøringer. På de mange gernings steder er der spor at finde, som kan hjælpe dig med at finde synderen. Man skal derfor holde øje med sine omgivelser, ligge mærke til sin rystende kontroller eller musikken der fortæller at du har opdaget et nyt spor. Når du mener du har fundet alt hvad du kan finde, er det enten på tide at tage videre til et nyt sted, eller bruge sporerne til at afhøre en mistænkt.

Her skal man virkelig være vågen. Udover at lytte til hvad de mistænkte siger (sjovt nok) skal man bagefter bedømme om man tror de taler sandt, tvivler på det de siger, eller påstå de lyver, men sidstnævnte kræver stærke beviser skal det lige siges. En ting der kan hjælpe, er at læse personernes ansigter (hvilket vi kommer tilbage til senere).
Hvis du dog på noget tidspunkt føler at du sidder fast, har du dog muligheder for at komme videre. Under spillet har man mulighed for at bruge intuitions point, der enten kan vise alle spor på gernings stedet, gøre det lidt lettere at bedømme folks troværdighed ved at fjerne et tvivls spørgsmål, eller vise hvilket valg spillere vælger mest (hvilket altid er rigtigt, så vidt jeg kan forstå). Man kan dog heldigvis ikke bruge frit af dem, da man kun kan have fem af gangen, og kun kan fås ved at stige i rank. Man kan endda springe spillets action dele over, hvis man fejler dem for mange gange.

Ja, spillet har et level system. Man får XP for stort set alt hvad man laver, og eventuelt stiger man i rank (som der er tyve af). At stige i rank giver altid et intuitions point, men giver os nogle gange kostumer, og fortæller dig hvor der er hemmelige biler.

Spillet bedømmer dig desuden os efter hver sag, mellem 1-5 stjerner. Man får dog ikke rigtig noget for at få fem stjerner, men er mere til for at vise hvor meget man fik rigtigt.
Når vi er på det punkt, så finder jeg det dog lidt underligt. Uanset hvor få spor man finder, eller afhøringer der giver absolut intet, så kan du stole på at sagen nok skal blive afsluttet. Sagens skurk bliver altid fundet, os selvom du skulle få alt forkert. Det får mig til at føle, at jeg ikke rigtig påvirker andet, end små informationer. Det fjerner lidt af spændingen, men det problem bliver der heldigvis rettet op på mod slutningen.

Sidst men ikke mindst, så tilbyder spillet dog lidt at lave imellem missionerne. Først og fremmest, er der omkring 40 små missioner, hvor man f.eks. skal skyde bankrøvere, eller jagte en mistænkt der er på flugt. Så er der 95 forskellige biler at køre rundt i, 30 landmærker at opdage, og 50 film ruller at lede efter (der er lige så godt gemt som Holger i de forbandede Find Holger bøger). Ikke ligefrem den mest begivenhedsfulde by, men i det mindste er der noget.

L.A. Noire er sjovt. Og meget anderledes, hvilket er en af de helt store styrker. Der findes ikke mange spil, der er ligesom L.A. Noire, set fra gameplay fronten. Dette er et spil, der virkelig vil give dig et indblik i at være en betjent, der skal løse en sag, og går meget op i at fortælle en historie, med samme fokus som i Heavy Rain.

Det går os tydeligt vis efter at være en innovation, ligesom Heavy Rain var, da det udkom i 2010, det kan man se og mærke hele vejen igennem spillet. Spillet formår dog aldrig at nå op på det niveau. Grunden til dette, er ensformighed. Spillet har enogtyve sager i alt, og alle har en ting tilfældes: mord. Et par enkelte mord mysterier tager mere end en sag at klare, men det er sjældent. Der er altid en der er myrdet, og morderen ender altid med at flygte, hvorefter du skal jagte ham. Hvorfor ikke komme med en kidnapnings sag f.eks.? Eller er mord det eneste kort i har på hånden Rockstar? Det er ikke svært at komme med idéer til spændende sager. De sene tidspunkter af spillet giver dog noget variation, men for nogle vil det være for sent. På det tidspunkt er der gået for lang tid med det samme. Endda så lang tid, at det ender med at sagernes forløb blive forudsigeligt.

Spillet mangler variation, og det ender desværre med at trække ned. En skam, fordi et par af sagerne er virkelig fremragende, og gameplayet er både godt, sjovt og anderledes. Det er sjældent at man finder et spil, der tør gå væk fra typisk gameplay, og prøve på noget nyt.

Det tog mig omkring tyve timer at gennemføre spillet. Dejligt langt, men for nogle vil det nok være for langt. For de fleste, vil spillet os blive lagt på hylden efter det er gennemført, og så hives frem igen når der udkommer nye sager, men ellers er der ikke meget at komme efter, med mindre man virkelig vil have alt, og få de gyldne fem stjerner i alle missioner.

Grafisk set er spillet blandet. Selvom spillets 1947 udgave af Los Angeles muligvis ikke er 100% tro med virkelighedens by dengang (det er der nogen der hævder!), så er det en forbandet flot by. Man føler virkelig, at man er i efter krigs tiden, og det skal der gives ros for. Så er der personernes ansigter, der ikke kun er flotte, men de flotteste og mest realistiske ansigter nogensinde set i et video spil. Det ligner virkelig at man kigger på et virkeligt menneske. Ansigterne er fuldt detaljeret, og alt er bare kommet med. Det er hvad man får ud af at have mindst 30 kameraer, der fokuser udelukkende på skuespillernes ansigter.

På den negative front dog, er der resten af personerne, der sagtens kunne være pænere, animationerne kunne os være bedre, og alt for mange biler ligner hinanden (sidst nævnte er dog ikke så stor en klage igen).

På lyd siden har vi dog meget godt. Bortset fra et svagt soundtrack, har vi gode lyd effekter, og fremragende stemmeskuespil. Ros skal os gives til spillets radio stationer, der har både sange og radio programmer fra 1947. Se det er noget at beundre!

L.A. Noire er et sjovt og anderledes spil. Det er sjældent vi får et spil, som dette, og det er rart at se udviklere, der virkelig går op i at lave et anderledes spil og gøre det så tro mod virkeligheden som muligt. Spillet har også en række fremragende øjeblikke. Det er bare ærgerligt at det tager så lang tid, før man når hen til de øjeblikke. Udover dette, så har den ellers gode historie seriøst underudviklede elementer (en stor fejl for et spil, der går meget op i sin historie), og vigtige dele som man helt kan gå glip af. At spillet os i realiteten er en kamp om de små detaljer (for det meste), givet at sagens skurk altid bliver fundet og fanget/dræbt, og at der er for meget af det samme, gør ondt på spillet. Det er et spil der fortjener anerkendelse og ros for de ting det gør rigtigt. De gode ting er rigtig gode, men de dårlige ting er ærgerlige. Ikke just årets spil, men slet ikke et dårligt spil.

Samlet karakter: 7/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10