Sly Raccoon

Før jeg begynder, må jeg indrømme et par ting. Jeg har spillet dette spil gennem The Sly Collection på PS3, hvilket fører til min anden indrømmelse: Før denne samling, var min tid på Sly Cooper meget minimal. Jeg prøvede engang det første spil, ved en stander i Bilka, men har aldrig ejet nogle af spillende. Jeg er meget bekendt med spillets fanbase, og modtagelser, så jeg var spændt på, om dette spil (det første ud af tre, vel og mærke), var så godt som folk huskede det. Tja, nu er første del gennemført, så nu må jeg fortælle min mening.

Spillets hoved person er titel personen Sly Cooper, en vaskebjørn iført stav, og snedige egenskaber. Han stammer fra den store Cooper familie, der alle består af tyve. Men da han var blot otte år gammel, blev hans far angrebet, og den store Thievius Raccoonus bog (der indeholder alle Slys forfædres snedige kneb) stjålet af fem skurke. Efter en tur på børnehjemmet og to nye venskaber, er han voksen, og sætter sig for at finde de fem skurke, og finde alle siderne fra bogen.

Som ventet fra et platform spil, skal man ikke forvente drama med dybe personer og tårefulde øjeblikke. Hvad man dog kan forvente, er en søndags tegnefilm fyldt med charme og humor. Dette virker til fordel for spillet. Det er umuligt ikke at synes om Sly, nyde politi betjenten Carmelita Fox, der altid jagter ham, og hans venner (selvom skildpadden Bently går mig lidt på nerverne nogle gange). Det er en fin historie, der stråler af charme, tilsat humor. Ikke så meget at tænke over, men let at nyde.

Gameplay messigt, er Sly Cooper en gammel dags affære. Du bevæger dig igennem baner, opsamler mønter, og flasker der lader dig åbne bank bokse, der giver dig nye færdigheder, kæmper imod fjender, hopper fra platform til platform, og er afhængig af et livs system. Der er endda os blandet nogle snige elementer ind i spillet, men de er underligt nok (taget i betragtning af hvordan Sly ham selv er bygge op) ikke en specielt stor del af spillet. I god stil med det gammel dags design, er at et slag er nok til at dræbe en. Mønter lader dig dog opsamle hestesko, der lader dig tage et par slag.

Alt dette er inddelt i baner, som du kan komme hen til, via en hub, hvor det nogle gange kræves lidt udforskning, for at finde dem. Man skal dog ikke kun forvente platform baner. Nogle baner kan tilbyde ræs, eller skydespil. Sidst men ikke mindst, bliver alle verdner rundet af med en boss.

Her kommer en af de stærke sider af Sly Cooper. Det er meget sjovt at spille, men der er god variation. Platform delen fylder mest, men de små mini spil er meget velkommende, og holder spillet sjovt og interessant, også selvom ræs mini spillet ikke er særlig godt. En enkelt boss har os sit eget mini spil, der er drevet af quick time events, men den er meget blandt, takket være underlig timing.

For det meste, er kontrollen i spillet god, men der kommer punkter hvor den irriterer. For at stå på små objekter eller svinge på ting, skal man trykke cirkel, hver gang man nærmer sig dem. Hvorfor man ikke bare kan holde knappen nede konstant, i stedet for at skulle trykke på knappen hver gang, man vil lave en af de overstående ting, er et sandt mysterium, og det tager lidt tid at vende sig til.

Man skal os ligge mærke til, at spillet kan være svært nogle gange. Bosserne er ikke altid lette at regne ud, og der er kontrol problemer her og der, som forbliver irriterende, men ikke frustrerende.

Længden er dog en af de største syndere. Spillet tog mig 8 timer at gennemføre, og så var der ikke rigtig mere at komme efter for mit vedkommende. Efter spillets gennemførsel, havde jeg fået et platin trophy, og selv dengang var spillet alt for kort. Der er godt nok tids løb på alle baner, som giver udvikler kommentar, men alle andre end de virkelig dedikerede, vil nok være meget ligeglad med det.

Spillets grafik er faktisk meget god. Det hele kører fint og glidende, og spillets grafiske stil er umuligt at synes dårligt om. Spillet har bare en charme over sig, som er umulig at modstå. For et PS2 spil, så synes jeg faktisk, at det er meget pænt.

Lyden er også fin. Stemmeskuespillet er underholdende (selvom Bently igen kan være irriterende, og at stemmerne i nogle forfilm er underligt lav), lyd effekterne er fine, og musikken er god, selvom den ikke er mindeværdig.

Ja jeg ved godt, at jeg ikke har sagt så meget om spillet, men for at være ærlig, så er der ikke meget at sige. Spillet er sjovt, har charme og humor, og jeg kan faktisk godt lide det gammeldags design. Det sender mig tilbage til de gamle Spyro og Crash dage, og det synes jeg bestemt om. Det undgår desværre klassiker status, pga. en til tider irriterende kontrol, et par mini spil der ikke virker, og alt for korte længde. Men det er meget rart spil at spille igennem, hvis man vil have en pause fra de seriøse og voldelige skyde spil i vores nutid.