Killzone 3

Det føles ikke som om, at der er gået lang tid siden Killzone 2. Der er egentligt gået to år, men finder det stadig underligt på en eller anden måde, at jeg lige har kørt Killzone 3 igennem. Måske det fordi at jeg troede det ville tage længere tid mellem K2 og K3 ligesom mellem K1 og K2. Når men anyways, Killzone 2 var (for mig) en af de bedste spil tilbage i 2009. Jeg nød spillet rigtig meget, og jeg er naturligvis meget spændt på Killzone 3. Ikke så meget intro denne gang, så direkte videre til selve spillet.

Spillet starter egentligt direkte efter Killzone 2, men resten af spillet foregår seks måneder efter. Sev og Rico kæmper stadig som ISA, i krigen på den fremmede planet Helghan. På Helghast fronten er der starten en magt kamp mellem Admiral Orlock og Jorhan Stahl, der begge vil overtage troen efter deres afdøde leder Visari, der blev dræbt i slutningen af Killzone 2.

Der skal ikke mere til for at beskrive historien i Killzone 3. Ligesom i Killzone 2, så bortset fra et par enkelte situationer, så er historien ikke meget værd. Personerne er alle samme papir tynde soldater, der ikke er i stand til andet end at kæmpe til det sidste (hvilket slutningen beviser ret godt). Man føler ikke rigtig med personerne, og til trods for at den interne magt kamp mellem Orlock og Stahl er god, så slår de på ingen måde Visari fra de tidligere spil. Desuden hopper spillet os frem og tilbage i tiden på dumme tidspunkter, der ødelægger meget. Underligt når Guerrilla Games havde meddelt, at de ville fokusere meget mere på historien. Det skal desuden også siges, at man ikke skal forvente, at dette er enden på serien.

Killzone 3, er et af de spil, der spiller nærmest identisk med det forrige spil, hvis det ikke var for små ting. Killzone 3 handler ikke om at skabe noget nyt, men mere at tage gameplay der var godt modtaget, og rette de fejl der var ved det, og prøve at gøre spillet bedre.

De få ændringer ses i et par nye våben, man kan holde 3 våben af gangen (en pistol, et let våben og et tungt våben) flere køretøjs sektioner, jet pack, og et nyt nærkamps system. De nye våben er rigtig gode at bruge, hvor især et af dem er en favorit fra min side. Køretøjs sektionerne er gode, og tilføjer lidt spænding, og jet pack er også sjov at bruge (både off og online). Det nye nærkamps system er også meget bedre at bruge, og meget belønnende. Det dræber stort set fjenderne i et hug hvis man kommer tæt nok på.

Men det bliver dog hurtigt en strategi at bruge det, fordi ligesom Killzone 2, så er der ikke sparret på udfordringen. Du kan ikke bare løbe rundt i det åbne, og forvente sejr. Man er nødt til at udnytte spillets gode dække system, tage et skridt af gangen, og holde godt øje. Ammunition er ikke rigtig en bekymring, da man jævnligt finder kasser med ammunition. Det hjælper ikke kun på at gøre tingene mindre frustrerende, men åben os op for at eksperimentere med forskellige våben, hvilket flere FPS spil burde lade dig gøre.

Når vi er på single player fronten, så skal det os nævnes at spillets kampagne er meget bedre end sidst. Killzone 2 havde en god kampagne, men den gik ikke rigtig i gang før halvvejs inde i spillet. Denne gang starter det langt hurtigere, og der er pæn variation. Spillet byder på en del mindeværdige øjeblikke, især en kamp imod en gigantisk robot i næst sidste bane, der personligt er noget af det bedste jeg har oplevet i et FPS spil. Kampagnen starter godt, og bliver bedre og bedre, som den skrider frem.

Sidst men ikke mindst kan man spille hele spillet igennem med Playstation Move, hvilket er den mulighed som jeg benytter mig af normalt i dette spil. Det er intet nyskabende, da det stort set gør, hvad Wii gør ved FPS spil, men det virker stadig rigtig godt, til trods fra et par hager. At lade sine våben gøres ved at dreje fjernbetjeningen, og det kan godt tage tid at vende sig til (der er os firkant, men den lidt irriterende at finde). At udføre nærkamps angreb er irriterende, fordi det ikke vil registrere det nogen gange, og faktisk ender med at få dig dræbt. Men til trods for disse små ting, så virker det, og er sjovt at spille med, os online.

Online delen har dog set et par ændringer. Opgraderings systemet er blevet lavet om til at man får skill points som man frit kan bruge, belønnings opgaver er blevet mere simple, og så er der Jet Packs og kamp maskiner at udnytte i visse baner. Der er på papiret kun tre modes. Guerilla Warfare, der er Deathmatch, Opreations der stort set er angrib & forsvar, dog tilsat forfilm, og til sidst er der Warzone, der vender tilbage fra Killzone 2. I Warzone, skiftes der regler jævnligt uden at spillet skal loade, så sådan en match kan let vare omkring 20-30 minutter. Det var imponerende dengang, og det er det stadig i dag.

Online delen er stadig lige så fremragende som i Killzone 2, og får den store ære af at være et af de få spil, der kan måle sig med Call of Duty. Det er stort (selvom det ikke ser sådan ud), sjovt og vanedannende. Og vigtigst af alt: alle har en chance, os selvom man ikke har alle de opgraderinger som andre spillere har.

Der er godt nok os tilføjet en co-up del for op til to spillere i kampagnen, men den kan kun spilles offline. Meget mystisk hvis du spørger mig, men muligheden er der i det mindste.

At gennemføre Killzone 3 tager omkring 6-8 timer, og om man vil spille den igennem igen, kommer an på hvor meget man går efter spillets trophies. Online delen dog kan sagtens suge dig helt ind, og nægte at slippe dig i lang tid, og hvis du foretrækker det alene, kan du spille kampe imod bots helt alene. Der er nok at lave i Killzone 3.

Grafisk set, så har grafikken ikke ændret sig meget siden Killzone 2. Når nu jeg egentligt tænker over det, så er grafikken stort set den samme. Dette betyder flotte personer (Helghast soldaterne er stadig skræmmende for mig), stabil frame rate, og smukke omgivelser. Omgivelserne er blevet meget mere varieret, så det hele er ikke gråt og brunt mere som i Killzone 2. Det er stadig imponerende grafik, os selvom at man et par gange løber ind i nogle fejl.

Lyd siden er os rigtig god, og formår virkelig at hive en ind i krigen. Fremragende lyd effekter gør at man kan leve sig ind i det, og musikken giver den spænding og intensitet som den skal hjælpe med. Hvorfor dog lyd effekter og musik er nedtonet i forfilm er et mysterium. Dialogen er forbedret, så personerne bander ikke længere som 10 udgaver af John McClane på samme tid. Den gør dog ikke meget for at få en til at føle for personerne. Stemme skuespillet rammer nogle dårlige toner et par gange, men ellers er det for det meste fremragende. Ekstra ros skal der gives til Ray Winstone (Orlock) og Malcolm MacDowell (Stahl), der bare er fremragende at høre på.

Killzone 3 er det som en fortsættelse skal være. Større og bedre. Det gør de samme ting som Killzone 2, men tilføjer et par ekstra ting, der forbedrer oplevelsen meget. Fremragende online, og en utrolig god kampagne (jeg glemmer aldrig næst sidste bane) gør at dette er et spil, som alle FPS elskere bare må eje. Så kom alle soldater! ISA har brug for din hjælp imod de frygtindgydende Helghast soldater!