Dansk
BRUGERANMELDELSE

Spider-Man: Shattered Dimensions

Skrevet af: peejay   2011-02-20

Da jeg i min jagt på at udvide min spilsamling, faldt over Spider-man Shattered Dimensions til kun 60 kr. tænkte jeg sikke en pris og sikke et fund til de penge, jeg er i forvejen vild med Batman Arkham Asylum, så Marvels bud på et spil uafhængigt af en filmlicens måtte da bare være lige så god, eller????

Mit kendskab til Spider-man forholder sig sådan at jeg ved han er blevet bidt af en edderkop, kysser lidt med Mary Jane, og er fotograf for et blad, og så slutter min viden som sådan også for universet.

Spider-man SD (forkortelse gæt selv hvad det står for:)) er et 3rd persons action eventyr i den gode gamle beat-em up style. Mysterio har stjålet en sten som giver magiske kræfter til den som besidder den, men ved et uheld smadrer vores blå røde ven, stenen og den bliver splintret i en del stykker som også forsvinder ind i andre Spider-man dimensioner?? forvirret.....ja som en nybegynder til Spider-man er det noget af en mundfuld at sluge og det gør det ikke mindre forvirrende at udvikleren har valgt at smide dusinvis af fjender med ned i hele eventyret...

Marvel må virkelig have grædt tårer da Batman AS udkom. Spillet havde alt det som Batman stod for. En velskrevet historie, fede skurke, og en scene som var perfekt tilpasset vores kappeklædte ven.....Spider-man derimod...tjaa han eksisterer i 100 forskellige udgaver, tyk, tynd, dum, grim ja listen er lang og udvikleren må have haft en ide om at Bigger is better da de udviklede Shattered Dimensions, men desværre er det en ordentlig gang rod, juks og ligegyldighed som kun bliver holdt oppe af et rimelig fair gameplay og nogle dog episke boss battles...

I SD har udvikleren valgt at præsenterer os for 4 forskellige Spider-men. Amazing Spider-man (klassisk rød og blå) Ultimate Spider-man (Sort symbiose) Noir Spider-man (1939 Spider-man) og 2099 Spider-man (2099 udgaven) og ikke nok med det har man smidt en skurk med i hver af de 14 baner man støder på gennem spillet, hvor man skifte vis hopper fra den ene edderkop til den anden. Det har desværre for mig den effekt at historien er komplet ligegyldig for man kommer ikke til at fordybe sig i figuren Spider-man eller i de 14 skurke som man skal tumle rundt med, og det er synd for i dette tilfælde er sloganet Bigger is Better forvandlet til Bigger is...i fucking don't care, og det er nok her at spillet allerede dumper for meget. Det er da klart at Spider-man måske har flere skurke at slås med en Batman, men skulle vi absolut støde på den ene ligegyldige skurk efter den anden, og at de iøvrigt ikke viser nogen form for karakter er meget ærgeligt.

Spider-man SD har dog nogle lyspunkter. Man spiller i en temmelig stor verden, selvom den dog er scriptet føles det som om man har stor bevægelses frihed. Hver Spider-man har hver sin force, alt fra stealth til ren beat-em up. og så kan spillet i nogle af dens boss fights byde på ret episke kampe, som dog desværre genbruges og bliver hurtigt kliche agtige efterligninger. Grafikken byder på ren cell shade grafik og det passer faktisk rigtig godt til Spider-man når han bombarderes af millioner af farver på HD skærmen.

Desværre bliver spillet hurtigt ensformigt og man føler at man spiller den samme bane igen og igen og igen og igen...ja hele 14 gange og så er det faktisk ligegyldigt om det er noir, ultimate eller 2099 udgaven af den spindlende fyr man er.

Spider-man SD rammes desværre også af et par rimeligt trælse fejl, såsom grafik fejl, fjender som sætter sig fast og man skal spille forfra for at kunne gennemføre, samt til tider et kamera som føles at det er ren dogme man medvirker i... det er især træls når man skal svinge sig rundt uden at falde ned og man så bliver straffet af at den fulde kamera mand pludselig kaster kameraet rundt som er han stang stiv....dette har udviklerne dog selv indset og har i sidste øjeblik indført en slags "tryk her og red dig selv" knap som hurtigt bliver anvendt tit (og at de så har indlagt en achievment/trophy til denne aktion) ja så har de indset at det var en ommer.

Spider-man jeg ser dig som en helt med potentiale til at kunne deltage i en spilinstruktion som giver dig en chance for at du kan udvikle dig og blive en interessant personlighed, og desværre ikke sådan et spil hvor der bare mangler at poppe et "please inset coin" tekst op når man dør.

+: ok stemning, fede boss fights, selveste Stan Lee som speaker.

-: kameraet, historien, de for mange bosser, kameraet, ligegyldigheden, de mange grafiske fejl....fik jeg nævnt kameraet iøvrigt.

Samlet karakter: 7.5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10