Dansk
BRUGERANMELDELSE

Vanquish

Skrevet af: Nike   2011-01-22

Hej med dig igen Shinji Mikami. Det langt fra første gang vi mødes. Du har skabt de Resident Evil, Dino Crisis, Devil May Cry, Onimusha og Viewtiful Joe. Nu har du kastet dig over Shadows of the Damned med Suda 51 og Akira Yamaoka, men indtil da skal vi nyde Vanquish. Vanquish er lavet af Shinji sammen med hans studie Platinum Games, der tidligere har stået bag Madworld og Bayonetta. Disse titler har været modtaget ret godt (dog med svage salgstal), så kan Vanquish få rykket salgs tallene, og så oven i købet holde den høje standard, som udviklerne er kendt for?

Spillet foregår i en nær fremtid. San Francisco bliver fuldstændig ødelagt af et angreb fra en amerikansk rum station, der er blevet overtaget af vores kære venner fra østen (russerne). Dette er et forsøg på at få USA til at overgive sig, men det vil vores kære amerikanerne selvfølgelig ikke. Derfor sender de en hær af soldater op til rum stationen, der nu er fyldt til randen med russiske roboter. Her finder vi Sam, en DARPA forsker, der skal afprøve den nye ARS dragt, der er skabt til kamp.

Ja historien er så ikke spillets stærke side. Det eneste rigtige historie der er her i spillet, er i starten og slutningen. Alt ind imellem er bare ordrer, og hvilke drabelige kamp situationer hæren kommer ud for. Egentligt så er der kun tre personer i største delen af historie. Sam, Elena (der hjælper Sam over radio), og Burns der leder hæren. Elena er irriterende, imens Sam og Burns er utrolig seje. Deres dialog består kun af hån og ordrer, men de tilføjer alligevel lidt personlighed til den tynde figur besætning. De er meget underholdene at høre på.

Ja min opfordring er at glemme, at spille overhovedet har en historie, og fokusere på de lidt anime inspireret kampe.

Egentligt, så er Vanquish bare Gears of War. Der er den samme metode med at gå bag dække, og kontrollen er på mange måder identisk med GOW. Men Vanquish har alligevel ting, der giver spillet sin helt egen identitet.

I spillet har du fuld kontrol over ARS dragten, og hold da op en dragt det er. For at sige det kort, så giver den dig lov til at udføre slow motion. Så det er muligt at kaste dig frem, eller at glide rundt på banen, eller at hoppe rundt i luften, gå i slow motion og så dræbe løs. Det er ikke ligefrem originalt, men er alligevel fremragende. Man føler sig virkelig som en badass, når man går ind i slow motion, og bare dræber alt omkring sig.

Det er os meget nødvendigt at man bruger slow motion, fordi dette er nok et af de hurtigste skydespil der er lavet. Det er stort set Gears of War på crack. Alt foregår i hurtigt tempo, og bortset fra en snige bane halvvejs inde i spillet, så får du ingen mulighed for at slappe af. Spillet er nærmest et stort intenst action spil, fyldt med en masse mindeværdige øjeblikke. Det er intenst, og så føler man sig rigtig sej imens man spiller.

Men der er begrænsninger. Dragten har en grænse på hvor meget slow motion kan bruges, og når det hele er brugt op, så må du pænt vente på at den køler ned. Faktisk, så skal den os køle ned bare efter et enkelt nærkamps angreb, så du bliver os tvunget til at tænke lidt.

Spillet har også et scorings system, så man kæmper os for en pæn high score. Dette betyder os, at der er leaderboards, så du kan konkurrere imod dine venner. Det er et dejligt plus, der hjælper på genspildnings værdien.

Til sidst, så har spillet et anderledes opgraderings system. Du opgrader dine våben ved at have det våben på maks ammunition, og så samle et våben magen til op. Eller lettere forklaret: have så meget ammunition som du kan bære til din maskin pistol, saml en maskin pistol op når du finder en, og hvis dit våben har maks antal ammunition, så bliver det opgraderet. Dør du, mister du dine opgraderinger. Det er et meget anderledes opgraderings system som man lige skal vende sig til, men det er godt. Bare sørg for at du ikke dør for meget.

Så ja hvad du har her, er et sejt, og intenst skydepil. Vanquish er seriøst et af de bedste skydespil jeg nogensinde har spillet. Kontrollen er præcis og skarp, og designet er rigtig godt. Der er ingen frihed i spillet, men det gør ikke så meget, når det leder en igennem det ene fremragende øjeblik efter det andet.

Og alligevel så kommer vi nu til min største klage ved spillet: indhold. Selve spillet tager 5 timer at køre igennem. Bagefter er der andre sværhedsgrader og seks udfordrings baner, plus leaderboards. Det er ikke skide meget værdi man får, for sine 500kr. Det føles meget som et spil, der bliver udgivet ved konsol lancering.

Gameplayet er fremragende, men det er det som spillets levetid afhænger af, da der ikke rigtig er noget indhold at snakke om. Spillets levetid lever og dør på om du finder det sjovt. Men som sagt tidligere, så finder jeg det som et af de bedste skydespil jeg har spillet, så jeg kommer nok til at hænge rundt indtil det fantastiske platin trophy er skaffet.

Men så igen, så er længden på 5 timer fin. Man laver stort set ikke andet end at løbe igennem rum og skyde fjender, og det kunne meget let blive for ensformigt og kedeligt i længden hvis det var længere. 5 timer er så på den måde fint, da det stopper før det bliver kedeligt. Men de 5 timer er nogle fantastisk intense 5 timer, så man kommer slet ikke til at kede sig.

Grafisk så er der både gode og dårlige ting. Personerne ser gode ud, men deres animationer er virkelig fantastiske. Spillet har en meget sej stil, og så er der ingen grafik problemer eller frame rate problemer at snakke om. På den anden side, så mangler fjenderne variation, og omgivelserne er kedelige at se på. Men alt i alt, så ser spillet godt ud.

Lyd effekterne skriger virkelig efter højtaler sæt. Det her, er hvordan man laver lyd effekter i et action spil! Stemmeskuespillet er også ret godt, men dialogen er vinderen her. Ikke fordi den er specielt skarp skrevet, men fordi der er mange sjove jokes, at man ikke kan undgå at grine af dem. På nær Elena, der stadig irriterer mig meget. Musikken består af tempo fyldt techno (ikke lige frem min stil, da jeg foretrækker metal), men det lyder fint, hvis man da ellers ligger mærke til det (tro mig, det kan faktisk være svært at ligge mærke til).

Når jeg kigger tilbage på Vanquish, ærgrer jeg mig lidt over at der ikke er mere indhold i spillet (selvom der er en god undskyldning), hvilket er grunden til at det ikke får 10/10. Men det der fylder mest, er hvor sjovt og intenst spillet er. Det går hurtigt, og det har et meget sejt look og seje gameplay muligheder. Og så er det fyldt til randen med fremragende øjeblikke. Det er et af de bedste skydespil jeg nogensinde, og derfor er det en skam at spillet har solgt dårligt. Men her vil jeg nu løfte et glas øl, og skåle for det, og så håbe ihærdigt på en fortsættelse!

Samlet karakter: 9/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10