God of War: Ghost of Sparta

Det er noget tid siden vi afsluttede Kratos' historie i God of War III. Det var helt tilbage i 2010 at vi førte Kratos frem til sin endelig hævn i et episk og fremragende. Hey vent... Det jo ikke engang et år siden? Lad mig se.... 19 Marts 2010!? Og vi fik allerede et nyt et igen 3 November 2010!? Hold da kæft, sidste år var godt for os God of War fans. Det altid dejligt at se sin serie blive opdateret to gange på et år. Denne gang er det på PSP (igen), og det er Ready At Dawn (igen igen), der også stod bag Chains of Olympus fra 2008. Har de gjort det igen denne gang, eller burde serien gå på pension nu?

Spillet foregår kort tid efter det første GoW. Kratos har overtaget titlen som God of War, men han er ikke tilfreds. Han har stadig mareridt og er hjemsøgt af dårlige minder. Ikke af hans døde kone og barn, men denne gang af hans bror Deimos, der tilsyneladende stadig er i live. Kratos sætter derfor ud, for at finde ham, som den gode stor bror han nu engang er.

Historien i God of War: Ghost of Sparta skiller sig ud i serien, ved at vise os en mindre hævngerrig Kratos. Ja du hørte rigtigt! Ej der er stadig den samme vrede og hensynsløshed som vi kender og elsker, men der er faktisk en følsom side af ham. Han vil virkelig gerne finde sin bror, og det er ikke særlig sjovt at se hvad Kratos går igennem. Det forklarer en del om hvorfor Kratos er som han er i GoW2 og GoW3. Ja vist, de "følsomme" øjeblikke er lidt for hurtig overstået, men de slår stadig igennem. Det er alt i alt, en fin historie.

Da dette er God of War, så kan man kun rigtigt forvente en ting. En masse monstre, massiv slagtning af dem, enkelte uskyldige der må lade livet for at Kratos kan komme videre, enkelte platform sektioner der virker fremragende, quick time events der er straffende men belønnende og episke boss kampe. Alt dette er at finde i Ghost of Sparta, og det har den samme høje standard som vi er blevet forkælet med siden seriens begyndelse, tilbage i 2005.

Mit problem før jeg begyndte på dette spil, var at jeg var ved at være godt og grundig træt af den samme smøre. Jeg ville gerne se noget nyt i denne udgave. Men det fik jeg ikke. Dette er stort set det samme spil som tidligere, minus puzzles, nyt spyd våben og muligheden for at udføre nye flamme angreb. Det underlige er, at det generede mig ikke nær så meget som jeg troede det ville. Faktisk, så sidder jeg med en stor lyst til at spille God of War II og III igennem igen.

Grunden til dette, er som altid det sjove gameplay, der stadig har et af de bedste kamp systemer i et video spil. De straffende men meget belønnende quick time events. De episke boss kampe. Alt det, tilsat en kampagne med mange mindeværdige øjeblikke, som der heldigvis er rigtig mange af.

Lige pludselig gør det ikke så ondt, at spillet er meget lineært, med kun blindgyder, der gemmer skatte. Det er lige så lineært som Final Fantasy XIII, men her er det til gavn for spillet. Der sker rigtig mange ting, og det er det eneste vi rigtigt forventer. God of War har aldrig været kendt for sin store åbne verden, så designet gør ikke spor ondt.

Så ja det er alt i alt rigtig sjovt at spille, og det giver en på opleveren. Spillet opfylder alle de nødvendige punkter for at kunne anerkendes som et God of War spil, men det leverer ikke noget nyt. Jeg vælger at være flink, og tilgive denne gang med, og håber at jeg ser noget nyt næste gang.

Det tog mig omkring 6½ time at køre igennem Kratos' seneste eventyr. Som altid er der udfordringer at klare, og så er det altid sjovt at spille igennem igen på en højre sværhedsgrad.

Lige som med Chains of Olympus, så ser Ghost of Sparta fantastisk ud. Nogle gange fik spillet virkeligt mine øjne til at tvivle på, om jeg spillede på PS2. Animationerne er flotte, omgivelserne er flotte, personerne er flotte, og frame raten hakker ikke en eneste gang (i hvert fald efter min oplevelse). Det er smukt. Kun Metal Gear Solid: Peace Walker kan hamle op med dette.

Lyd siden er lige så fantastisk som grafikken. Det er nogle lækre lyd effekter, det kan ingen rende fra! Stemme skuespillet er fremragende som det skal være, det er bare en fornøjelse at høre på Kratos og den kvindelige fortæller. Til sidst, er der et soundtrack, der stråler af epiched (hvis der findes et sådan ord).

God of War: Ghost of Sparta, beviser sammen med Persona 3 Portable, Kingdom Hearts: Birth By Sleep, og Metal Gear Solid: Peace Walker, at PSP ikke er en dårlig maskine. Den er ikke støttet så meget som fortjent, fordi det bevist igen, at selv PSP kan have storslået spil. God of War: Ghost of Sparta får også den fine ære af, at være en af de bedste spil i serien. Og det er endda os billigt. Så smut ud og køb det, før Kratos' tæsker dig ihjel for ikke at have købt det!