Dansk
BRUGERANMELDELSE

Enslaved: Odyssey to the West

Under den officielle anmeldelse her på GR slog Weezy modigt en salgskommentar op, der senere blev henvist til en salgstråd. Men hans mål lykkedes, for jeg så beskeden, jeg købte spillet spontant af ham, først over mail, og endelig mødtes vi face-to-face, da vi fandt ud af at vi begge er københavnere. (Han er super flink og jeg kan klart anbefale ham.) Lad mig fortælle dig om min oplevelse med denne odyssé, der er baseret på et kinesisk folkeeventyr foregående i en fremtid, hvor menneskerne er slaver for robotterne.

I starten var jeg meget i tvivl ang. dette spil. Der var ingen af mine venner, der snakkede om det som om det kunne gå hen og blive årets spil. Alene det, at jeg er den første der anmelder spillet af brugerne, siger noget om hvor undervurderet det her spil er. Skaberne er de samme folk bag Heavenly Sword, der ud fra hvad jeg har læst var en skuffelse. Også selvom de havde motion capture, inkl. manden inde i Gollum, Andy Serkis. Samme redskaber har i høj grad været til stede denne gang, men produktet er langt mere helstøbt.

Historien handler om Monkey, som du styrer, vagt til live af Andy Serkis, både hvad angår bevægelser og stemmeskuespil til den helt store guldmedalje. Monkey vågner op tilfangetaget af en ukendt slaveri organisation, da han pludselig får øje på en fræk lille rødhåret tøs, der render rundt udenfor som om hun ikke er på sin plads. Pigen, der hedder Tripitaka eller blot Trip, viser sig at spille en større rolle og det er takket være den kædereaktion af systemnedbrydning, der er med til at få Monkey fri.
Hele første kapitel foregår oven på et kæmpe flyvende slaveskib. Jeg vil ikke afsløre for meget, selv denne forrygende del kan du selv opleve blot ved at downloade demoen gratis. I dennes slutning dukker også det op som resten af historien vil centrere om; efter at have styrtet ned i New York med en nødkapsel vågner Monkey op med et underligt pandebånd på hovedet. Trip fortæller ham, at denne slavebinding giver hende total magt over ham, for hvis han prøver at flygte eller dræbe hende vil han selv dø i forsøget.
Monkey er ikke meget for at blive hånset rundt med, men indser, at han ikke har noget valg. Herfra og frem vil de to karakterers bånd langsomt udvikle sig, og uden at spolere for meget, vil jeg sige, at det bliver både grinagtigt og gribende.

Nede på jorden, er en verden som vores, men det er kun store bygningsværker og andre fundamenter der stadig står tilbage efter at civilisationen er brudt sammen og naturen har generobret sin plads. Hvis man har set I Am Legend kan man godt forestille sig scenariet, men her er New York fuldstændig grøn af vegetation og til tider flammerød fra de smukke blomster og efterårsfarver badet i solskinnet.

Grafik
Det visuelle har ret mange interessante aspekter her. På den ene side, er de menneskelige træk hos personerne så veludført at de let konkurrerer med spil som Uncharted. De mindste detaljer i ansigterne kan læses som var det rigtige mennesker. Der er gjort et virkelig godt motion- og face capture arbejde. Når det er godt er det virkelig godt.
På den anden side, halter spillet med nogle fundamentalt tekniske ting, der gør at spillet sakker bagud i forhold til førnævnte serie. Det største problem for mig at se - og det er muligt at det kun er fordi jeg spillede PS3 udgaven - er frameraten. Den er haltende. Den halter virkelig meget nogen gange. Ja, det værste er nok, at den svinger, for hvis den var lige slem hele vejen havde man måske ikke lidt så meget under det, men fordi spillet engang imellem viser sig fra sin bløde billedfrekvens' side, når man lige at vende sig til det rare inden den hakkende billedfrekvens kommer tilbage, og jeg spillede det altså på et 100Hz fjernsyn. Hvis der er nogle der kan udtale sig om hvorvidt dette er bedre på X360-udgaven, så fortæl mig det endelig! Selv hvis man kan leve med dette, så hjælper det heller ikke særlig meget på helhedsindtrykket, at teksturen popper frem så afslørende langsomt næsten hver gang der er et pludseligt kameraskift.

Ovenstående problematikker er virkelig ærgeligt, for figurernes originalitet og hele spilverdenen giver mig lyst til at elske spillet mere end Naughtys tekniske vidunder.

Lyd
Lad os starte med at få det negative af vejen. Mange af lydeffekterne er egentlig gode nok, men de virker ofte tamme fordi de ikke altid er timet ordentligt med billedet. Om dette hænger sammen med framerate problemet, jeg nævnte før skal jeg ikke kunne sige, men oplevelsen halveres af det. Derfor virker mange af mech-robotterne, man kan kæmper imod lidt tegnefilmsagtige fordi de har nogle meget behændige bevægelser der bare ikke passer til lydbilledet. Ærgeligt, virkelig beklageligt.

Når det så er sagt, så stemmeskuespillet virkelig noget af det bedste, jeg har oplevet i et spil. Selvfølgelig er Serkis god som den muskuløse Monkey, men Trips karakter virker også virkelig nærværende særligt takket være stemmearbejdet. Pigsy, som man selv bør opleve, er i en liga for sig. Hans grynt og dybe stemme kombineret med det svedende ansigt gør ham til det tætteste, jeg har set, på et menneske med lige store griseanlæggene som menneskelige.
Musikken dominerer ikke vildt meget, men som bekendt elsker jeg også udviklere der ved hvornår stilheden er gylden, og der var flere seancer i spillet, hvor jeg tog mig selv i at tænke: "Her ville mange spil have en bestemt type musik til, men manglen på samme her virker så meget mere autentisk."

Gameplay
Hvis du har spillet Uncharted vil du straks se mange ligheder. Ikke så meget i kampene, men mere hvad angår platformshopperi. Hvis man synes, der var for lidt i Uncharted, så kan man godt glæde sig her. Dog skal man være opmærksom på, at det som oftest er umuligt at lave fejltrin - de opstår som regel kun fordi man er for langsom, men retningen af ens hop skal man sjældent gøre sig umage med: hvis man bare holder en nogenlunde kurs går det, og hvis ikke, så hopper Monkey slet ikke. Lidt mere interessant bliver det dog, når transport af Trip kommer ind i billedet, da hun tit kan bruge lidt hjælp på ryggen af dig. Når vi nu er ved det, så er den slags øjeblikke med til at give en rigtig fed følelse af "Adam og Eva" mellem de to karakterer. Man kan ikke lade være med at føle sig som hendes storebror eller kæreste, der maskulint, uden at være særlig heroisk, kommer hende til undsætning. Der begynder båndet mellem dem at blive virkelig gribende kombineret med deres dialoger.

Kampene fungerer i en udmærket hack'n slash stil, hvor Monkey bruger sin stav til at banke lidt fornuft ind i hovederne på mechsne. Der er en light og heavy knap ligesom i GOW, så du kan lave dine egne komboer. Monkey kan dog også sigte med staven som et skydevåben og sende plasma og elektroskud afsted mod fjenderne. I den første halvdel af spillet syntes jeg dog, at der altid var for lidt ammo i forhold til hvor let det er at ramme ved siden af, men det vender man sig til. I forlængelse af disse kampevner er det muligt med Trips pandebånd at opgradere sine finish moves og ammo beholdere.

Holdbarhed
Jeg hader GRs kategorier, da de er så forældede, og det eneste positive er, at vi i det mindste ikke vader i 9 forskellige kategorier, men 4 er alligevel også så lidt at det gør det hele lidt for sort/hvidt.
Nej, dette spil er ikke et spil, du tager frem igen og igen så snart rolleteksterne er nået - tænk på hvor hurtigt Weezy var om at gennemføre det inden han solgte det videre til mig.
Dette er stort set en engangsforestilling, og til sidst kunne jeg også godt mærke, at med de tekniske mangler, Ninja theory alligevel har haft, kunne spillet lige så godt være en animationsfilm - dog en rigtig god en af slagsen. Men at det er interaktivt virker mere som en luksus bonus, da det ikke er et fantastisk gameplay med online, du køber spillet for.

Konklusion:
Det her spil er sådan et godt eksempel på hvordan gode idéer ikke alene er nok. NT har alligevel haft styr på plot, manuskript, fortælleteknik og motion capture. Men uden de fundamentale programmeringer på plads kan helhedsindtrykket godt blende og det er ærgeligt hvis det for nogen overskygger de trods alt lyse punkter i spillet.
Jeg er helt bevidst om, at det nok hænger sammen med at jeg har spillet PS3-udgaven der nok har været sværere at oversætte til end Xboxen (og det på trods af at Heavenly Sword var PS3 eksklusivt og de burde have lært noget af det projekt) men jeg har set andre anmeldelser der påpeger, at spillet heller ikke er perfekt på Xbox. Enslaved er nok mest optimalt et køb for Xbox 360-ejere der ikke har mulighed for at spille Uncharted med alle lighederne. Hvis du dog kan lide genren, så kan du sagtens nyde både Enslaved og Uncharted.
Spilkonceptet og fortællingen inkl. figurer er til sammenligning langt mere original end eksempelvis Insomnia Games' Resistence, men sidstnævnte firma har bare så meget bedre erfaring med det tekniske. Hvorfor ikke droppe Resistence og Ratchet et øjeblik? Gå sammen med NT der har alle de rigtige idéer og lav et originalt spil (som Enslaved) der til gengæld er teknisk værdigt.

Enslaved er godt, og havde de brugt mere tid sammen med hardwaren kunne spillet også komme til sin ret og snige sig op på et 8/10. Slutresultatet er en blandet følelse, hvor man måske lige så godt kunne have set Odyssey To The West som en animeret spillefilm, end at spille det interaktivt.

EDIT: ang. frameraten: http://www.youtube.com/watch?v=dPJBvpFBrPE&feature=related

Samlet karakter: 8/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10