Infamous

OMKAMP: Okay, der er vist nogle enkelte her som måske kan huske min første anmeldelse om superhelte/sandkassespillet inFamous. For jer der ikke kan huske den, lød den sådan her:

"Okay, er lige kommet hjem fra butikken har åbnet boksen, og teksten lyser næsten fra cd`en, og der står det: InFamous. Jeg havde tidligere prøvet spillet en smule i prøvestedet i butikken. Well, la os sige det rent ud og jeg stod der i næsten en time, bare stivnet. For det var ikke noget almindeligt superheltespil, det er helt sikkert: Det var det bedste. Nå, men jeg har fået installeret det, er igang, og efter et par timer kan det mærkes, at der er begrænsninger, som virkelig, virkelig skuffer mig. Det at der i starten kun kræver ca. 4 fjender før jeg virkelig tænker fuck, og stikker halen mellem benene, synes jeg virker pænt lamt, da jeg jo er det amerikanske svar på tordenguden Thor. Det bliver ikke bedre efterhånden, for jo, godt nok bliver jeg bedre og mere avanceret, men det gør fjenderne jo desværre også, så igen er take cover-knappen ikke helt uundværlig. MEN lad os liiiige skride fra det negative, og kigge på det posivtive, som faktis er alt andet. Byen man befinder sig i er fantastisk, man klatrer i bedste Assassins creed stil, og det at man kan vælge mellem at være god eller ond er jo 100% fantastisk. Og at der sker så mange drejninger i historien, er jo også mildes talt storslået. Har set bedre grafik, men sateme ik en bedre superhelt (eller skurk). Og jeg havde aldrig i hele mit liv troet at et spil kunne få mig til at føle sympati med indbyggerne, men det lykkeds sgu, og det er værd at tage hatten af for. Alt i alt, så er det et absolut MUST hvis du kan li superhelte og sandkassespil."

Jeg har nu besluttet at genspille det, for denne gang at kunne lave en god anmeldelse:

Loadingtiden er forbi, og jeg skal trykke på start-knappen. Lige da jeg har trykket på den, kommer der en kæmpe eksplosion frem, og jeg tænker "Er det terror, er det en invasion?" Nej, det er SuckerPunchers (det hedder de) seneste mesterværk, inFamous.

Nå, men efter eksplosionen vågner man op i et krater, og man får ordre af de flinke evakueringsfolk, at man skal ud derfra, ASAP. Undervejs opdager man virkelig at der er sket noget mærkeligt med en. Man opdager måske at man bliver ramt af et par få tusinde volt, men er okay bagefter, og det at man smadrer igennem en mindre hær af politibetjente med torden og lyn flyvende om ørerne på en virker også en smule mistænkeligt.

Efter man er kommet ud af stedet, besvimer man, og man vågner nu op på et hospital, hvorefter det viser sig at man kan kontrollere lyn, og dræne elektricitet fra bla. biler og lygtepæle. Det er dog ikke det eneste der kommer frem, da der pludselig er kommet en sygdom, som har fået Amerika til at sætte ens by i karantæne, og man er pludselig lukket inde med alle de kriminelle, som har mord, voldtægt, tyveri og andet på samvittighed. Og så kommer den alvorlige del, for man får snart skylden for eksplosionen, og man kan nu enten vælge at bevise sin uskyld og bruger sine kræfter til det gode, eller man kan bare være en badass, og gøre hvad det passer en. Man får ofte muligheden for at vælge mellem disse to personligheder i "karma moments", som kommer ret ofte i spillet.

Hvis du nu tror at du kan lave helvede på jord bare ved at knipse med fingrerne, kan du godt tro om igen, fordi i starten så har man nogle ret sølle evner, hvor man kan dræne elektricitet, hoppe fra utroligt høje bygninger, og fyre nogle svage lynstråler ud af sine hænder. det lyder måske som meget, men det er intet i forhold til hvad man kan senere i spillet, hvilket jeg selvfølgelig ikke vil afsløre.

Grafikken er hverken god eller dårlig. Den passer egentlig meget godt til spillet, og det er dejligt afslappende at udviklerne ikke har prøvet at efterligne Crysis eller Call of Duty.

Når det kommer til styringen er det her hvor man kigger en smule mistroisk på sin controller, fordi styringen er ret mærkelig lige at starte med. Man lærer dog hurtigt at det er bevidst, og man vænner sig snart til den, uanset hvor usnadsynligt du synes det lyder, efter du for 16 gang misser en Reaper. Men hvad er en Reaper?

Det skal jeg fortælle dig: Efter eksplosionen blev byen nemlig opdelt i de 3 øer, som tilsammen udgør Empire City. I Neon District styrer Reaperne, ledet af Sasha, som også er forelsket i Cole både før og efter eksplosionen. I The Warren styrer The Dustmen, som ledes af en gammel gut der konstant ævler om at Kessler stjal hans fødselret som leder af The First Sons, og til slut så kommer The Historic District, hvor The First Sons styrer, som ledes af Kessler, spillets absolutte skurk, og ansvarlig for eksplosionen som ødelagde Empire City.

Alt i alt så ser det her spil ud til at være en klassiker, så hvorfor får det kun 9/10? Jo, for det første er spillet utroligt ensfomerligt, og nogle af missionerne virker ikke særlig gode, bare kedelige. Og stemmeskuespillet er faktis heller ikke så godt som man ku have håbet på, men det er i bund og grund også ligemeget, da dette spil er en lille perle, og har skabt en af de bedste superhelte (eller skurk?) nogensinde.