LIVE
HQ
logo hd live | No Rest for the Wicked
See in hd icon

Chat

X
      😁 😂 😃 😄 😅 😆 😇 😈 😉 😊 😋 😌 😍 😏 😐 😑 😒 😓 😔 😕 😖 😗 😘 😙 😚 😛 😜 😝 😞 😟 😠 😡 😢 😣 😤 😥 😦 😧 😨 😩 😪 😫 😬 😭 😮 😯 😰 😱 😲 😳 😴 😵 😶 😷 😸 😹 😺 😻 😼 😽 😾 😿 🙀 🙁 🙂 🙃 🙄
      Dansk
      BRUGERANMELDELSE

      Halo: Reach

      Skrevet af: Nike   2010-09-18

      Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg aldrig har været den store fan af Halo serien. Jeg erkender gerne, at hvis det ikke var for Halo, ville vi ikke have et renegerende livs system, som har gjort tingene så meget lettere og sjovere i dag. Selve spillende dog, har ikke rigtigt givet mig noget specielt godt indtryk. Historien har bare ikke været god nok for mig, og gameplayet ikke særlig specielt eller godt. Alligevel har jeg givet alle spillende en chance (næsten, på nær Halo Wars), uden at jeg har været specielt glade for dem. Nu er det så Halo: Reach, der ankommer (som altid) med stor hype, og forventninger. Kan Bungies sidste Halo vende det hele for mig, eller har de ikke lært noget af deres fejltagelser (i min mening)?

      Spillet foregår i år 2552, kort før det første Halo spil. Vi er på planeten Reach, en af de sidste menneskelige kolonier, og hoved planeten for United Nations Space Command. Du spiller som Noble Six, der lige har sluttet sig til "The Noble Team", og første opgave er at undersøge en signal station der er holdt op med at virke. Dette bliver start skuddet til en en invasion af "The Covenant", som The Noble Team må tage sig af.

      Os der har spillet Halo, ved hvad alt dette ender med, og for os, er det en interessant oplevelse. Spillets tone er general mørkt, og der er slet ikke den samme optimistiske tone som i de tidligere spil. Spillets sidste gameplay sektion (efter rulle teksterne), er et godt bevis på det, som også er overraskende hård og brutal at se på.

      Alt det gode om historien stopper dog her. Spillet har fået ros over alt for en fremragende historie, og jeg kan ærlig talt, ikke forstå hvorfor. For mig er historien noget tynd. Personerne tilbyder næsten kun ordre og idéer til spilleren, og der er ikke gjort meget for at udvikle dem. Der er også bare mange ting der er gået glip af angående historien her. Rebeller på planeten, en tøs man finder i spillets første mission, og hvordan planeten er normalt, er ting som der kunne give en skide god historie, men som enten bliver hurtigt efterladt, eller bare ignoreret. Det gør ondt på en historie, der ellers har et godt koncept og noget af en sektion efter rulle teksterne.

      På gameplay fronten, så er det stort set det samme, som vi har spillet siden begyndelsen. Dette betyder for mig at de samme problemer stadig er her. Mangel på zoom funktion på våben, for langsomt, og en anelse kedelig. Det der for mig har gjort serien lidt kedelig, er at fjenderne dårligt reager på de skud du giver dem. Forklaringen er jo at de har skjold på, ligesom man selv har, men det føles ikke særlig belønnende eller tilfreds stillene, at fyre næsten et helt magasin på en maskine pistol, uden at fjenden reager på nogen måde.

      Der er dog sket en opdatering denne gang, i skikkelse af armor abilities. De er ligesom de kraft bobler man kunne lave i Halo 3, der kunne specielle ting, forskellen er bare at denne gang, har du en ability på dig konstant indtil du finder en anden at skifte den ud med. De man kan finde er at sprinte (en mulighed jeg synes ikke burde kræve en power up), camouflage, hologram af dig selv, jet pack og armor lock, der gør dig uovervindelig i lidt tid, på bekostning af at du ikke kan gøre noget som helst.

      Armor abilities er en god ting, og tilføjer lidt sjov til spillet, men der er et par sider ved det der er dumme. At løbe hurtigere (som jeg næsten lige nævnte), burde ikke være en ability men bare en almindelig ting man kan konstant. Armor lock er også en noget pointeløs ability (især online), da det ikke rigtig er brugbart. Fjenderne venter alligevel på at din armor lock holder op med at virke, og så dræber de dig alligevel.

      At holde to hånd våben på en gang, er ligesom i Halo 3: ODST fjernet, men det gør egentligt ikke så meget. Og ligesom i ODST, så kan spillet være meget udfordrende, selv på normal. Du kan ikke bare løbe blindt ud i alt og forvente du vinder. Man er nødt til at gå langsomt til den, og vide hvornår man skal trække sig tilbage. Der er blevet tilføjet henrettelses kills denne gang, hvor man dræber en fjende bagfra med en speciel animation. Denne mulighed føles dog ligegyldig, fordi der er ingen oplagte muligheder til det, og online gør det faktisk det hele langsommere. Man kan lige så godt bare dræbe en med et simpelt slag, fremfor at skulle se på en animation på et par sekunder, der faktisk kan gøre en forskel online.

      Spillets kampagne, føles som noget der er lavet for flere år siden. Det er såkaldte "set piece kampe" der styrer det hele her, men det er ikke nok mere, og det har det ikke været i de sidste par år. Call of Duty 4: Modern Warfare viste hvordan man laver en god single player kampagne, men en masse speciel øjeblikke, hvor der sker uforventede ting. I Halo: Reach går det hele bare ud på at gå hen til et sted, rydde op for fjender, rykke videre til næste sted og gentage enten på fods eller i køretøj, og så nogle gange ødelægge et tårn. Bortset fra et øjeblik i første mission, sektionen efter rulle teksterne, og to sektioner med flyvning, så er dette stort set hele kampagnen. Den er fuldstændig fri for begivenheder, og fyldt med potentiale. De tidligere spil var også sådan, så havde håbet på at dette var ændret, men næh nej, det skal åbenbart være kedeligt og uden begivenheder.

      Udover kampagnen (som desuden kan spilles online med 4 spillere), er der Fire Fight, der handler om at overleve så mange runder som muligt, med fjender der bliver stærkere og stærkere. Selvom det er en stor kopi af Horde mode fra Gears of War 2, så er det stadig en sjov mode, der giver ekstra spille tid.

      Som altid, er hoved pakken jo online delen, der også for det meste er det samme som før. Ændringer består i nye game modes som Head Hunter, Stockpile, og Generator Defense, plus små variationer på Slayer (deathmatch), der faktisk er ret gode.

      Den største "nyhed" er credits, som der bliver optjent uanset hvad man laver. Man tjener dem ved at dræbe fjender både online, og i kampagnen (hvorfor spillet dog ikke informer en om at man også tjener credits i kampagnen er dog et mysterie), og dette kan bruges på at lave din helt egen Noble Six (hvilket er det første du bliver bedt om når du starter spillet). Der er en masse rustnings dele at købe til din Noble Six, og du kan endda skifte køn på ham/hende, så du skaber din helt egen personlige Noble Six. Hvordan du laver din Noble Six bliver endda repræsenteret i kampagnens forfilm, hvilket er en meget fin detalje.

      Som i alle andre spil, gør det også at man stiger i rank. Funktionen som helhed, er nyt for Halo serien, men vi har jo allerede spillet online skydespil sådan, siden COD4, hvor det endda var mere belønnende og gå op i. Her er der ikke andet, end at lave din egen Noble Six, og hvis man ikke går op i det, så det bare ærgerligt.

      Online lider lidt de samme ting som kampagnen, som f.eks. at mangle zoom og være lidt for langsomt, men det er faktisk ret sjovt at spille. Jeg har spillet det online i en time i alt, og jeg forventer faktisk at vende tilbage for lidt mere. Man skal i hvert fald vende sig til det, hvis man kun har spillet COD online, men når man har gjort det får man en sjov oplevelse, der dog ikke er ligeså god som giganten Call of Duty. Det er gode ting der er blevet lagt til spillet, men det er ikke ligefrem nyt for hele genren, hvilket gør at jeg slet ikke forstår, hvorfor anmeldere gang på gang kalder online delen sensationel. Det er ting som vi har set før, og ting der er gjort bedre.

      Desuden, så kan jeg stadig ikke se pointen i Forge. Hvorfor gå ind på baner, og lege med objekterne i dem? Hvor ikke lade mig skabe nye baner i stedet? Igen, spildt mulighed.

      Det lyder som om jeg hader Halo: Reach, men nej det gør jeg bestemt ikke. Faktisk så synes jeg at spillet er det bedste i serien, fordi jeg har ikke haft det så sjovt med et Halo spil før som med dette. Det gør ondt at serien stadig nægter at give mig en god historie, og en kampagne der ikke er kedelig, men der er online der redder det lidt. Men det der trækker spillet ned, er at de nye ting der er tilføjet, er ting som vi har set før, og som endda er gjort bedre. Level up systemet er slet ikke belønnende her (med mindre man går op i at lave sin egen Noble Six), det er stadig for langsomt, og mangel på begivenheder i kampagnen, gør at spillet føles bagud i forhold til de nyere spil.

      Spillet tager omkring 8-10 timer at gennemføre, men der er meget levetid i dette spil. Co-Up, Fire Fight, online, Noble Six (hvis man går ind for overflødigt figur skabelse) og Forge Mode, så man kan ikke sige at man ikke får noget for de 500 kr som spillet koster.

      Grafikken er blevet opdateret i forhold til Halo 3, men det er stadig bagud. Omgivelser, personer og forfilm er fine, men det er ikke noget der vil få en til at hoppe af glæde.

      På lyd siden, har vi de samme okay lyd effekter. Stemme skuespillet er blandet, med nogle fremragende præstationer, men derimod også nogle der lyder som om, de bare direkte læser op fra spillets manuskript uden at gide gøre noget ud af det. Musikken er som altid, fremragende og mindeværdig.

      Halo: Reach er det sjoveste Halo spil, jeg har spillet til dato, så serien har vundet lidt mere af mig. Det er dog ikke specielt meget, fordi de ting jeg ikke kan lide ved serien er her stadig. Mangel på en god historie, begivenheder, gameplay der er for langsomt og lidt kedeligt, og online der først nu er begyndt at prøve at følge efter med tiden, er de problemer der gør, at jeg ikke deler alles begejstring for dette spil. Hvad byder fremtiden for Halo og Bungie? Det vil tiden vise, men indtil da, så er Halo: Reach, et farvel fra Bungie, der kunne have været gjort bedre.

      Samlet karakter: 9/10
      1
      2
      3
      4
      5
      6
      7
      8
      9
      10