Alpha Protocol

Jeg har aldrig været den type gamer, der har ladt anmeldelser skræmme mig. Jeg har før begivet mig ud på spil der var dødsdømt af anmeldere, såsom Alone in the Dark (2008 udgaven), Vampire Rain, og det halv gamle Goldeneye: Rouge Agent. For mig var Alpha Protocol ikke anderledes. På trods af de dårlige anmeldelser, så havde jeg set frem til spillet, og fulgt det i et godt stykke tid før udgivelse. Jeg var stadig optimistisk da jeg havde spillet i hænderne, men nu er det gennemført, og her kommer min mening om spillet.

Du spiller som Michael Thorton, der lige er blevet optaget i agent firmaet Alpha Protocol. Hans første opgave bliver at fange terroristen Al-Shaheed, der for nylig skød et passager fly ned. Efter opgaven er klaret bliver Michael dog forrådt af Alpha Protocol, og nu går jagten ind på grunden til hvorfor Michael blev forrådt.

Historie messigt er Alpha Protocol en smule forudsigeligt, men den slipper alligevel afsted med et par gode drejninger hen mod slutningen.

Hvad historien dog ultimativt scorer plus point, er hvor meget kontrol du har over den. Der er utrolig mange muligheder for hvordan en scene kan forløbe sig, så det kan kræve at spille spillet igennem mange gange, hvis man vil se alt.

Dette skyldes til dels et fremragende dialog system. Du har valg imellem ting du vil sige, men ligesom i Heavy Rain, har du ikke evigheder til at beslutte dig. Du får et bestemt antal tid til at finde ud af hvordan Michael skal opføre sig, og hvordan du opfører dig kan virkelig ændre en scene fuldstændig. Endnu bedre, så skal du være afhængelig af dit instinkt, da spillet ikke giver nogen indikation om de muligheder du har, er gode eller dårlige. Dette baner vej for nogle ret intense samtaler, hvilket er det bedste ved spillet. Det er et af de bedste dialog systemer i video spil.

Spillet siger stolt på æsken, at det er et spionage RPG, og den første af sin slags. Dette er rigtigt, og det er faktisk et ret original koncept. Spillet skal tænkes som Metal Gear Solid, der møder Mass Effect. Der er stor potentiale, så det er møg ærgerligt at må meddele, at Alpha Protocol er et slemt spil. Rigtig slemt.

Under spillet tager du missioner, og mellem tiden bruger du i safehouses, der er fordelt udover Europa (med en enkelt i Kina). Her kan du købe våben, dragte, oplysninger der udvider viden om personer og kan gøre missioner lettere, og opgraderinger til våben. Under missioner tjener du EXP som du bruger til at opgradere Michael, i et Mass Effect ligene system, hvor du får AP der så investeres i forskellige områder.

Alt dette lyder farligt fint, og det kan være sjovt. Men resten af spillet formår aldrig at være sjovt.

Først og fremmest, så er det meningen at Alpha Protocol skal være et snige spil, men dette er ret svært, når spillet ikke har noget stealth mekaniker tilsat. Du kan ikke fjerne lig, gemme dig i skabe eller i skyggerne, og det er for det meste umuligt at være snedig. Der er kun en vej frem, og den vej er altid besat af fjender. Der er ingen vej udenom, så du skal nedlægge dem, enten ved at skyde eller via takedowns. Men selv disse ting vil i de fleste tilfælde afsløre dig.

Det første problem er dine våben. Det er fuldstændig muligt, at spilde et halvt magasin på en fjende, selvom du har ham perfekt på sigte kornet. Yes dette er et spil, hvor du kan misse et hoved skud, selvom du har sigte kornet placeret på hovedet. Dette sker konstant, og det kan både koste dig en masse dyr bar ammunition, og afsløre dig. Den eneste sikre måde på at du rammer, er via et critical shot, der kræver du skal sigte på din fjende i 5 sekunder. Du har måske tid til det når du sniger dig afsted, men ingen ting til det under kampe.

Det hjælper bestemt ikke, at fjender tilfældigt opdager dig, når de finder deres døde kammerart, selvom du er i rummet ved siden af. Jeg prøvede at dræbe en fjende, som de andre fjender åbenbart lagde mærke til. EN af fjenderne løb direkte hen forbi liget, og hen til mig, selvom han slet ikke havde set mig. Det kan ske at de stopper og og tjekker liget, for så bagefter at gennemsøge området, men det sker faktisk sjældent.

At snige sig igennem spillet, svarer til det samme som hvis du bliver bedt om at snige dig igennem Grand Theft Auto 4: det er umuligt fordi spillet er ikke bygget til det. Alpha Protocol er ikke bygget til at snige sig. Faktisk, hvis det ikke var fordi spillet giver dig snige egenskaber, så ville dette bare være endnu et skyde spil. Disse snige er også meget ubalanceret, hvor især en vis egenskab kan gøre dig fuldstændig usynlig i 30 sekunder, og lader dig tømme et helt rum fyldt med fjender, uden at blive opdaget. Det er stort set, en Win egenskab.

Når vi snakker om egenskaberne, så er nogle af dem ret gode til at sløre dit sigte korn. Ser du: spillets farver bliver til en blanding af gul og orange, og dit sigte korn er orange, så det kan let blive svært at sigte med disse egenskaber, der hævder at være nyttige.

Fjenderne vil komme efter dig på en eller anden måde, og dette er umuligt at undgå. Ikke kun pga det elendige stealth, men også fordi spillet nogle gange smider dig direkte i kløerne på fjender. Her gælder det om at skyde sig igennem, men her falder det os fra hinanden. Udover at man skal kunne leve med at ens våben er upålidelige, så skal du kunne klare dig med endnu flere problemer.

Først og fremmest er der et cover system, hvor du sagtens kan tage skade, selvom du er godt dækket. Så er der det elendige nær kamps system. Man ender let med at slå ud i luften, og efterlade sig selv sårbar for fjender, men det dummeste er, at du kan ikke blokere deres angreb, men fjenderne kan sagtens. Man dør ret let, hvilket tyder på at man skulle helst kunne snige sig igennem missionerne, dette er umuligt.

Det værste er dog spillets boss kampe, der let er nogle af de mest frustrerende jeg har spillet længe. Udover at der konstant er andre fjender til stede, så har de renegerende skjolde, der gør disse kampe utrolig svære. Ofte giver de dig dårligt en chance for at ramme dem, og hvis du endelig gør, går de i dække indtil de har fået det skjold tilbage. Hvis du løber tør for ammunition, så kan du lige så godt opgive, da disse kampe sjældent tilbyder mere ammunition. Dette er normalt, men igen, spillets elendige sigte gør at man let kommer til at spilde skud.

Som om disse store problemer ikke var nok, så er der også store problemer med spillets AI. De har intet imod at løbe direkte ud imod granater, løbe ind i vægge, eller løbe i cirkler. Udover dette, kravler de op og ned af stiger uden grund, opgiver at lede efter dig hvis du bare løber rundt om et hjørne, og så kan de i sjældne tilfælde kopiere sig selv.

Sidst men ikke mindst, så kom jeg forbi to glitches der effektivt satte en stopper for min fremgang i missionerne. Første gang var det i en mission, hvor jeg til sidst skulle udenfor og beskytte en VIP. Jeg døde, og da jeg kom tilbage til check point, var fjenderne væk, erstattet af venlige vagter, og min VIP var ingen steder at finde. Dette gjorde missionen umulig at gennemføre, og det hjalp ikke uanset hvor mange gange jeg genstartede fra check point. Jeg var tvunget til at spille hele missionen igennem igen, og kom kun videre fordi jeg tog en anden vej, som spillet åbenbart ville have jeg skulle tage.

Anden gang var en granat, der kastede mig i gulvet, hvor efter kameraet fik et epilepsi anfald, og så kunne jeg ellers se hvordan jeg sad fast der, uden håb om at kunne komme videre. Igen måtte jeg genstarte fra check point, men så kom problemet heller ikke igen.

Positivt? Level up systemet var godt, og mini spillende med hacking og dirke låse var godkendte.

Spillet er omkring 10 timer langt, og i teorien er der en rigtig stor genspildnings værdi, med de mange historie muligheder. Dette kommer dog næppe til at ske, pga det forfærkelige gameplay.

Alpha Protocol er udgivet til PS3, X-Box 360 og PC, men det ligner et PS2 spil. Udover ansigter der ser gode ud, så er resten grimt. Omgivelserne mangler personlighed og er ensformige, skygger er enten ikke eksisterende, eller er grimme stil billeder der flyder under fjenderne, og personerne er meget robot agtige. Michael har en elendig animation for at snige sig afsted, der er så elendigt at det er morsomt. Hvordan pokker man kan snige sig afsted, på en så latterlig måde, er et godt spørgsmål. Frame raten har det rigtig hårdt, selv når du er i safehouses, hvor der sker ingen ting. Og sidst men ikke mindst, tekstuerne når ikke engang at loade helt færdig under spillet, hvilket reducerer grafikken til PSP niveau.

Lyden klarer sig dog lidt bedre. Våben lyde er dårlige, men stemme skuespillet er faktisk godt, og dialogen er ret skarp, og har god humor. Musikken er elendigt, selv med et hoved tema komponeret af kunstneren BT. Dog byder en mission på en dejlig 80er sang: Autograph - Turn Up The Radio. Sørgeligt at tænke på, at et licens nummer er det eneste mindeværdigt på musik fronten, og med i alt 3 komponister, burde det ikke være så svært at lave bare et godt nummer.

Alpha Protocol er et stort uheld. Hvordan det har kunne lade sig gøre at udgive et spil, der ikke engang er færdigt nok til en beta test, er intet mindre end imponerende. Folkens dette er resultatet af et spil, der har været under vejs i 4 år (Udviklerne annoncerede de ville lave et nyt RPG i en ny serie med Sega i 2006, som viste sig at være dette spil). Man skulle tro at efter 4 år, ville man have et spil, men her har vi dårligt et spil. Hvad vi har her, er et gigantisk rod, og et af de mest fejl fyldte spil jeg nogensinde har spillet. Spillet havde stort potentiale, og det er så frustrerende ærgerligt, at slut resultatet er det her. Det må være en ny rekord det her.

Det er kun dialog systemet der redder det fra 1/10.

Og for at gøre det hele værre: Spillet er lavet af Obsidian Entertainment, der har stået bag Star Wars: Knights of the Old Republic II, og Neverwinter Nights 2. Disse udviklere har erfaring med med RPG og har lavet gode spil, så hvad pokker skete der her? Og det mest bekymrende er, at det er dem der laver Fallout: New Vegas. Jeg er meget bekymret.