Metal Gear Solid: Peace Walker

Ja det er efterhånden svært at blive overrasket over Hideo Kojimas involvering i Metal Gear Solid serien. Efterhånden har han sagt to gange, at han vil forlade serien, og alligevel ender vi med at sidde med et nyt MGS spil, lavet af ham. Ikke at der er noget galt i det, fordi spillende er jo rigtig gode. Men nu er Kojima-San tilbage med Metal Gear Solid: Peace Walker, en fortsættelse til det udmærkede men ultimativt under standarden Portable Ops, og den 3 historie der omhandler Big Boss. Når det Metal Gear standarden denne gang, eller bringer spillet skam over serien?

Spillet foregår i 1974. Big Boss (aka Naked Snake) har startet sin egen uafhængige militær gruppe, kaldt Militaires Sans Frontières, sammen med sin ven Miller (som fans vil genkende). En dag bliver de opsøgt af professor Ramón Gálvez og pigen Paz, der vil have dem til at fjerne en mystisk militær gruppe, der er dukket op i Costa Rica. Big Boss nægter, men da han bagefter får beviser for, at The Boss måske stadig er i live, så tager han opgaven.

I modsætning til MGS4s fremragende men utrolig forvirrende historie, så er historien her simpel og let at følge med i. Man behøver heller ikke være fan for at kunne forstå hvad der sker. Spillet fortæller godt om tidligere begivenheder, så man er aldrig i tvivl. De eneste punkter hvor det kræves at man er fan, er på referencer til resten af serien, hvor der desuden også bliver besvaret nogle spørgsmål. Det andet punkt er den følsomme del af historien. For mig var nogle punkter tåre trækkende, fordi jeg har fulgt godt med i serien. Denne effekt er muligvis ikke til at finde hos ikke fans.

Historien er fremragende dog. Den er spændende og intens, og har en del dybte. Spillet dækker godt over den kolde krig, og man kan faktisk lære en del om den tids periode. Spillets tema er fred og atom våben, der er elegant skrevet og tanke vækkende. Der er også en bunke af baggrunds historie, begravet i spillets briefing files, der varer et sted imellem 2 og 10 minutter. Spillets forfilm kan også ende med at være lange, men ikke i nærheden af den episke længende i MGS4, og der er inkluderet quick time events, så man er bare lidt involveret. Det er den bedste historie på PSP, og en af de bedste i serien, på trods af at spillet mangler en god hoved skurk.

Peace Walker kan regnes som en stor opgradering af Portable Ops. Kamera kontrol er rykket til ikon knapperne, der gør det hele lettere at styre. Faktisk, så på trods af en analog nub der kan afsløre dig, så er kontrollen fremragende. Det er muligt at sigte præcist, takket være en meget hjælpsom aim assist, og da spillet udnytter de samme free aim og auto aim funktioner fra MGS4, så er det hele til at have at gøre med, hvilket man ikke altid kunne sige om Portable Ops.

Som altid handler spillet om at snige sig afsted og forblive uset. Peace Walker er et af de mest stealth fokuseret spil i serien, hvilket er et stort stort plus. Det kan ikke anbefales at skyde sig igennem spillet, da fjenderne kan komme i stort antal. Ligesom i MGS3, har man adgang til kamuflage, der holder dig bedre skjult for fjender. Du vælger hvilket kamuflage du vil have, før missionen begynder, så det gælder om at tænke lidt. Spillets stealth elementer virker fremragende, og det er dejligt med et spil, der tvinger dig til at være snedig, fremfor at skyde alt og alle.

Det største som spillet tilbyder, er dog moder basen, som du besøger imellem missionerne. Det er din egen base, som du skal holde styr på. Dette gøres ved at slå fjender ud, og sende dem tilbage til din base via balloner, som du kan tage med ud på missioner, og så sætte dem inden for bestemte områder. Du kan sætte folk til at skaffe dig ressourcer, så du kan udvikle bedre våben og udstyr, men det os vigtigt at sætte folk til at lave mad og holde syge pleje kørende, ellers falder det hele sammen.

Det er rigtig let at gå til, og det er meget vane dannende. Det er også med til at gøre spillet meget belønnende, og der er intet der er mere dejligt, end at åbne en bedre versionen af et våben som man bruger rigtig meget.

Sidst men ikke mindst, tilbyder spillet co-up med op til 4 spillere. 2 spillere kan i alt klare historie missioner, og op til 4 kan slå sig sammen i boss kampe. Udover dette er der en meget nedgraderet version af Metal Gear Online, men denne del er ikke noget at råbe hurra for. Co-up delen virker også ganske glimrende, men det har desværre et har fejl. Der er intet online i Peace Walker, så du skal enten have venner der bor i nærheden af dig som har spillet, eller have AD-HOC party til PS3, ellers kan man ikke spille sammen med andre.

Dette fører til et andet problem: Boss kampe. De er gode, og nogle er fremragende, men nogle af dem er bygget med co-up i tankerne. Hvis du takler disse bosser alene, kan det godt komme til at tage rigtig lang tid, og/eller virke umulige. Ved spillets sidste boss, brugte jeg omkring en halv time, hvor jeg til sidst måtte give op fordi jeg løb tør for ammunition, og ikke havde flere muligheder for at få mere. Dette kan løses med at grinde, men det er desværre noget irriterende. Spillet kan dog godt klares helt alene (hvilket jeg gjorde), så det kunne have været værre.

Et sidste problem der skal nævnes, er infomation. Spillet er ikke altid venlig over for dig med infomation. Dette er dog kun i spillets femte kapitel, hvor det kan være svært at finde ud af hvad man skal gøre for at komme videre. Jeg fandt i hvert fald ikke ud af det, før jeg fandt en online guide.

Bortset fra disse små problemer dog, så er Metal Gear Solid: Peace Walker et meget fremragende spil. Det er utrolig sjovt og belønnende, og det er et spil der konstant overrasker, og hiver en tilbage. Spillet bliver let en vane sag. Det er det i hvert fald blevet for mig, selv efter 40 timer.

Det tog mig 15 timer at gennemføre historien, men man er langt fra færdig på det punkt. Der er et ekstra kapitel, der udvider historien, og over 100 side missioner. Lig det sammen med et meget specielt projekt du får lov til at arbejde på, rank på hver mission, basen, udvikling af våben og du får et gigantisk spil. Det er det største MGS og PSP spil til dato, og det er ganske imponerende.

Grafikken er nogenlunde det samme som i MGS3. Det er klart nok ikke lige så flot som PS2 versionen, men for et PSP spil, så er det et smukt spil. Spillet er i stand til at have flotte omgivelser, og en masse fjender på skærmen på en gang, uden at frame raten lider. Især nogle af spillets bosser kan nævnes her, der kan være så store som bygninger. Spillet hakker heller ikke her, hvilket er ganske imponerende. Spillets forfilm er en blanding af in-engine forfilm (der faktisk er imponerende), og tegne serie agtige forfilm, som set i Portable Ops. Spillet er kort sagt smuk og imponerende.

Lyden er stort set samme historie. Lyd effekter er rigtig gode, med fremragende stemme skuespil og musik. Dette er et spil, der skal spilles med hoved telefoner.

Metal Gear Solid: Peace Walker er et af de bedste spil i serien, på trods af et par små problemer, og mangel på en rigtig skurk. Det kommer med en fremragende oplevelse, som nægter at give slip på dig. Det er så sjovt at spille, og der er så meget at lave, at man får svært ved at ligge det fra sig. Det er også et meget imponerende spil for den håndholdte PSP, og er klart det bedste spil der findes by systemet. Uanset om du er fan eller ej af serien, så må du ikke gå glip af Metal Gear Solid: Peace Walker.