Batman: Arkham Asylum

Der er efterhånden kommet en del spil, der er baseret på tegneserier. Langt flere, end vi kan tælle på 2 hænder. Hvor mange af de spil er gode? Der er vi kun ovre på en hånd. Jeg kan kun tænke på Spider Man 2, som jeg har spillet og nydt. Det ikke så godt. Derfor var jeg skeptisk da jeg fulgte Batman: Arkham Asylum. Ja det så godt ud, men alligevel. Bare for ikke at blive skuffet. Så i kan nok forestille jer, da jeg så spillets anmeldelser, at jeg var meget overasket. Jeg fik skaffet mig spillet, men holdte dog en lang pause pga andre ting. Jeg bestemte dog for nyligt at vende tilbage til det, og nu er det så endelig gennemført. Kan vi forvente noget i samme stil som The Dark Knight filmen, eller er dette en ny Batman & Robin?

Batman har endnu engang fanget Jokeren, og fører ham til Arkham Asylum, hvor han endnu engang skal indlægges. Desværre har Jokeren andre planer. Han får hurtigt taget kontrollen over Arkham, og slipper alle de indlagte løs. Det er nu Batmans opgave at få genskabt kontrol over Arkham, og stoppe Jokeren, der har flere skumle planer.

Historien i B:AA er typisk tegneseries historie. Bortset fra en, så er der aldrig rigtigt nogle skurke der dør. Det er ikke ligefrem en speciel historie, men den gør som den skal. Hvor den dog klarer sig godt, er at komme med nogle mindeværdige historie punkter, der gør at B:AA skiller sig ud fra andre tegneserie baseret spil. Desuden er spillet også meget troværdig til tegne serien, og alle er præcist som man kender dem. Så på trods af den ikke er speciel, er den underholdende, og tegneserien værdig.

Batman: Arkham Asylum er et stealth spil, med fokus på at dræbe fjender. Nogle gange kan man ikke undgå slås kamp, men i andre situationer er det stærkt anbefalet at man undgår kampe. Dette er et spil hvor fjenderne let kan dræbe dig.

Som sagt før, så er det ikke alle øjeblikke af spillet der er sådan her, men der er en del af dem. Man skal se på disse omgivelser om et puzzle. Løsningen er at dræbe fjenderne, men hvordan man gør det, er det sjove. Nogle tidspunkter kan være frustrerende, men det er et af de bedste punkter ved spillet.

Man føler sig virkelig som Batman, med alle dine redskaber til rådighed, såsom eksplosiv spray pistol, og bat ringene. Og det bedste er, at fjenderne bliver bange for dig. Det er en dejlig ting at opleve dine fjender skræmt fra vid og sans, fordi de ved hvor du er, men ikke hvor.

Man skal dog være toldmodig i disse situationer, fordi det kan meget let gå galt. Som regel har man råd til at flygte en eller to gange, men det er bare bedst at forblive uset. Bliver man opdaget, kan man som regel svinge sig op på nogle statuer, og cirkulerer rundt om rummet, så mister de synet af dig. Det ikke lige frem realistisk, men meget hellere det, end realisme. Mange tak.

Så er der spillets simple kamp system. Du bruger kun en knap til at angribe, en anden knap til at lave et mod angreb, hvor der kommer blå ikoner over fjenden, og til sidst et angreb der slår dem ud i et lidt tid. Du har ikke mange angreb til rådighed, men dette gør intet. Kamp systemet er let at lære, og simpelt at lære. Alt virker som det skal, og det gør det hele meget sjovt.

Sidst men ikke mindst, er der også lagt vægt på udforskning. Alle omgivelser har "Riddler Challanges" efterladt af Gækkeren. Der er ting at finde, og gåder at løse, og de er meget sjove i sig selv at samle.

Sidst men ikke mindst, optjener man EXP, der automatisk fylder det liv du har mistet op, og lader dig opgradere Batman. Dette opgraderings system er dog en smule tyndt, og de fleste af tingene fik jeg aldrig nogensinde brug for. Sidst nævnte kan dog ikke tages som kritik, fordi der er andre der spiller spillet, anderledes end jeg gør. Men der kunne stadig godt have været mere til opgraderings systemet, fordi det er lidt uinspireret og kedeligt.

Udover disse ting, så er der mange mindeværdige øjeblik, der sætter spillet over standarden. En speciel mindeværdig sekvens, var lidt efter halvvejen i spillet, der faktisk var skræmmende, og et andet, legede endda med mig, hvilket jeg ikke har set siden Metal Gear Solid 1 og Eternal Darkness.

Der er dog et problem: boss kampende. Designerne har været en smule dovne her. Selve bosserne er fine nok, men hvorfor skal der altid være en masse andre fjender, imens man kæmper imod bossen? Det giver udfordring ja, men viser det ikke at bosserne i sig selv er lidt for lette? Desuden er det ret billigt og dovent. Dette fører os til en sidste boss, der i hvert fald skuffede mig.

Spillet er omkring 10-12 timer langt. Efter spillets gennemførsel er der en række udfordringer at gennemføre, der faktisk er sjove at spille. Derudover er der gåderne, Ikke det største spil, men der er værdig nok i spillet til at retfærdig gøre de 500kr spillet koster.

Batman: Arkham Asylum er et smukt spil. Arkham er en ø, der er både interessant og spændende at udforske, gemt med en masse små detaljer og referencer til resten af Batman universet. Personerne er flotte at se på, og en fin detalje, er hvordan Batmans dragt langsomt tager skade, efter alle de ting man kommer igennem.

På lyd fronten kan man forvente en samling gode lyd effekter, og en fremragende mærk atmosfære. Musikken er for det meste i baggrunden, så den ikke stjæler opmærksomheden fra hvad der sker i spillet, men det lyder fint nok. Det bedste er dog stemme skuespillet. Fans af Batman: The Animated Series vil blive glad for at høre, at Kevin Conroy og Mark Hamill vender tilbage som henholdsvis Batman og Jokeren. De gør det begge to fremragende, men det Mark Hamill der løber med alt opmærksomheden. Han stjæler stort set alle de scener han er med i, og han er generelt utrolig sjov, og skræmmende på samme tid. Et minus er dog at stemmer og mund bevægelser ikke altid passer sammen.

På trods af et par små problemer, så nød jeg alt min tid i selvskab med Batman: Arkham Asylum. Det er et af de bedste tegneserie spil jeg nogensinde har spillet, og et af de mest troværdige. Et par problemer afholder det, fra et 10/10, men det er stadig et rigtig godt spil. Så blev det heldigvis The Dark Knight i stedet for Batman & Robin.