Hej Alle sammen
Inden jeg går I gang bør jeg lige nævne at jeg anmelder Wii versionen af Prince of Persia: Forgotten Sands.
Wii versionen af Forgotten Sands er et helt andet spil end de andre versioner og har intet tilfældes ud over navnet. Du finder ingen tids kontrollerende evner eller referencer til Sands of Time serien i dette spil. Det er helt sin egen historie hvilket bliver åbenlyst lige fra starten.
Når vi møder prinsen er han i gang med at flygte fra en ruin by som er ved at synke ned i ørkenens sand. Vi får at vide at prinsen åbenbart er havnet i denne suppedas på grund af en djinn ved navn Zahra som han fandt på en markedsplads og befriede. Zahra har så lovet prinsen et kongerige og en prinsesse til gengæld. Prinsen når også frem til det lovede kongerige Izdihar, blot for at finde ud af at kongeriget er overtaget af en ond plante ved navn the Haoma og prinsessen har brug for at blive reddet. At prinsen så også meget tidligt fjerner det sværd som forhindrede the Haoma i at sprede sig mere og få sekunder senere smadrer før nævnte sværd, så er helvedet løs.
Historien er simpel, men der tilføjes løbende ny nuancer til historien gennem velfortalt dialog mellem Prinsen og Zahra og selvom Zahra elsker at snakke i gåder og sjældent giver et fuldstændigt klart svar på prinsens spørgsmål, lærer man alligevel meget om både Prinsens motivation, om Zahra og om Izdihar. Derudover er det også nemt at spore udviklingen i Prinsen og Zahra´s venskab. For at toppe det hele af har historien noget af et twist i slutningen, som jeg selvfølgelig ikke afslører her.
Som i ethvert godt Prinsen af Persien spil er der spækket med akrobatiske udfoldelser og dødbringende fælder og det fungere som i de gamle spil med masser af løb på mure og døds foragtende spring. Dog får spilleren hurtigt nogle nye ting at arbejde med i forbindelse med akrobatikken. Tidligt i spillet deler Zahra noget af sin styrke med prinsen hvilket ud over at gøre hende i stand til at genoplive prinsen et vist antal gange (Spillets ekstra liv) også giver prinsen løbende adgang til specielle evner. Der er tre evner som bruges i akrobatik.
Ånde krog: Placere en krog på en væg som prinsen kan gribbe fat i. Derefter kan man så bruge krogen som enhver anden afsats.
Hvirvelvind: Skaber en hvirvelvind som bære prinsen op i luften og derfra kan man hoppe til steder som før var uden for række vidde.
Magisk boble: Stopper prinsen midt i luften ved at lave en boble uden om ham. Derefter kan man ændre retning og hoppe videre.
I starten kan disse tre evner kun bruges på bestemte overflader, men senere får man muligheden får at bruge dem når man vil og her viser spillet sin styrke. For selvom du ikke kan bruge den samme kraft to gange i træk, kan du godt bruge to forskellige kræfter og så skifte med dem. Hvis man bare tænker sig lidt om kan man bevæge sig frit rundt på lodrette vægge ved at kombinere Ånde krog og Boble ordentligt. På grund af dette er det tit muligt at omgås visse fælder og lave sin egen rute gennem området. Det giver en fantastisk følelse af frihed og gør at man hele tiden analyserer sine omgivelser for nye måder at komme igennem det nuværende område. Man skal dog stadig tage høje for planter og andet som kan dræbe dig eller neutralisere dine kræfter.
Akrobatikken har dog også sine svagheder. Blandt andet er visse områder utroligt svære og man dør mange gange på grund af fejl hop og af og til på grund af dårlig kamera vinkel og der er ikke andet at gøre ved det end at prøve igen.
Forgotten Sands er også spækket med gåder der skal løses. Lige fra nogle simple, huske mønstret døre som bliver gradvist sværere som du kommer i spillet, til større mere omfattende gåder hvor hele rum kan indgå i løsningen. Disse store gåder er mange gange svære, men bliver sjældent frustrerende og kan løses med lidt held og tålmodighed.
Og så er der kampene. Disse har bagsæde til akrobatik og gåde løsning, men der er dog alligevel en del monstre som skal bankes og også et par større bosser. Til prinsens rådighed har han sit sværd, en pansret handske og sin hurtighed, samt et par af Zahra´s evner. Vift med Wii remoten får prinsen til at angribe med sværdet og vift med nun chuken og han slår med handsken. Z blokere og B for at bruge Zahra´s evner som har lidt anderledes effekt på fjenderne end på murene. A for de akrobatiske udfoldelser.
Kampene er lidt af en vifte fest, men de er hurtige og meget aktive med prinsen som hopper rundt mellem og på fjenderne samtidig med at han uddeler tæsk til højre og venstre og kaster fjenderne rundt i lokalet. Der er et rimeligt udvalg af forskellige fjender med forskellige svagheder og kampene kan være svære af og til, dog er det forholdsvis sjældent. Efterhånden som prinsen dræber fjender og finder hemmeligheder, opgraderes hans evner og han lære nye angreb som kan bruges under kamp. Kampene er langt fra spillets stærke side, men de er sjove og dynamiske og som sagt heller ikke lige så fremtrædende som de andre dele af spillet.
Jeg klarede selv spillet på omkring 8 timer, men det var uden at være specielt grundig i at få fundet alle ekstra tingene og dette burde let kunne tilføje en 2 timer til spille tiden. Derudover er der et tone ekstra ting blandt andet en cirka 50 heroic accomplishments (aka achivements). Disse achivements er i mange tilfælde meget sjovt navngivet og skulle nok kunne bringe et smil frem.
Derudover er der nogle 2D forhindringsbaner man kan arbejde sig igennem, en labyrint, en kamp arena og hele det originale Prinsen af Persien spil fra 1992. Disse åbner, når du klarer dem, op for udvikler dagboge og nye udseender til prinsen, f.eks. Dark Prince fra Two Thrones. Tilføj så også en simpel 2 spiller mode, hvor spiller to styrer Zahra og derigennem de specielle evner, samt nogle nye evner som f.eks. sænkning af en fjendes bevægelses hastighed og du har et spil som vil holde der underholdt i et godt stykke tid efter at historien er slut.
Grafikken er god for Wii´en, med flotte miljøer og gode bevægelser hos prinsen og fjenderne, men der er enkelte grafiske fejl hist og her og det når aldrig op i nærheden f.eks. Super Mario Galaxy. Der er ingen hastigheds nedsættelser under hele spillet, hvilket er et stort plus.
Musikken er god sætter stemningen for kongeriget Izdihar og stemmeskuespillet er også godt for både Zahra og Prinsen.
Prince of Persia: Forgotten Sands til Wii er et alt i alt nok en af de bedste Prinsen af Persien spil og selvom det nok ikke slår Sands of Time, så er det i min mening i hvert fald bedre end både Warrior Within og The Two Thrones fordi det fokusere på det der i min mening gør prinsen af Persien fedt, nemlig indviklede akrobatiske udfoldelser med masser af fælder og tilføjer til dette med evnen til at skabe dine egne veje. Og med alt ekstra materialet er det også en hel del længere end mange af prinsens tidligere udfoldelse.
Grafik: 8
Lyd: 8
Gameplay: 9
Holdbarhed: 8