Just Cause 2

Det første Just Cause var lidt af en fuser. Ja vist, spillet var underholdende, men det var det kun i et stykke tid. Spillet var ødelagt af ensformighed, en utrolig let sværhedsgrad, og en ganske umindeværdig verden. Nu ligger spillet bare på min hylde, og jeg har ikke spillet det, eller kigget på kassetten siden spillets gennemførsel. Just Cause 2 havde dog min interesse lidt. Jeg håbede på en forbedring, så jeg fulgte spillet lidt. Da jeg så endelig prøvede spillets demo, stod en ting klart for mig: forbedring i høj grad. Nu er spillet så "gennemført", og her er min mening.

Du spiller endnu engang som Rico Rodriguez, der denne gang er sendt til den tropiske ø Panau, i syd øst asien. Målet er at nedlægge diktatoren Pandak "Baby" Panay, og finde Ricos tidligere chef Tom Sheldon, der muligvis har forrådt The Agency, hvor Rico arbejder.

Historien i Just Cause 2, er lige så ligegyldig som i det første spil. Det er tydeligt at se, at historien ikke har været fokus. Udviklerne har været klar over det, og har prøvet at tilføje humor, og dialog, der er så dårligt at det er sjovt. Humor, er der dog ikke meget af. Det er så dårligt, at det er rigtig dårligt, og det sjældent spillet hiver et grin ud af dig. Bare undgå spillets historie forfilm helt, de er spild af tid.

Just Cause 2 spiller meget ligesom det første spil. Du har din trofaste klog og faldskærm, et godt våben arsenal, og muligheden for at betjene alle former for køretøjer. Men det store emne i Just Cause 2, er forbedringer i forhold til det første spil.

For det første, så kan din klog nu bruges til at klatre bygninger, og til at komme hurtigere frem i dine omgivelser. Det kan også bruges som et våben imod fjender, og kan forvandle ting til våben.

Især sidst nævnte er utrolig sjovt. Det altid en fed fornemmelse, at hive en fjende ud af en turrent, eller at hive ham fra en høj bygning, og ned til hans død. En anden ting der også skal nævnes her, er muligheden for at sætte fjender fast til bagenden af dine biler, og så køre afsted, imens man slæber dem hen af vejen. Det giver en dejlig fornemmelse, at have en fjende på slæbt.

Med hensyn til at klatre bygninger, er resultatet for det meste godt. Det føles meget underligt i starten, og spillet kan drille nogle gange på dette punkt, men når man har vendt sig til det, så gør det udforskning meget let og simpelt.

Skyde delen af spillet, er også blevet bedre. Der findes ingen lock on mulighed, så der er kommet udfordring i spillet. En ting der dog er savnet her, er et dække system. Spillets udfordring kan også nogle gange blive for stor. Når du får politiet efter dig, kommer de nogle gange i store flokker, og det ikke altid klart hvad man kan gøre galt, før de kommer forbi. De er ikke umulige at have at gøre med, men de kan være rigtig svære.

For at gøre livet lettere, kan du finde opgraderings dele til liv, våben og køretøjer, som du kan bestille via helikopter. Denne mulighed var der også i det første spil, men der er sket nogle ændringer her. For det første koster det penge at bestille ting nu, og så er der ingen fejl når de skal leveres. Tingene bliver leveret i en forfilm (som man sagtens kan slå forbi), og når den forfilm er slut, ligger det du har bestilt, foran dig. Det gør det hele meget lettere og mindre frustrerende, og man kan til hver en tid bestille disse ting, uanset hvad man laver.

Faktisk så er spillet sluppet af med en del af de fejl, der plagede det første spil. Det forekommer nogle gange at omgivelserne får din person til at gøre noget underligt, men det er os det eneste. Det føles som om, at udviklerne har brugt mere tid på det denne gang, hvilket jo altid er et plus.

Panau er en gigantisk verden, og den gode nyhed er, at udviklerne har udnyttet verdenen denne gang. Udover de sædvanlige side missioner som ræs, og samle objekter, skal man overtage byer og baser. Dette gøres ved at finde samle objekter i disse byer, og destruere alt hvad der kan destrueres.

Dette betyder der er en masse statuer der skal nedlægges, vand tårne der skal springes i luften, osv. Der er omkring 368 steder at overtage, og nu tænker du nok: det bliver hurtigt ensformigt. Ja det gør det i hvert fald, men her er det underlige: det gør ikke noget. For mig, var spillet sjovt hele vejen igennem, og jeg har også planer om at vende tilbage, når jeg engang er færdig med Alan Wake.

Et minus der dog er ved spillets udforskning, er bilerne. De styrer dårligt, og der skal mange gange ikke særlig meget til, før din bil ryger ud af kontrol. At dreje er for løst, og nogle gange kan den mindste ting i omgivelserne, sende dig ud i grøften.

Her er et godt råd til alle udviklere: hold op med at efterlign bil kontrollen fra GTA IV. Det er meget sjovere og lettere at have arcade kørsel. GTA 3 til San Andreas havde dette, og det virkede perfekt. Det burde ikke være så svært.

På trods af dette, så er Just Cause 2 en af de sjoveste spil, der har en åben verden. Det er et spil jeg ser frem til at fortsætte på hver dag, og et spil jeg overvejer at ville få alt i. Det er sjældent et åbent verden spil fremkalder den følelse i mig. Nok er det ensformigt, og bilerne styrer som Bambi på glat is, men det er let at tilgive når spillet er så sjovt.

Spillet tog mig 20 timer at gennemføre, og det var kun fordi jeg fortsatte med side missioner, længere end jeg behøvede. Ja dette er et spil, hvor der skal klares nok side missioner, før man får adgang til historie missioner. 2 af historie missionerne bliver klaret i træk i starten, og bagefter er der yderligere 5 at åbne. Man kan køre spillet hurtigt igennem, men sigter man efter 100%, bliver du ikke færdig foreløbig. Jeg har brugt 27 timer på spillet, og har knap og nap gennemført 33% af spillet. Det her er et stort spil!

Panau er en smuk verden. Den er dejlig at udforske, og den er minde værdig. Det er os en af de største spil verdener, jeg nogensinde har oplevet. Det er sådan en verden, hvor udforsknings nørder som mig, vil blive elle vilde, efter et kig på kortet. Biler og byer ser også gode ud, men personerne er lidt kedelige og primitive, og spillets udsigts grænse er heller ikke imponerende. Veje kan lige jord på lang afstand, f.eks.

Lyd messigt er der for det meste intet specielt at snakke om. Musik, og effekter er langt fra mindeværdig. Hvad der dog lige skal nævnes, er det forfærkelige stemme skuespil. Rico lyder okay, imens resten er mega irriterende at høre på. Alle har accenter der er lige så falske, som sne i Juli måned, og det ofte slemt at høre på.

Just Cause 2, er en kæmpe stor forbedring, oven på Just Cause. Det her er næsten uendeligt gange mere sjovt end det første spil, og det er endnu større end det forrige. Man skal lige leve med at det er ensformigt, og at bilerne styrer dårligt, men det burde ikke være svært. Just Cause 2 er et godt spil, der kun bliver holdt tilbage af et par problemer, men som stadig er værd at tjekke ud.