Dansk
BRUGERANMELDELSE

Just Cause

Skrevet af: Nike   2010-05-05

Jeg tror det, der fangede min opmærksomhed angående Just Cause, var den store verden og de mange side missioner. Spillets verden er jo trods alt på en størrelse der svarer til 1012 km. Anmeldelserne virkede fornuftige, hvis ikke blandede. Men jeg blev lidt mere interesseret efter spillets demo. Desuden var det en trøste gave fra mine forældre, da jeg skulle gå i gang med en del medicin, i omkring en måned. Når men nok baggrunds historie, her kommer infomationen om spillet.

Du spiller som CIA agenten Rico Rodriguez, der er blevet sendt til øen San Esperito. Hans mission er at få diktatoren Salvador Mendoza fra magten, der muligvis er i besiddelse af atom våben.

Det hele minder lidt om USAs invasion af Panama, hvor missionen også var kaldt Just Cause. Men udover at denne virkelige mission var brugt som basis for spillets historie, så er resten af historien fuldstændig ligegyldig. Det er helt klart ikke en god historie, udviklerne har fokuseret på. Hvis du får det bedre af det, så opdigt din egen historie, hvis ikke du mener det ville være spild af tid. Det mente jeg i hvert fald.

Just Cause er et spil med en åben verden. Spillets verden er helt åben fra starten, og hold da op hvor er verdenen dog bare stor. Som nævnt før er spillets verden omkring 1012 km stor. Dette vil være en drøm for nogen, og jeg var i hvert fald vild med ideen. Tænk at man kan have en så stor verden.

Desværre er spillets verden ikke udnyttet særlig godt. Jo vist de 21 historie missioner er gode og udnytter omgivelserne ret godt, men side missionerne er meget ensformige. Der er over 300 af dem, og det er enten at finde samle objekter, ræs, eller overtage en villa eller en by. Det bliver hurtigt kedeligt at klare disse missioner, og hvordan jeg fik alle 1000 point i spillet, er en gåde i mig selv, fordi det tog virkelig lang tid.

Gameplayet i sig selv er fint nok. Bilerne styrer ret godt, og at udforske er faktisk ret let. Udover køretøjer har man altid en klo så du kan hive dig selv hen til biler og andre ting hurtigere, og en faldskærm til de store fald. Det føles virkelig som en god action film nogle gange, og historie missionerne udnytter disse ting ret godt.

Just Cause er et sjovt spil, men hører desværre under den uheldige kategori. Det er et af de spil, hvor man har det så sjovt i starten at man vil opnå alt, men som man mister lysten til at spille, jo længere man kommer ind i spillet. Det var i hvert fald min oplevelse.

Udover at missionerne er ensformige, så bliver gameplayet det os efter et stykke tid. Spillets lock-on med pistoler, gør at spillet bliver alt for let. Alt udfordring bliver fjernet. Desuden har spillet også en masse fejl. Omgivelser popper op, objekter enten forsvinder eller bliver umulige at komme forbi, og til sidst er der så indkøbs muligheder. Undervejs åbner man muligheden for at købe køretøjer og våben. Der bliver smidt en stor kasse med det du har bestilt ned fra en venlig helikopter, og her kan der ske 2 ting. Hvis du bliver ramt af denne kasse fra oven, ryger den op i luften igen og forsvinder på vejen ned. Andre gange forsvinder den overhovedet inden den når at ramme jorden. Godt det er gratis.

Hvis du går efter 100%, så holder spillet i et godt stykke tid. Historie missionerne er det eneste der er rigtig underholdende ved spillet, og de er hurtigt overstået. Man skal holde af ensformige missioner før man vil kunne klare at få 100%. Enten det, eller have en masse tid, man ikke ved hvad man skal få til at gå med.

Spillets verden er stor og pæn. Det er en eksotisk ø, og den er flot at udforske. Desværre har den bare ikke nogle minde værdige punkter, der gør at man husker spillets verden lang tid efter maskinen er slukket. Personerne er meget simple, og så er der fejl. Ting forsvinder, og de ting du bestiller når ikke altid frem. Desuden, så er stiger enten placeret lidt over jorden, eller men en underlig afstand fra de bygninger, de skal forestille at høre til.

Lyden er ikke særlig speciel. Det er ikke dårligt, men der er bare intet minde værdigt ved den.

Når alt er overstået, så er Just Cause et ufærdigt spil. Fejl i grafik og gameplay beviser dette, og så er det ensformigt som bare pokker. Det eneste punkt hvor spillet skiller sig ud fra andre GTA kloner, er den store verden, men selv det punkt falmer pga oversete muligheder, og så er den bare ikke mindeværdig. Spillet er sjovt i et stykke tid, men man ender virkelig med at kæmpe for at få spillet gennemført i sidste ende.

Samlet karakter: 7.3/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10