Mega Man 10

Det var en lørdag morgen og jeg var sammen med en ven. Vi checkede ind på PSN Store hvor der siden d.11 havde været mulighed for at downloade Mega Man 10. Det havde jeg sådan set ventet på med store forventninger. Lever det op til mine forventninger? Lad os se på det.

Historien starter med at Dr. Lights robothjælper Roll bliver syg af den såkaldte Roboenza-virus. Roboenzaen har spredt sig over hele verden og gjort robotter ude af stand til at assistere menneskene. Da menneskene er afhængige af robotter er der ingen der er i stand til at finde en kur.

Pludselig går nogle af de syge robotter amok og begynder at ødelægge verden. Dernæst dukker Dr. Wily, Megamans gamle fjende, op og påstår at Roboenzaen har taget hans robotter som nu vil forsøge at overtage verden. Hans robotter har stjålet delene til hans Medicine-Making Machine og han vil have Mega Man's hjælp til at få delene samlet igen.

Historien er meget enkel og dets twists er forudset lige fra spillets begyndelse. Historien er lige som den skal være for sådan en titel. Ligesom MM9 er 10'eren et spil i klassisk NES-stil og historien i spil var normalt ikke for indviklede dengang.

Grafikken er lavet i en NES-agtig stil. Grafikken er varieret og fjenderne er kreative. Musikken i spillet er også typisk NES-musik. Langt det meste af det er rigtig catchy og er med til at sætte en god retro-stemning. Jeg er også villig til at påstå at musikken i MM10 - og 9 for den sags skyld - er bedre end musikken i langt de fleste mainstream spil.

Gameplayet er som altid: En klassisk 2D side-scroller hvor du hopper over huller og instant-death spikes, navigerer stage-gimmicks, skyder fjender og bekæmper bosser. Når du besejrer en boss får du hans våben som du kan bruge som du vil i resten af spillet. Spillet er rigtig sjovt og banerne er veldesignede og morsomme at spille. Også bosserne er rigtig godt lavet.

Det hele er lavet efter den klassiske Mega Man opskrift. Alle banerne er designet på en måde så det er muligt at undgå at tage skade overhovedet og muligt at klare uden brugen af andet en din håndkanon. Med andre ord, Perfect Runs. Det er ikke nemt at udføre et perfect run og jeg har selv kun klaret 2 bosser uden at tage skade og uden at bruge special-våben.

Spillets sværhedsgrad er meget retfærdig. Der er god balance og alle banerne er udfordrende på sin egen måde. Spillets stage gimmicks er interessante. Tag f. eks. Sheep Man's level. I det level er der et tetris-agtigt gimmick hvor at hvis du træder på gule paneler vil alle gule paneler forbundet med det forsvinde. Det samme gælder for røde og blå osv.

Der er dog også småirriterende dele som Commando Man's level hvor en sandstorm blæser dig frem/tilbage med death spikes og bundløse huller på hver sin side af dig.

Som konklusion vil jeg dog varmt anbefale spillet. Det er som MM9 noget af det bedste PSN, WiiWare og snart XBLA har at byde på. Om ikke andet vil jeg anbefale det blot for at få oplevelsen af at spille et spil som man lavede dem i gamle dage. Holdbarheden er også i top for Mega Man spil kan gennemspilles igen og igen og igen. Ikke fordi at det byder på alternative moralske valg eller online-play eller sådan noget humbug men fordi at det er sjovt.

Du kan dog registrere dine speed-run highscores på online-leader boards og se replays af folk der er meget dygtigere end dig. En forestilling som er en fornøjelse i sig selv. Jeg dyrker selv super play i Touhou serien og derfra har jeg en passion for at se folk der er endnu mere super end mig selv. Det overfører glimrende til Megaman og jeg er meget begejstret for replay-funktionen.

Grafik: 8
Lyd: 10
Gameplay: 10
Historie: 5
Holdbarhed: 9

Sidste ord: Køb det spil her. Det koster kun 80 kroner. En varm anbefaling fra Kannushi.

Billedet viser Pump Man - en af bosserne fra spillet. En af de nemmeste. Du kan sagtens starte med ham.