Dansk
BRUGERANMELDELSE

Mass Effect 2

Skrevet af: Dingbat   2010-03-09

Mass Effect 2 skulle opfylde en masse drømme og forhåbninger hos tusinder af fans. Det er som regel her man kan falde rigtig tungt og have svært ved at rejse sig igen. Skete det for Mass Effect 2?

Nej. Det gjorde det overhovedet ikke. Som instant fan af det første spil, var mine forventninger til Mass Effect 2, ret høje. Man vil jo gerne have at alt er bigger og better. Da BioWare havde etableret hele Mass Effect universet i det første spil, kunne de koncentrere sig om at bygge på historien og gameplayet. Da det i det første var ret højt (for ikke at sige perfekt), er det noget at følge efter. Hvordan åbner man i det hele taget andet kapitel i en så succesrig serie?

Man slår da hovedpersonen ihjel
Hvorefter man genopliver ham igen. Finansieret privat af en gruppe kaldet Cerberus, der siger at de har overlevelsen af menneskeheden som første prioritet, skal man igen ud i galaksen Mælkevejen og uddele bøllebank til diverse slags aliens. I det første spil fik man rimelig hurtigt samlet sit hold, men da den fjende der nu truer menneskeheden, er noget mere speciel, kræves der også et specielt team. Og det er dem vi skal ud og finde i Mass Effect 2.

Spillet har fået lidt klø over at "the final battle" fylder for lidt, taget indsamlingen af holdkammerater i betragtning. Jeg vil ikke sige at jeg er uenig. Det kunne have været helt vildt at se i omegnen af samme tid spenderet i hjertet af fjenden, men jeg tror det ville have strakt det for meget ud, i stedet for den intense indsprøjtning man får til sidst, som desuden er helt vildt flot.

There's no I in team
I stedet for fokuserer Mass Effect 2 på de forskellige personer man skal finde til at drage ud på en selvmordsmission i rummet. Hvem får man overtalt til det? For at nævne et par stykker: Den loyale soldat, den hyper hurtigt snakkende læge, som så også lige er kommandosoldat, den mentalt forstyrrede pige som er ultra stærk, men som har en barndom ingen turde drømme om, den helt igennem retfærdsprægede justicar som lever og ånder for håndhævelsen af loven og så selvfølgelig Grunt - en helt igennem armeret krigsmaskine som kun kan finde ud af at kæmpe.

BioWare formår at lægge følelser og person ind i disse vidt forskellige personager. Deres eneste fælles træk er at de er de bedste til det de laver. Deres interne kampe, deres fortid, deres tillid der skal vindes. Alle disse ting er med til at man ligeså stille opbygger en relation til de forskellige figurer. Man får lov at være med og opleve deres forberedelse til selvmordsmissionen, hvadenten det er barndommen der skal gøres op med, om der skal siges undskyld eller om det er familie der skal genforenes med.

Forbedringer?
Hvis du har læst min anmeldelse af Mass Effect 1, klager jeg lidt over inventory delen. I Mass Effect 2 er man nærmest gået i den anden grøft. Al armor konfigureres på skibet, al ammunition vælges "on-the-fly" og der findes ikke nær så mange afskygninger af våben som i det første. Dette er lidt en forbedring, men måske også lige en tand for meget. Det fungerer dog rigtig godt, men man savner lidt at rode i sit inventory.

Grafisk er der denne gang intet at sige til det. Frame raten er i top konstant og scenerierne er meget smukke og afvekslende!

Generelt er der i Mass Effect 2 mindre RPG og mere shoot 'em up. Det er både godt og skidt. Det er super godt til dem som følte at det første var for tungt med hensyn til RPG elementet, men skidt i forhold til dem som ikke havde de store problemer med det, og som godt kunne li' det. Personligt vil jeg hverken sige det ene eller det andet. Jeg elsker historien og universet, og er der lavet lidt om i måden man oplever den på, jamen så er det i orden. Man kan sige at den i hvert fald ikke er blevet værre, og så skal man ikke klage.

Når næsten alt er sagt
Kan man li' Mass Effect 1, er Mass Effect 2 et must have. Det må ikke ses som individuelle spil, men som en helhed, hvor vi nu har fået lukket op for 2/3 af en episk historie. Jeg vil heller ikke her, sige meget om historien for det er bedst man selv oplever den. Jeg vil dog sige at man ikke må snyde sig selv for den oplevelse det er at give sig i kast med Mass Effect universet.

Gameplay: 10 - spilleglæden er utrolig høj, og man har så svært ved at lægge det fra sig når man først er igang. Synes man at spillet er for sløvt, er det kun ens egen skyld, for det skorter absolut ikke på action som bare venter på at blive spillet

Grafik: 10 - det er så superflot et spil. At flyve rundt i galaksen og lande på alle slags forskellige planeter er fantastisk. Man er næsten i alle slags scenerier, og de er gengivet så virkeligt og stemningsfuldt at man føler man selv er der.

Lyd: 10 - våbene har denne gang fået mere tyngde og stemmeskuespillet er helt i top. Musikken er igen suverænt i baggrunden og man kan ikke andet end elske det.

Holdbarhed: 10 - da det er et stort rollespil har timerne let ved at gå. Vi kigger igen på mellem 35-45 for en fornuftig gennemspilning, og man har lyst til mere når man er færdig første gang

Samlet karakter: 9.4/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10