Mass Effect 2

Bioware er en udvikler jeg altid har haft lidt svært at acceptere som værende en af de mest respekterede spiludviklere i industrien. Ikke fordi deres spil på nogen som helst måde er dårlige, det virker bare som om de konstant vender tilbage til de samme ældgamle kasser - henholdsvis Dungeons and Dragon/Tolkien og Star Wars triologien - som de arbejdede med for over 10 år siden. På den måde er Mass Effect 2 på alle leder og kanter et ægte Bioware-produkt. Ser man på formen af spillet har vi nemlig at gøre med nogle af underholdningsmediernes allerældste koncepter. En episk rejse ud i det ukendte, en historie om den genopstået helt, der endnu engang skal redde galaksen fra total ødelæggelse. En helt, hvis budskaber og gode intentioner konstant bliver undermineret af slips og tåbelige politikere, der nægter at se de skræmmende sandheder i øjnene.
Så nej, hvis min høje karakter skal retfærdiggøres bliver vi - som det er med alle Bioware-spil - nødt til at kigge på selve indholdet. Og her brillerer Mass Effect 2 da også fuldkommen.

Lad mig starte med at sige, at Mass Effect 2 ikke er det bedste spil nogensinde lavet. Det lider stadig af en række problemerne, hvor Bioware simpelthen ikke har været skarpe nok. Først og fremmest har en af de helt store hype-bomber for Mass Effect 2 været muligheden for at importere din gamle Mass Effect karakter og dermed alle de valg du lavede i det spil. Det er et genialt designvalg, da mange af valgene du lavede i Mass Effect havde konsekvenser, der rakte ud over den tid og det rum spillet opererede i, hvilket kunne få dem til at virke ligegyldige.
Problemet med 2'eren er, at overstående blot bliver bekræftet. Dette skal forstås sådan, at de konsekvenser, der i 2'eren kommer frem pga. valg lavet i 1'eren er latterligt overfladiske. Personer du valgte at redde sender enten takkemails eller møder op for en hurtig snak for så at forsvinde igen mens enkelte byder på 30 sekunders sidemissioner. Dette er i den grad et underspillet element, men desværre kan det samme siges om de valg du rent faktisk laver i 2'eren. De er ligegyldige, små, overfladiske og resultatet af samtalerne du har med de andre personer i spillet er altid de samme lige meget om du vælger at gå fuldt ud Renegade eller Paragon. Til sidst kan nævnes at de kommentarer, der giver dig point mod Renegade ofte virker langt mere konstruktive, rimelige og nede på jorden end noget af det selvretfærdige lort Shepard spytter ud, hvis du vælger Paragon kommentaren. Mit forslag til Bioware er at de helt dropper det moralske system. Det er ikke ordentligt bygget ind i spillet og jeg følte på intet tidspunkt, det gav mig noget ud over hovedrysten.

Overstående kan lyde ødelæggende for spillet, da en stor del af Mass Effect 2 netop er bygget op omkring dets dialog, men bliver det reddet af en historie, der virker ganske ligeglad med de valg spilleren tager. I modsætning til Mass Effect, der i høj grad var en rumodysse, hvor fokus var på et episk fremadgående plot, der var præget af en række store valg, tager Mass Effect 2 i stedet spilleren ned af en allerede bestemt sti, og pædagogisk prøver at forklare denne forskellige dele af universet, der kun overfladisk blev belyst i 1'eren. Seriens overordnede plot bliver altså ikke rykket en nanometer og Mass Effect 2 kan derfor sammenlignes med et mellemmåltid mellem to store retter. Dette kan forståeligt nok være svært for fans af 1'eren at acceptere, men på plussiden får vi altså, en grundig gennemgang af et univers, der kun var meget overfladisk belyst i 1'eren. Det etablerer ikke direkte noget nyt, men gør universet mere selvstændigt og retfærdiggøre også mange af de ugerninger, der blev beskrevet i 1'eren bl.a. "folkemordet" på alienracen Krogan.
Dette fokus gør selvfølgelig, at det er afgørende du har spillet igennem Mass Effect, men da spillet kan fås ganske billigt og er udgivet til samme systemer som 2'eren er der ikke rigtig nogen undskyldning for ikke at have spillet 1'eren, hvis du er det mindste interesseret i 2'eren.

Det afgørende element i ethvert Bioware spil er dog hverken plot eller univers, men i stedet personer. Mass Effect 2 er heldigvis uden sammenligning Biowares bedste præstation på dette punkt. De integrerer desværre sjældent med hinanden, hvilket gør de ikke er helt på niveau med f.eks. persongalleriet i Half-Life 2, men som enkeltstående personer er de både menneskelige, dybe og bringer en række interessante problemstillinger og temaer på bordet som f.eks. identitet, pligter, familie, moral og etik og kommer med en række gode konklusioner på disse.

Det er dog på gameplayfronten Mass Effect 2 for alvor gemmer sit es. Gennem 6 vidt forskellige klasser fra den aggressive Vanguard, til den supportbaseret Technican lykkes det Mass Effect 2 at skabe 6 meget forskellige taktiske oplevelser, der dog alle byder på store udfordringer.
Tilføjelsen af et regenererende livssystem og ammunition til dine våben kan virke som ulogiske valg, eller en direkte udvanding af Mass Effect's ellers glimrende balance mellem RPG og action. Resultatet er dog et langt mere taktisk og udfordrende spil, der aldrig bliver nedsat til kedelig duck-shoot-duck-shoot gameplay som vi kender det fra alt for mange Gears of War-kloner pga. en ekstremt aggressiv AI, som konstant tvinger dig til at være på dupperne og bruge både dine egne og dine makkers evner fuldt ud. Samtidig har Bioware fuldstændig droppet mange af Mass Effects mindre heldige elementer bl.a. inventory og Mako-sekvenserne, mens andre elementer er blevet tweaket til perfektion bl.a. et stærkt simplificeret levelsystem og nogle af industriens mest varierede, sjove sidemissioner. Det eneste knap så heldige gameplayelement er et øget fokus på fremskafning af ressourcer, hvilket er ligeså kedeligt som det er nødvendigt, da du skal bruge ressourcer til at købe opgraderinger til våben og rustning.

Jeg har slet ikke fået snakket om Mass Effect 2's tekniske, artistiske og musikalske præstation, men enhver, der har prøvet tidligere Bioware-spil bør vide, at kvaliteten her har et generelt højt niveau. Det er bestemt ikke oppe blandt de allerbedste, men både den audioelle (ikke et ord, jeg ved det) og visuelle side er bestemt vellykkede.
Det er dog heller ikke denne side af Mass Effect 2, der er interessant at snakke om. I stedet bør spillet huskes for en udvikler, der for en gangs skyld, tog næsten alle rigtige designvalg. Råddenskab fjernes fuldstændigt, og erstattet med langt stærkere elementer, ideer, der stadig er håb for bliver på fornemste vis reddet op af sumpen og et stillestående plot bliver 100 % udnyttet ved at bruge ressourcerne på et spændende, selvstændigt univers, der formår at blande det menneskelige og bekendte med det ukendte og spændende. Da jeg i sin tid gav Mass Effect et 10-tal var det tøvende, men med Mass Effect 2 er der tale om et rent knæfald. Bioware, denne ene gang har i mig fuldkommen tryllebundet. Skuf mig nu ikke!

Kampagne 10/10 - Et par irritationsmomenter ang. en til tider upræcis styring og det voldsomme fokus på fremskaffelse af ressourcer, kan ikke ændrer på, at Mass Effect 2 indeholder en af de bedst pacede kampagner til dato. Kombiner det med knivskarpe dialoger og de mulgivis bedste kampe indenfor genren og du har en klar vinder.

Teknisk side 8/10: Til trods for et par småfejl er det tydeligt det er lykkes Bioware at tæmme Unreal-grafikmotoren fuldstændig. De lange loadetider trækker ned.

Artistisk side 9/10 - Mass Effects aliens har en menneskelighed over sig, som er ulig alle sci-fi serier jeg før har læst, spillet og set. Lokalisationerne er varierede og musikken er som altid lige i øjet.

Historie 8/10 - Fordi det overordnede plot står stille virker hændelserne i 2'eren meget ligegyldige og de moralske valg er underspillede og ligegyldige. Uddybningen af universet er dog tiltrængt og det er lykkes Bioware at lave et både spændende og selvstædnigt univers. Persongalleriet er i topklasse.