Dansk
BRUGERANMELDELSE

Demon's Souls (2010)

Skrevet af: Nike   2010-03-06

Hvad kan man sige om video spil i dag? At de er bedre end nogensinde? Ja det vil jeg os sige. Godt nok var de gamle Nintendo dage dejlige, men de nyere dage er bedre, hvis du spørger mig vel og mærket. På trods af dette, så er der en ting der ikke rigtig er nået videre fra de gamle Nintendo til nu: sværhedsgrad. Jo vist så findes der spil der har en god sværhedsgrad, men de fleste spil disse dage er alt for lette. Hvorfor det? Fordi nogle folk har det sådan, at hvis spillet bare giver det mindste modstand, så løber de skrigene bort, fordi så er spillet jo umuligt. Er du et af disse mennesker, så hold dig væk fra Demon's Souls.

Jeg har prøvet, og gennemført svære spil før. Spil som Devil May Cry 3 på højeste sværhedsgrad, DRIV3R, og fået alle achievements i Tony Hawk's Project 8, men disse ting falmer næsten, når det bliver sammenlignet med Demon's Souls. Hvorfor er dette spil så svært? Af mange grunde.

Demon's Souls er et hack n slash rollespil. Baner skal klares, og bosser skal nedlægges, før verdenen er reddet. Du starter med at lave din egen person, hvorefter det er ud på din første mission. Du dør lige så snart du når enden, og vågner op i Nexus, det eneste sikre sted i verdenen, hvor du begiver dig ud på en rejse, for at dræbe alle dæmoner, og genoptage verdens freden endnu en gang.

Spillets struktur er standard. Nexus er spillets hub, hvor du har adgang til spillets 5 "verdener", der hver har omkring 3-4 baner. Du løber igennem banerne, samler ting op, og dræber monstre, der giver dig sjæle point. Og så er der jo som altid udstyr og våben at finde og give sin person.

Lyder simpelt, men tro mig, spillet er langt fra simpelt. Dette er et spil der straffer dig for din mindste fejl. Du kan ikke bare løbe igennem alt, og hamre løs på angrebs knappe, og gå helskindet derfra. Du er nødt til at være taktisk, blokere angreb, og have god timing. Dine fjender kan let dræbe dig i 1-3 slag. Bosserne er værre, og endnu sværre at nedlægge.

Som nævnt tidligere, så får du sjæle point, som du nok kan regne ud hvad bruges på, nemlig opgradering af din person, hvilket gøres i Nexus. Men det er dog ikke det eneste sjæle er til for. De bruges også til at købe nye våben og ny rustning, lære nyt magi, købe helbreds ting, og opgradere våben. For at gøre det hele mere ondt, så kan dine våben og udstyr også gå i stykker, hvilket koster sjæle for at reparer. En gang igennem en bane giver måske nok til 2 af disse ting, men så er du os heldig. Du kommer til at samle ting op som du ikke har brug for, og de kan ikke sælges, men kun opbevares hos en mand i Nexus.

Jep det gælder om at spille de samme baner igennem igen og igen og igen og igen og igen og igen. Efterhånden får man bygget en stor bunke sjæle op, men så det godt nok surt at dø. Hvis man dør, mister du alle dine sjæle. Hvis du dog derefter kan nå derhen til hvor du døde, får du dem tilbage, men fjenderne, som du muligvis har brugt timer på at kæmpe dig igennem, er kommet tilbage, og dør du nu, er de sjæle mistet for evigt.

Plus hvis du dør, så vil dit maks liv, blive reduceret indtil du bliver genoplivet, ved enten at dræbe en boss, eller bruge en speciel sten, der dukker op lige så ofte, som man optjener et Platin trophy. Plus for hver gang du dør, så bliver spillet sværre og sværre.

Jep dette er et spil hvor døden er konstant. Her er der ikke noget der hedder "hvis jeg er god nok så dør jeg aldrig". Et godt eksempel er da jeg dræbte min første boss og blev genoplivet. Jeg brugte omkring 2 timer på det, for så at blive dræbt 5 minutter efter, af en fjende der var for mig (på det tidspunkt) umuligt at slå.

Og for at gøre alt værre: Spillet kan ikke sættes på pause, og det gemmer lige så ofte som et normalt menneske trækker vejret. Og folk i Nexus, der lader dig købe ting og opgradere kan dræbes eller gøres vrede, og når det sker, kan de ikke bruges igen. Og siden spillet gemmer konstant, så pas du hellere på med hvor du svinger dit sværd.

Som du nok kan læse, så er spillet svært. Der er 2 måder man kan beskrive sværhedsgraden på. Eks kæresten (især min eks kæreste), der straffer dig for næsten ingenting, nedgør dig for bare at trække vejret, og fylder dig med vrede og tårer. Og eks konen, der udnytter enhver chance for at tage alt, hvad du har kært i livet, fra dig. Og det værste er, at både eks kæresten og eks konen vinder her.

Du har set karakteren, så du sidder nok og undrer dig over, om jeg har mistet min hjerne, eller om mit emo humør har fået mig til at elske smerte. Svaret er nej, og lidt ja, men det har intet at gøre med spillet. Alt dette gør, at når man så endelig slår en boss, komme level op, eller bare noget så simpelt som at dræbe en fjende, bliver lige pludseligt det mest belønnende nogensinde.

At dræbe en fjende er lige så belønnende som at gennemføre et spil. At dræbe en boss er lige så belønnende som at få et platin trophy, eller alle achievements i et spil. At gennemføre spillet er lige så belønnende som at få 12 i en hvilken som helst eksam. Og det er derfor at spillet er så fremragende.

Det er et ondt møgøre, men det kan nedlægges hvis man bruger tid på det, så kan det klares, og det giver en sjælden fornemmelse som intet spil nogensinde har givet en. Kamp systemet er godt, og spillet har så stor dybte, at ikke engang en anden gennemspilning er nok for at opdage det hele. Og så har jeg ikke engang nævnt spillets online muligheder.

Først og fremmest, så er der en masse spillere der spiller på samme tid som dig. Du kan efterlade beskeder på gulvet, som andre spille så kan læse. Disse beskeder er advarsler, som du kan give andre spillere om, hvad der venter forude. Folk er ret venlige angående det, så det er god hjælp. En anden ting er at du kan spille med andre folk. Her bliver hensigterne dog blandet. De kan komme ind i dit spil og hjælpe dig, eller invadere dit spil og prøve at slå dig ihjel (med mindre du slår dem ihjel). Så længe du er forbundet til PSN, så kan disse ting ske, så det bare med at passe på.

Det tog mig omkring 56 timer at gennemføre dette spil, så det er et rigtig langt spil vi har her. Og genspildnings værdien er stor, fordi der er så meget dybte, og ting at opnå. Og den belønnende fornemmelse bliver hele spillet igennem, så det bliver nogle af de mest belønnende 56 timer du nogensinde vil spille (det var det i hvert fald for mig).

Grafikken er faktisk ret flot. Omgivelserne er flot lavet, og det er en fremragende verden du kommer til at udforske. Det er dog ikke en lys og farvefuld verden, men en mørk og deprimerende verden. Det eneste minus ved grafikken er lig, der har en tendens til at sidde fast i dine fødder, der vil blive trukket efter dig i et stykke tid. Dumt men på den samme tid os meget sjovt.

Lyden derimod er fremragende. Der er en perfekt atmosfære der både har en skræmmende og deprimerende tone. Musikken fungerer på samme måde, og begge ting kombineret giver en følelse af depression og desperation. Stemme skuespillet er heller ikke dårligt, selvom der ikke er særlig meget af det, og lyd effekterne er gode.

Alt i alt er Demon's Souls et fremragende spil. Ja det har alt vreden og frustrationen som en eks kæreste og en eks kone, men det er tilgengæld et af de mest belønnende spil nogensinde, der får dig til at komme tilbage igen og igen. Og den fornemmelse bliver bare ved og ved, selvom man kommer til at gentage nogle af banerne flere gange. Det er et spil for hardcore folket, men de vil så os men garanti elske det.

Det skal lige siges, at på dette tidspunkt hvor anmeldelsen her er skrevet, så er Demon's Souls ikke udgivet i Europa, og indtil videre er der ingen planer om det, så jeg vil anbefale at importere dette spil fra USA, hvis du har pengene til det, og bare må have fat i spillet.

Samlet karakter: 9.5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10