Assassin's Creed II

Vær hilset Gamereactor. Kannushi har en indrømmelse. For det første har han atter engang besat en persons krop. For det andet så er denne person tilsyneladende efterkommer af en morder og er i stand til at gennemleve denne morders minder ved hjælp af et apperatur kaldet Animus 2.0 - Noget der kun kan forestilles at være forsættelsen til den første Animus og sikkert blot et skridt i en lang række af Animusi. Eller noget i den retningen.

Sagen er i hvertfald den at personen der er lænket til controlleren i denne omgang hedder Desmond Miles og han er hovedpersonen i Ubisofts forsøg på at rode bod på deres forbrydelse mod menneskeheden tilbage i 2007. Lykkedes det? Lad os kigge nærmere på det.

Spillet er testet på Xbox 360.

---------- Presentation:

Som nævnt er hovedpersonen Desmond Miles. Han er en ganske almindelig mand som arbejdede på en bar indtil Abstergo - et forskningsinstitut - fik fingrene i ham og koplede ham på Animus projektet. Animus er en maskine som kan lade brugeren erfare sine forfædres minder - hvordan det så end virker. I det første spil besøgte Desmond en snigmorder ved navn Altair's minder. Altair var en kedelig og ukulørt personage fra middelalderen under korstogene. Han var ikke det fjerneste interessant og udførte bare ordrer for at genoprette sin plads i broderskabet.

Historien er langt mere interessant i 2'eren. Desmond og en kvindelig forsker ved navn Lucy, som også var en del af 1'eren, stikker af fra Abstergo ud til et skjulested som tilsyneladende også er i besiddelse af en Animus. I denne omgang skal du opleve minderne hos den italienske playboy Ezio Auditore som for øvrigt kommer fra Firenze.

Ezio er en væsentlig forbedring over Altair. Han er ikke blot en nærmest ansigtsløs snigmorder klædt i hvidt. Faktisk vil der gå noget tid før Ezio trækker i kludende. Det hele begynder med at Ezio's moder beder ham om at finde en anden hobby en vagina'er. Det er i sig selv ret svært i 15. tallets Italien da der ikke er forfærdeligt meget andet at lave. Det går dog op for Ezio af piger/kvinder ikke var specielt pæne dengang så derfor gav han sig til at dræbe istedet for. Det kan også godt hænge sammen med at hans familie er blevet henrettet fordi nogen har ladet beviserne for deres uskyld "forsvinde".

Det er nok mest sansynligt at det er det sidste. Ezio vil ihvertfald blive nødt til at stikke af fra byen og søge hjælp hos sin Onkel Mario - yep. Den Mario.

Han stikker dig en villa og så er du ellers klar på at tage hævn efter lidt træning. Historien er okay interessant og sammen med det fabelagtige stemmeskuespil vil de fleste nok spille det igennem.

----------- Gameplay:

Spillet er forholdsvist uforandret fra 1'eren men samtidig har Ubisoft haft taget et kursus i spildesign. Der er kommet nogle nye tiltag for at krydre oplevelsen. Du har nu fået en røgbombe. Tænk blot på mulighederne. Du kan overfalde en flok skolepiger, smide en bombe ,befamle dem alle sammen og være væk igen inden nogen opdager at det er dig!... eller det vil sige det kan du desværre ikke... istedet kan du dog bruge den offensivt. Røgen påvirker nemlig ikke Ezio så du kan bare smide den hvis der er mange fjender omkring dig hvilket vil gøre dem ude af stand til at forsvare dig. Derudover har du fået en giftkniv. Pænt ubrugelig medmindre at du nyder at se folk lide. Du får tilmed en pistol. En flyvemaskine fremstillet af Leonardo fra Vinci og mulighed for at bruge økser og spyd. Desværre er stort set intet af det brugbart og anvendes kun hvis spillet vil have dig til det. Der er dermed ikke megen variation i spillets kampe og når kampene tilmed er så utroligt nemme så er det kun endnu værre.

Jeg synes, hands down, at spillet har et horribelt kampsystem. Det virker, ja, men det er ikke sjovt. Man kan i det store hele bare stå og parére alle angreb og modangribe når chancen byder sig. Du kan selv fægte løs men vagterne vil blot blokere indtil deres HP er væk. Der er med andre ord ingen mulighed for at anvende skill til at gøre kampene hurtigere. Du må bare vente til fjenderne, eller du selv, tager initiativet til at angribe og dernæst begynde at undre dig over hvorfor fjenderne kun ser til som skræmte kyllinger mens de forsøger at komprehere at deres kaptajn netop er blevet spiddet.

Det er nemt at kæmpe kampe og man kan tilmed gøre det endnu nemmere ved at smide en røgbombe. Jeg fik et achievement for at dræbe 10 uden at blive ramt ved at smide en røgbombe og hidden blade-dræbe alle fjenderne. 14 fjender fældet på to røgbomber. Hvad skete der dér? Derudover har du en masse ubrugelige special-teknikker som at kaste sand, kaste tre kasteknive istedet for en, fælde dine fjender med et spyd eller noget så innovativt som at slå hårdere med din økse.

Heldigvis er der mere til spillet en blot kampe. Det er bl.a. meget sjovt at bevæge sig omkring i byerne ved hjælp af det velfungerende klatre-kravle system.

Men jeg glemmer da den klart bedste den af spillet. Assassin Crypts. Der er seks af slagsen og de går ud på at nå fra start til slut hvor man så finder en skat som skal bruges til at unlocke noget senere. Det er ikke belønning der er interessent her dog. Det er de baner du skal igennem. Jeg elsker de katakomber. Der er lagt langt mere arbejde i at gøre dem spændende end der er i byerne. Det er som at spille en platformer! Det er optional men det er noget du absolut skal opleve.

Til sidst skal jeg lige dække de to sidste nye tiltag. Den villa jeg nævnte tidligere kan du opgradere ved hjælp af de penge du tjener med den fordel at du kan få flere penge og billigere varer i byen. Du vil til sidst ende med at få flere penge end du kan bruge hvilket gør alle de skattekister man kan finde i byen samt sidemissioner fuldstændigt meningsløse.

Derudover er der et notoriety-system med. Når du er berygtet vil vagterne gå til angreb på dig hurtigere end får. Heldigvis kan det reduceres nemt ved at rive plakater ned af dig, bestikke budbringere eller dræbe embedsmænd. Plakaterne er nok den nemmeste måde for tilsyneladende er plakaterne det eneste der gør befolkningen istand til at genkende den ellers meget ikonisk klædte snigmorder. Bare riv fire plakater ned og så har vagterne glemt alt.

Desuden plakaterne tilsyneladende skudt ud med bue og pil. Og skytten har ikke ramt særlig godt. Ofte vil man finde plakater hænge på bl.a. hustage. Der bør nærmest være en achievement for at finde en plakat der hænger så vagterne kan læse den. Det giver ikke rigtig mening. Systemet bør slet ikke være der.

-------------------Grafik og Design:

Ubisoft har i hvertfald teknikken i orden. Loadetiderne er til at leve med og der er ikke den ringeste form for lag. Desuden er spillet da meget flot hvis man ser bort fra at byerne kan blive noget ensartede.

Det er dog ikke noget jeg ville klassificere som kedelig grafik. Der er masser af folk i byen og der er da nogle farver hist og her. Det kunne naturligvis sagtens have været gjort bedre men det er mere end tilstrækkeligt for at få mit stempel for teknisk approval. Designet er dog ikke originalt nok til at blive rost men det er acceptabelt.

------------------- Lyd og Musik.

Lydeffekterne i sig selv er ganske spot-on hvilket tilsyneladende ikke er så svært når man ikke taler om skydevåben. Stemmeskuespillet er dog meget nævneværdigt. Den italienske accent er ganske velpassende da vi nu er i Italien og den har da også sin charme. Desuden kan jeg godt lide brugen af vendinger på fremmede sprog i spil da man måske kan lære lidt af det.

Musikken dog... meh... det er sandelig en af Jesper Kyd's svageste performances er jeg bange for. Jeg synes at han leverede et væsentligt bedre soundtrack i Hitman-spillene. Navnligt Blood Money og Silent Assassin. Jeg havde ganske enkelt forventet mig mere da jeg hørte at det var Jesper der skulle lave musikken og jeg er blevet skuffet. Det skal ikke fortolkes som at musikken er dårlig for nej. Det er den ikke. Den siger mig bare ikke synderligt meget hvilket soundtracks'ne i Hitman har gjort. Der er dog to stykker musik jeg husker. En som vist anvendtes til ræs og den som bruges i Assassin krypterne.

Jeg er dog stadig skuffet for der var langt flere perler i Hitman.

------------- Opsummering.

På trods dets mange fejl og mangler er det et temmelig godt spil. Det er ikke et mesterværk men det er sandelig en forbedring over 1'eren som imo er índbegrebet af kedsommeligt, uindspireret og generelt dårligt. Selvom missionerne kan være ensformige i 2'eren er der dog alligevel en appeal de har kunne fange som de ikke kunne i 1'eren. Noget der drev mig til at samle alle flagene. På trods af at jeg hader at samle flag...

1'eren gav mig nærmest en traume af hensyn til det med flagene. Samle 25 flag. Hvis ikke det nås inden for 2 minutter kan det være ligegyldigt og flagene flyver flabet ud på deres poster igen. Smerte. Absolut smerte. Og hvad så? Så skal der dræbes tempelriddere? 4 af dem skal dø uden at nogen opdager noget. Hvis nogen opdager noget så genopstår de! Men folks lig forsvinder ikke så vagterne er stadig på vagt hvilket nærmest betyder at man automatisk bliver spottet. Med mindre man beder til gud. Så er man sådan en sød sjæl.

I Assassins Creed 2 dog er der intet af det (ræs erstatter flagsamling men det er optional) og man bliver ikke beskyldt for mord hvis man ikke beder til gud hele tiden. Istedet kan man holde sig fri fra lovens lange arm ved at sidde på en bænk og se seriøs ud.

Og når alt kommer til alt så kan man vel bare stikke af fra vagterne ved at gemme sig i de dersens haver på tagene. Hvor kan han dog være blevet af? Det er et fremragende skjulested for vagter må ikke kigge i dem. Og de sletter dig også fra vagternes hukommelse for så snart alarmen går af kan du flot poppe frem fra skjul lige for øjnene af vagterne uden at de siger noget. 5-stjernet stealth system!

Gameplay: 7
Lyd: 7
Grafik: 7
Historie: 7

Overall: 7

Kannushi's tip til læseren: Hvis du ikke har spillet Assassins Creed 2 endnu bør du tage at gøre det. Sørg dog for at samle kodekssider mens du spiller spillet hvis du ikke vil have spillet til at være bullshit og bede dig om at samle dem senere. Jeg havde 29/30 på det tidspunkt så det var ikke så galt men havde jeg nu kun samlet 3/30 havde jeg været rasende. Bare en lille advarsel.

Tak fordi du læste.

Arrivederci amigos.