Dansk
BRUGERANMELDELSE

Peggle

Skrevet af: Nike   2010-02-26

Du har måske hørt om PopCap games: et hold udviklere der leverer nogle af de simpleste spil i nyere tid. Spil som Bejeweled, Feeding Frenzy og Zuma (bare for at nævne nogle få). De er meget simple i gameplay, grafik og præsentation. Alligevel er de meget succesfulde. Nogle gange mere end de helt store spil udgivelser. Der er mere eller mindre tale om et hold udviklere, der er i fuldt gang med at overtage verdenen. Deres kron juvel (som jeg kalder det) er Peggle.

Peggle er, som du nok har gættet, simpel. Du er på toppen af skærmen, og skal skyde bolde afsted, og ramme kugler der er fordelt udover skærmen, og få den største high score. Der er orange kugler der alle skal rammes hvis banen skal gennemføres, lilla der giver bonus point, og grøn der aktiver specielle kræfter. Hvad disse kræfter er, afhænger af hvem du spiller som. Nederst på skærmen kører der et slags hul rundt. Hvis din bold ryger ned i hullet, får du en bonus bold. Ryger den ved siden af mister du en bold, og sker det 10 gange er banen tabt.

Jeps det lyder ikke af meget, men du har nok kigget på den karakter jeg har givet spillet? Hvorfor den karakter? Fordi spillet er så fantastisk sjovt. Når man starter sit første spil Peggle, er det svært at give slip på det. Jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive hvorfor det er så sjovt, det er det bare.

Peggle er stærkt vanedannende, og jeg spiller det stort set hver dag. Det er udfordrende, let at gå til, tilsat god men ikke speciel grafik, og en lyd side der er både god og irriterende på samme tid.

Ja det er ikke meget jeg har at sige om Peggle, fordi der er ikke så meget at sige. Det er svært at beskrive hvorfor spillet er så sjovt, men jeg anbefaler stærkt at man spiller det. Dette spil er i hvert fald blevet min underholdning, under de lange kedelige gymnasie timer.

Samlet karakter: 9/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10