Borderlands

I dag er der en ting, der næsten gør det sikkert, at ens produkt klarer sig godt. Hvis det er en fortsættelse, eller det bliver spredt i lår tykke stråler udover hele produktet, hvem der har lavet det, så kan man næsten med det samme sige at det her vil klare sig godt. Call Of Duty: Modern Warfare 2, og filmen Avatar er et godt eksempel. Men nogle gange sker det udsædvanlige. Et produkt som ikke har nogen relation til noget som helst, eller skabt af en, i forvejen, meget kendt person. I 2009, kom der to spil, der tilsyneladende dukkede op af næsten intet, og i det andet tilfælde helt ud af ingen ting. De spil jeg taler om er Borderlands og Demon's Souls. Denne anmeldelse handler om Borderlands. Demon's Souls bliver anmeldt på et senere tidspunkt.

I Borderlands spiller du en eventyr, der lige er ankommet til planeten Pandora. Ikke for at gå på jagt efter en hvis stamme, eller redde den fra os grufulde mennesker, men for at jagte en legende. Legenden siger, at på Pandora findes The Vault. Det ikke et tilflugts sted for mennesker, hvor en person flygter for at lede efter sin far, men derimod et sted der skulle indholde en ufattelig rigdom og magt. Mange er kommet før dig, men ingen har kunne finde The Vault. Nu det så din tur til at gå på jagt efter denne legende.

Pudsige referencer til side (håber i fangede dem), så er historie ikke noget Borderlands rigtigt går efter. Dette er et spil, der har en undskyld for at gøre det du gør i spillet. Den prøver at komme igen med en drejning til sidst i spillet, men den har ikke rigtig nogen effekt. Så glem alt om historie, dette er et spil der skal nydes for sit gameplay.

Borderlands er et første persons skydespil (hvilken overaskelse), der mest af alt minder ufatteligt meget om Fallout 3 ved første øjekast. Du udforsker et meget ødet landskab, dræber fjender, og klarer opgaver, men når man kommer igen med spillet, så minder det faktisk mere om Diablo.

Under din søgen efter The Vault kommer du forbi byer, og bounty boards der tilbyder opgaver, som giver våben, penge, og exp, som du bruger til at stige i level. Ja Borderlands er et såkaldt grinding spil, hvor du bare skal komme så højt op i levels som muligt. Spillet tilbyder en masse opgaver, der dog ikke ligefrem er særlig varieret. Enten skal du dræbe folk, aktivere et håndtag, eller hente en ting, og bringe tilbage. Det bliver afbrudt af lidt kørsel fra tid til anden, og af at redde seje Claptrap robotter, som giver dig forøget kapacitet for din inventory.

Men på trods af dette, så forbliver spillet rigtig sjovt hele vejen igennem. Man kan på en måde beskrive Borderlands som en RPG version af Call Of Duty, tilsat genopladeligt skjold fra Halo. Men det virker upåklageligt, og at stige i level føles meget belønnende. Hvis man dør, kommer man i et slags døds stadie, hvor du kan nå at komme ind i kampen igen, hvis du når at dræbe en fjende. Køretøjs sektionerne er os gode for en gangs skyld, selvom man lige skal vende sig til kontrollen i starten.

Når man starter spillet har du valget imellem 4 klasser. Berserker, Siren, Hunter, og Solider. Hver klasse har hver deres action skil, hvilket er et specielt angreb. Udover det, så er der ikke den store forskel fra hvem du vælger, udover at hver klasse har hver deres ting at bruge skill points på.

Et af spillets største ting det har at tilbyde, er våben. Der er omkring 600.000 forskellige våben, og jeg ved hvad du tænker: Hvordan kan der være så mange våben i et spil? Tja dette er opnået ved hjælp af en weapon randomnizer. Du kan muligvis finde en riffel der ligner en anden på en prik, men det vil være fuldstændig anderledes når du bruger den. Det er muligt at finde sniper rifler der skyder med lyn, og endda en revolver der skyder raketter. Det lyder måske lidt dumt, men det giver rigtig stor variation over våbnene, og gør det til lidt af en begivenhed at finde et nyt våben.

Og til forskel for de fleste RPG spil i dag (Dragon Age: Origins og Mass Effect 1 f.eks.), så har dette spil ingen kompliceret inventory del. Det er let at overskue, og det kræver ikke længere tid at finde ud af, om det våben du lige har fundet, om du burde beholde det, eller sælge det. Plus point for det.

Til sidst er der spillets multiplayer del. Du kan spille op til 4 personer, både online, over lan, eller split screen (sidst nævnte er dog begrænset til 2 personer). Her kan i udforske verdenen sammen, og klare opgaver, og hvis i får lyst til at kæmpe imod hinanden, kan i starte en duel, eller opsøge en af spillets arenaer, hvor i kan kæmpe imod hinanden.

Spillet er en fornøjelse hele vejen igennem. Det er rigtig sjovt at spille, og sammen med venner er det en god oplevelse, selvom lidt text chat mangler. Man føler virkelig effekten af at stige i level, hvilket er det, der gør RPG spil fremragende. Lig det sammen med en uendelig mængde våben, og rigtig sjovt gameplay, og du har et spil der vil holde fast i dig i et godt stykke tid.

Der er dog et par problemer. I modsætning til andre spil som Fallout 3, så er spillets verden opdelt i zoner, der hver har en loading skærm. De er lidt halv lange, og selvom man bruger meget tid i en zone, så kan det godt blive noget irriterende i længden.

Jagten efter The Vault tager omkring 20-25 timer. Når spillet er gennemført åbner man en anden gennemspilning hvor ting du finder bliver bedre, og fjender bliver stærkere. Der er udgivet to DLC pakker indtil videre, og en tredje er på vej, så der burde være nok at lave.

Grafisk har spillet en rigtig flot stil. Vi snakker om tegne serie stil, der giver spillet sin charme. Jo vist det er en stil vi har set rigtig mange gange før, men det ændrer stadig ikke på at spillet ser godt ud. Dog føles verdenen alligevel en smule for dødt. Dine omgivelser kan på ingen måder ødelægges, og personerne du modtager opgaver fra, reager slet ikke på om du skyder eller slår dem. Og selv en så simpel detalje som vand der reager når du kører over det med en bil, er ikke nået med. Det virker meget som om din bil bare flyder over landskabet. På trods af disse fejl, så er det god grafik, og omgivelserne er sjove at opleve.

Lyden er dog god. Spillet indeholder ikke specielt meget stemme skuespil, men det der er, lyder godt. Lyd effekterne kan jeg ikke klage over, og musikken (der blandet andet er komponeret af vores egen Jesper Kyd), lyder godt, men er ikke noget specielt.

Alt i alt er Borderlands et fremragende spil. Det låner en del fra andre spil, og verdenen kan være en smule død at udforske, men det forbliver sjovt og belønnende hele vejen igennem. Det spil som har fået mig tilbage, selv efter den er gennemført, og det siger meget. Det er ikke perfekt, men det er en utrolig sjov oplevelse, både alene og med andre.