Dansk
BRUGERANMELDELSE

Final Fantasy XII

Skrevet af: Nike   2010-01-11

Hvis man er glad for rollespil, og følger spil generen, så har du nok hørt om Final Fantasy XII. Den seneste udgave i den efterhånden lange serie af rollespil fra Square Enix. FFXII har været forsinket rigtig mange gange, så derfor er hypen om spillet kun blevet større og større. I 2007 udkom spillet så endeligt herhjemme, næsten et helt år efter den japanske udgivelse. I sædvanlig tradition fik spillet pæne anmeldelser, men det der nok er vigtigst er en fans syn på spillet. Da jeg sjovt nok selv er fan af serien, så syndes jeg i skal høre min side af spillet. Er det godt eller dårligt? Læs og find ud af det.

Spillet foregår i Ivalice, verdenen fra Final Fantasy Tactics serien. Spillets hoved person er Vann, en dreng med store drømme om at blive en såkaldt "sky priate". Han lever som tyv, og en dag bryder han ind i byens palads for at lede efter skatte. Her møder han sky piraterne Balthier og Fran, og her starter Vanns eventyr så.

Det starter meget lovende, men historien skuffer, og er langt fra det niveau som vi kender serien for. Personer er der rigeligt af, men der er ikke rigtig noget person udvikling. Man lærer simpelthen ikke at føle noget for personerne. Vann er spillets hoved person, men nok den mest ubrugelige til dato. Han gør bare hvad han får besked på, og har absolut ingen indflydelse i de ting han laver sammen med de andre personer. Han står bare tilbage og observer, og i sjældne tilfælde siger han noget vigtigt, og det endnu sjældnere at han gør noget vigtigt.

Hvorfor er person udviklingen sådan her? Fordi Square af en eller anden årsag, mener at politik er fantastisk. Største del af spillets forfilm er politik snak, om lande der skal angribes og overtages, lande der skal forsvares, planer, diplomati osv. Serien har altid haft lidt politik, men det har aldrig været vigtigere end personerne i historien. I FFXII er politiken første prioritet. Det er svært at holde styr på alt det de siger, og det gør at de mange historie sekvenser bliver kedelige, og i nogle tilfælde få nogen til at opgive historien helt. Meget skuffende for et firma der har leveret nogle af de bedste historier nogensinde.

Gameplayet har set lidt af en ændring siden det sidste rigtige spil i serien (Final Fantasy X). Tilfældige kampe er fjernet fuldstændig, hvilket betyder at dine fjender nu kan ses der hvor du er, og ingen skærm fjerner dig nogensinde fra omgivelserne. Spillet udnytter stadig ATB systemet fra de gamle spil, så de fleste vil hurtigt finde sig til rette. Der kan være op til maks 3 i dit party, hvor af du styrer den ene, imens spillet styrer de 2 andre. Du kan altid selv vælge at give dem ordre, eller skifte over til en af dem når det passer dig, og hvis deres AI ikke er god nok, kan du udnytte spillets gambit system, så du kan styre hvad de skal gøre under bestemte forhold.

Personligt brugte jeg ikke dette gambit system, fordi jeg syndes det var for meget at holde styr, og det er umuligt at gøre dine partnere klar på hver situation. Desuden er de fleste af de gambits du virkelig har brug for, kun tilgængelig hvis du finder dem i kister (der oven i købet har tilfældige ting i hver gang), eller køber dem i butikkerne.

Som altid er der os summons at tilkalde. Hver person kan tilkalde en når de får det lært. Når de er tilkaldt følger de dig indtil de bliver slået ud, du bliver slået ud, til de har udført et speciel angreb, eller indtil tiden løber ud. At styre dem er ikke en mulighed, og du kan ikke ændre gambits for dem. Men det heller ikke nødvendigt fordi de er meget hjælpsomme.

Limit Breaks hedder denne gang Quicknings, hvilket du lærer med tiden. Hver person kan lære 3 quicknings, og de vil forblive unikke for den person der har lært den. Når du bruger dem, er det muligt at linke angrebene sammen med andre personers quicknings, så man kan ende med at gøre seriøs skade med dem. Det går dog lidt i mod sig selv, at de kan bruges konstant, og da de koster dig alt dit mp, så er det kun en sidste udvej.

Der er mange omgivelser der skal udforskes, og de er fyldt med fjender, kister og adgang til side dungeons og andre steder, og side missioner. Dit mp bliver langsomt fyldt op som du går rundt, hvilket gør tingene en del lettere.

Som altid får du exp og stiger i level, men fjenderne smider nu også licens point. Disse point bruges i spillets license board, hvor du bruger pointene til at lære nye angreb, færdigheder, og lærer dem i at bruge våben og udstyr. Alle kan lære det samme, men det er et dybt system, som kan tage evigheder at fylde ud. Der er intet mere belønnende at se sit licens board være fyldt med angreb og våben du har lært.

Spillet har også en Wikipedia agtig sektion, hvor du kan læse om spillets monstre, og holde styr på hvilke monstre jagte du har sagt ja til. Underligt nok, så holder den ikke styr på andre slags side missioner, så endnu engang er det et spørgsmål om at have en god hukommelse.

Så ja spillet er sjovt, men tilgengæld er der en masse problemer desværre. Først og fremmest så er kampene ret ensformlige. Bortset fra magi angreb der helbreder dit liv og status effekter, så har du stort set aldrig brug for magi. Jeg kom igennem spillet med stort set kun helbreds angreb, og gammel dags nærkamp med sværd og spyd og hvad der nu ellers er. Så det er bare et spørgsmål om at gå hen til fjenden, trykke angreb, og gentag.

Omgivelserne er også et stort problem. Nogle gange ender du med at finde en fjende der er langt stærkere end dig, og de andre fjender der ellers er i området. Ærligt indrømmet så kunne det have været værre, men det noget at ligge mærke til alligevel. Et andet problem er spillets fælder. Rundt omkring er der fælder og de kan give dig status effekter, eller give dig skade, hvor i nogle tilfælde de kan slå dig helt ihjel. Det er utrolig frustrerende at have kæmpet løs i en halv time i et område, for så at dø takket være en usynlig fælde. Du kan ikke se dem, og der findes ingen teknik eller udstyr der gør du er i stand til at se dem.

Så er der våben skade der slet ikke giver mening. Det ene angreb kan f.eks. skade omkring 2000, imens det næste kan skade 50. Jeg fik det aldrig til at give mening, og det er for mig stadig et mysterie hvorfor det er sådan. Og det sker imod alle fjender.

Spillet er omkring 60-80 timer langt, og der er utrolig mange side missioner at klare. Det er et stort spil, præcis i stil som de tidligere. Men det føles meget som om det er et 40 timers spil der er forlænget til et 60 timers spil (ved godt at Gametrailers har sagt det samme, men det passer meget godt). Det føles nogle gange som om at udviklerne har gjort alt hvad de kunne for at gøre spillet så langt som muligt. Tag ikke fejl, på trods af alt, så er spillet sjovt, men der føles stadig alt for langtrukkent.

Grafisk er spillet flot. Personer, omgivelser, og monstre ser godt ud, og de lange kedelige forfilm er også veludført. Det er et flot PS2 spil. Mere er der ikke at sige.

Lyd messigt er det os for det meste fint. Lyd effekter er gode, dog lidt ensformlige. Stemme skuespillet er godt, og at de snakker gammelt engelsk tilføjer faktisk charme til personerne. Lyd kvaliteten af stemmerne dog er noget underlige, og det tager i hvert fald tid at vende sig til. Musikken er dog ikke særlig god, og spillet tilbyder ikke en eneste ørehænger. Nobou Uematsu du er savnet!

Alt i alt så syndes jeg FFXII er et svært spil at bedømme. Ja det har en del problemer, og historien er skuffende, men på den anden side er det sjovt at udforske omgivelserne, udføre side missionerne, lære nye ting via licens board. Der er stort set lige så mange problemer i det som der er gode punkter. Svært at bedømme, men lad os håbe i hvert fald at Final Fantasy XIII bliver noget bedre end det her. FFXII er et godt spil stadigvæk, men det føles som om at der ikke er lige så meget gang i det som før.

Samlet karakter: 8.5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10