F.E.A.R. 2: Project Origin

For godt og vel 4 år siden udkom det første F.E.A.R. til PC. Det var et af de største PC udgivelser den gang, og for mig et af de bedste PC spil jeg nogensinde har spillet. Jeg husker stadig dele af spillet, og hvilken effekt de havde på mig. F.E.A.R. var et fantastisk spil dengang, og i dag har den stadig sin effekt på trods af forældet grafik. Nu er der så gået 4 år og 2 ringe udvidelser siden F.E.A.R. udkom, men nu tager Monolith os endelig tilbage, efter at have givet os den overaskende gode Condemned serie. Hvordan klarer F.E.A.R. 2: Project Origin sig?

Spillets hoved person er Michael Becket, medlem af speciel gruppen TDS (Team Dark Signal). Ham og hans gruppe bliver sendt ud for at anholde forskeren Genevieve Aristide (som fans af det første spil vil genkende). Missionen bliver afbrudt af en gigantisk eksplosion (aka slutningen af det første F.E.A.R.). Da Michael vågner op igen er han på et hospital. Hans kammeraters skæbne er ham uvis, soldater er på jagt efter ham, og han bliver hjem søgt af en lille pige ved navn Alma.

Historien i F.E.A.R. 2 er en klar forbedring i forhold til det første spil. Der sker meget mere under spillet end i det første, og det ikke engang vigtigt at finde alt intel i spillet, fordi spillet bruger en lang sektion på at fortælle dig det hele. Historien er også lettere at følge med i, og langt mere interessant. Der er dog 2 klage punkter. Spillet har en langsom første halvdel og i ægte Monolith stil er slutningen irriterende åben og pludselig.

Gameplayet er stort set det samme som i det første F.E.A.R. Spillet er delt op i 2 sektioner: Kamp og udforskning. Kamp delen er, ligesom i etteren, utrolig sjov og udfordrerne. Det der gør dem så gode er fjendernes AI der er utrolig god. Dine fjender flanker dig, udnytter omgivelserne til dække eller til at skade dig, og de giver ikke op før enten dem eller du er død. De kommer os altid i store grupper, og der skal en del til for at nedlægge dem, så spillet er ret udfordrene.

Kampene i F.E.A.R. 2 er ret kaotiske, men du har et S i ærmet. Du har slow motion til rådighed, hvilket ikke kun gør alt langsommere men gør dig os hurtigere. Slow motion er blevet gjort til døde i video spil, og F.E.A.R. 2 gør ikke noget nyt med det. Tilgengæld dog har du virkelig brug for det for at komme igennem de mange skyde kampe. Uden slow motion er det som om at spillets hastighed er skruet op på 150%. Dine fjender er lyn hurtige så slow motion bliver hurtigt din gode ven.

Våben arsenalet er dine standard pistoler, shotgun, sniper, bazooka og maskin pistoler, blandet med et sej søm pistols agtigt våben, en puls riffel, og en laser kanon. Der er også nogle øjeblikke hvor du overtager et monteret gevær, og tager kontrol over en stor panser robot. Disse sektioner er sjovere end man skulle tro og er noget af det bedste ved kamp delen. Det eneste minus kamp delen har er at du kan vælte ting som du kan bruge som dække, men da spillet ikke har et dække system, er det noget ubrugeligt, og jeg fik ikke brug for det en eneste gang.

Den anden del af F.E.A.R. 2 er udforskning, hvor du gennemsøger bygninger efter din næste opgave, og næste fjendtligt sammenstød. Ligesom i etteren er F.E.A.R. 2 fyldt med horror elementer der er leveret mesterligt. Spillet vil skræmme dig fra vid og sans, give dig choks, og muligvis give dig mareridt. For mig nåede det så langt at jeg næsten spurgte min bror om hav ville spille videre for mig fordi jeg ikke selv turde. Monolith er utrolig gode til at bygge stemning op, og få dig til at mærke effekten af det. Det har de bevist med det første F.E.A.R. og Condemned serien og med F.E.A.R. 2 er det ikke meget anderledes.

Spillets største problem dog er at det er for sikkert. Spillets gameplay er stadig godt, men det har ikke udviklet sig siden det første F.E.A.R. og det er 4 år siden det kom. FPS genren har fået en masse nye ting, men F.E.A.R. 2 er stadig gammel dags. Blandt andet ved intet dække system, at du f.eks. kan gå rundt med en bazooka, sniper, maskin pistol, og shotgun på en gang, og at dit liv ikke bliver renegeret af sig selv. Okay sidst nævnte er faktisk en god ting, men ellers så er spillet lidt for velkendt til at kunne blive en klassiker.

Spillet har os en multiplayer del men siden serverne er næsten helt forladt, fik jeg kun prøvet et spil, og det er ikke nok til at kunne konkludere den del af spillet.

Spillet er 8-10 timer langt, og på trods af at single player kampagnen er utrolig god, så spiller du den nok kun igennem en gang. Multiplayer er ikke rigtigt en mulighed da serverne er blevet til en spøgelses by.

Grafisk er spillet flot, dog uden at at impornere. Omgivelserne er lavet med flotte lys effekter, og i forhold til det første spil, så er omgivelserne meget varierende. Personerne er godt lavet, og fjende designet er langt bedre end i det første spil, men flere fjende typer, der os er mere interessante. Frame Raten har nogle problemer en gang i mellem men det ødelægger heldig vis intet. Det skal også lige nævnes at de visuelle tricks som spillet laver er meget vel udførte.

Lyden er dog helt perfekt. Lyd effekter, musik, stemme skuespil, det hele. Det gør præcis det, det skal. Atmosfæren er utrolig god og vil skræmme dig fra vid og sans.

Alt i alt så er F.E.A.R. 2: Project Origin en forbedring af et i forvejen utrolig godt spil. Næsten alle fejlene fra det første spil er blevet rettet, og kampagnen er meget bedre end i det forrige spil. Problemet er bare at nutidens FPS spil er lidt anderledes og F.E.A.R. 2 sidder stadig fast i fortiden. Det ødelægger ikke spillet, men det gør tilgengæld at det ikke kan opnå klassiker status ligesom det første spil. Men uanset hvad så er F.E.A.R. 2: Project Origin et godt spil som jeg kun kan anbefale.