Batman: Arkham Asylum

Af en eller anden grund kunne jeg ikke få lov at anmelde denne bat-tastiske titel. Derfor gør jeg det i en blog istedet...

EDIT: Okay, nu kan man. Nu har man endelig lært at ødelægge paraplyerne inden de rammer mig én i hovedet og så begynder det at regne. For blot at gøre det værre kører der 2 toge forbi en i samme øjeblik. Og passagerne derinde kaster papirstykker efter mig. Skarpe papirstykker.

Jeg har en mus på besøg. En meget nuttet mus. Om et kort øjeblik får jeg nemlig besøg af en flagermus og jeg har ikke lyst til at lade min lille mus blive ædt af flagermusen.

Nå, nu er flagermusen efterhånden nået frem. Min mus er i sikkerhed.

Jeg putter flagermusen i min Bat-Box og begynder spillet.

Det vigtigste er selvfølgelig gameplayet. Det gælder hvad end man leger men sin mus eller med den kostumerede flagermus. Så lad os kigge på det først.

Som i nok har kunne gætte er flagermusen Batman så lad os kalde ham det fra nu af.

Spillet er en blanding af et 3rd person beat-em-up og stealth. Det er ganske velfungerende blanding. Spillet har formidabel kontrol og et endnu bedre kampsystem. Kampene føles flydende og uden besvær kan du udføre imponerende combos og uddele massive tæsk til spillets mange (ensformige) fjender.

Af og til skal Batman naturligvis også udkæmpe en bosskamp. Spillet byder på nogle glimrende bosskampe.

Det er faktisk svært at at udpege nogle deciderede minusser. Hvad kan være galt med et spil der har et godt kampsystem og underholdene bosser? Der skal nok være noget men det er ikke gældende i dette spil. Det er forrygende.

Spillet byder på en masse gadgets du kan bruge til at finde skjulte "secrets", nedkæmpe dine fjender og løse puzzles.

Der er faktisk ikke meget jeg kan sige om gameplayet som ikke allerede er blevet sagt andre steder så jeg vil bare forlade emnet med ordene: "Det' godt. Bar' godt!"

Lyd: Spillet har fremragende stemmeskuespil men det er begrænset hvor stor en kunst det efterhånden er. Godt stemmeskuespil er meget mere standarden end det var for blot 10 år siden. Stadigvæk er der jo afvigere som Alone in the Dark... men det er jo bare sjovt.

Som det nok kunne tyde på har jeg ikke så meget imod dårligt stemmeskuespil. Er det dårligt kan jeg bare grine af det og lave imitationer og er det godt er det vel bare fedt i sig selv.

Lydeffekter er som de skal være og musikken skaber en passende stemning.

Grafik: Spillet er grafisk meget flot. Stedet (Arkham Asylum) er meget interessant indrettet og teknikken er i orden. Karaktererne er også udemærket designet.

Historie: Batman har fanget Jokeren og bringer ham til fængelsøen for "sindsyge" men det varer ikke længe efter ankomsten før Jokeren stikker af og får overtaget kontrollen over Arkham Asylum i samspil med mange andre skurke fra Batman universet.

Jeg har været meget underholdt af Jokeren og resten af slænget hele vejen, jeg har nydt at finde interview-tapes af sindsyge (af en eller anden grund synes jeg at mange af båndene lød ganske fornuftige... nåh jo. Jeg er også gal. Glemte det...) og i det hele taget har jeg været interesseret lige fra start til slut.

Det er et smukt stykke arbejde. Det er sådan man skal lave et super-helte spil. Jeg troede at InFamous var kongen, men det er fuldstændigt slået af tronen. Jeg er imponeret over hvordan et spil så utroligt nemt har kunne underholde mig sådan.

Jeg kan klart anbefale spillet her. Det er fænomenalt. Det eneste det mangler er en god genspilnings værdi.

Grafik: 9
Gameplay: 10
Lyd: 9
Historie: 8

Det gode: Fremragende kampsystem og skarp kontrol.

Det dårlige: Mangel på genspilningsværdi. Dårligt erfaringssystem.

Achievements: De fleste achievements kræver bare at man spiller spillet. Derudover er der mange som oplåses ved at løse The Riddlers gåder. Og naturligvis den obligatoriske "Beat Hard". Det får jeg aldrig gjort.

Okay liste dog. 7/10.

Sværhedsgrad: Very Easy. Det er meget sjældent at du dør og det er meget nemt at regne ud hvordan du undgår døden i langt de fleste situationer. Der er kun nogle enkelte områder hvor jeg sad fast et stykke tid men det skyldtes kun mine reflekser der tog sig et skamfuldt dyk en aften.

I det hele mener jeg at et 10-tal er på sin plads. Det er nydeligt.

"Hov... hvad er nu det? Hvorfor ligger du her? Jeg sagde jo til dig at du skulle gå, tænk hvis flagermusen havde set dig?"

...

"Har du set min fjernbetjening?"

...

"Well, then find it! You are a goddamn Dowser General aren't you?!"

Nå, men som jeg var ved at sige. Go play Batman! Håber ikke mine jokes var for dårlige denne gang. Det skyldes måske at min humor-generator er løbet tør for BATterier.