Jeg havde ikke gjort mig nogen gode forventninger om Killzone 2. Jeg havde regnet med en middlemådig FPS oplevelse. Måske tilmed en dårlig FPS oplevelse. Hvad jeg fik var dog det stikmodsatte.
Killzone 2 er et FPS-spil udviklet af Guerilla Games eksklusivt til PS3 og mange betragter det som en af de bedste grunde til at eje en PS3.
Spillet fungerer som ethvert andet moderne FPS. Regenerende helbred, iron-sight aiming plus et cover system.
Spillet er omkring 7 timer langt hvilket måske er lidt kort, men det er underholdene hele vejen og actionniveauet er højt.
Der er dog nogle få problemer med gameplayet men det er til at leve med. F.eks. føles det meget sært at måtte holde L2 knappen nede for at gå i cover, og derefter presse pinden frem for at stikke frem for cover, trykke på L1 for at sigte og derefter en 4. tast R1 for at skyde.
Det er forvirrende men man vender sig til det. Et andet mindre problem er at man ikke kan se hvornår man er ved at dø hvis man bemander et kanontårn. Lidt kikset game-design men på trods af de små problemer er underholdningen nærmest gnidningsfri.
Derudover bliver jeg nødt til at påpege at grafikken er formidabel. Det er noget af det mest imponerende jeg har set på Playstation 3 og jeg har ikke set noget af samme kaliber på Xbox 360. Ganske vist foretrækker jeg selv når spil's grafik skiller sig ud fra mængden ved hjælp af kreativt figurdesign og masser af farver men jeg synes stadig at Killzone 2 er et meget flot spil. Teksturerne er gode og fysikken er som jeg forventer. Flot.
Lyden er også et andet stærkt lyspunkt ved Killzone 2. Lyden er lige som den skal være på alle våbene og stemmeskuespillet kan jeg heller ikke finde nogle problemer med. Jeg kunne dog godt have brugt et lidt bedre soundtrack. Det er åbenbart meget sjældent i vestlige spil.
Historien i Killzone 2 er ikke skuffende. Den er måske ikke just nyskabende men den fungerer godt og den er ikke svær at følge med i. Jeg kunne nu godt tænke mig lidt mere dybde omkring historien men det er okay.
Alt i alt er spillet meget godt. Det er bestemt noget man bør eje hvis man har en Playstation 3 og man bør måske endda tage det med i sine overvejelser hvis man tænker på at få fat i en PS3. Det er dog ikke noget jeg ville købe maskinen for.
Overall giver jeg spillet et 8-tal. Det er sjovt og actionfyldt.
Grafik: 9
Lyd: 8
Gameplay: 8
Historie: 7
Holdbarhed: 6
Sværhedsgrad: Spillet er nemt på Normal sværhedsgraden så hvis man vil have en udfordring kan jeg anbefale Hard. Hvis man dog vil have et spil hvor man kun dør nogle få gange undervejs bør det spilles på Normal.
Trophies: Spillet har en masse singleplayer trophies som er fine nok, med undtagelse af den som kræver at du ikke dør overhovedet. Selv om man spiller på easy kan man nemt komme til at begå en fejl og dermed miste 6 timers spil. Derudover er der naturligvis online trophies hvilket jeg bestemt ikke er glad for.
Det gode: God grafik, god lyd, højt actionniveau.
Det dårlige: Kluntet coversystem. For lidt indhold til dem der ikke gider online-spil.