Wanted: Weapons of Fate

Filmen Wanted var for mig en utrolig god oplevelse. Godt skuespil, god dialog, fed action, og en historie der faktisk smider et par gode drejninger ind i det hele. Ja jeg elskede Wanted filmen, på trods af at jeg aldrig havde hørt om tegneserien før filmen kom. Så som altid blev jeg bekymret da spillet blev announceret. Jeg havde dog en god ting i tankerne: spil baseret på film er begyndt at blive lidt bedre. Især efter jeg spillede X-Men Wolverine Origins. Hvad blev det så til med Wanted?

Spillet starter 5 timer efter filmen sluttede. Denne gang handler det om Wesleys familie. Han har mareridt om sin mor, og da hans lejlighed bliver ransaget af franske SWAT agtige mænd beslutter han sig for at finde sandheden om hans familie, der fører ham efter lederen af The Fraternitys franske afdeling: The Immortal.

Ligesom i filmen, så er spillets historie ikke noget særligt (selvom der var et par gode drejnigner i filmen). Spillet har os en drejning, men den er ikke lige så overaskende som i filmen. Selvom spillets historie er lidt mere personlig, så der ikke nok til at man holder mere af Wesley end man gjorde i filmen. Historien fanger dog filmens stil rigtig godt hvilket er en god ting.

Gameplayet i Wanted: Weapons of Fate er et standard trejde persons skydespil med et dække system alá Gears Of War og Uncharted. Spillets specielle egenskab er bullet curving, som set i filmen. For dem af jer som ikke ved hvad det er kommer der en forklaring her: Det er en speciel egenskab hvor de får kuglerne til at flyve til siderne, som f.eks. udenom en person for at ramme en bagved personen. I spillet går der lidt tid før man lærer det, men det er så simplet som at holde R1 nede, og dreje sin mål søger rundt, og slippe den når dit mål lyser som et juletræ.

Det lyder ikke af meget men det er faktisk rigtig godt. Det hjælper dig fordi du kan dræbe fjender der gemmer sig bag dække, og et sejt kill cam hvis du får et hoved skud ved bullet curving. Du kan også løbe i slowmotion fra dække til dække og dræbe fjedner imens, og senere affyre eksplosive kugler. Alle disse egenskaber kræver adrenalin, som du får ved at dræbe fjender. På nogle tidspunkter i spillet kommer der cinematiske øjeblikke hvor spillet kontrollerer din person og dit mål er at skyde fjender og kugler før de rammer dig i slow motion (of course). Det utrolige er at disse egenskaber aldrig bliver gamle og at det hele vejen igennem forbliver sjovt og sejt.

Og det er overaskende fordi uden disse egenskaber ville W:WOF være et meget standard trejde persons skydepil med et godt cover system, et flankerings system der er ubrugeligt efter første bane, og turrent sektioner der er rigtig dårlige.. Spillet er utroligt linært, og der ingen alternative veje igennem banerne. Det tætteste vi kommer på udforskning er som altid ting at samle på.

Men at spillet er linært er ikke et stort problem første gang man spiller spillet igennem. W:WOF er det jeg kalder: En let anmelder dag. Spillet giver ikke specielt meget modstand, og spillet er ikke engang 5 timer langt. Det tog mig 3 en halv time at gennemføre det. Der er personer at åbne op for (dog intet andet ændret), papier at samle, og eksplosive rotter at skyde der åbner blandt andet concept art. Så er der ny sværhedsgrad, en headshot mode, time attack, og close quarters combat mode. Hvis man gider så har W:WOF leve tid, men det er bestemt ikke 500kr værdig når spillet ikke tilbyder nogen form for online.

Grafisk er spillet faktisk godt. Det er ikke impornerende eller specielt men det ser stadig godt ud. Gode personer, stabil frame rate, og faktisk gode omgivelser. Det eneste der ødelægger grafikken er CG forfilmene der er dårlige, og faktisk nogle gange grimme. Men bortset fra CG forfilm, så ser W:WOF godt ud.

Lyd messigt er spillet også godt. Der er gode lyd effekter (syndes faktisk pistol skud lydene har charme), især slow motion effekterne er rigtig gode. Musikken er også en fravorit der (ligesom i The Bourne Conspiracy fra sidste år) både har orginalt musik, og gør brug af musik fra filmen (denne gang af Danny Elfman). Stemme skuespillet er også et plus hvor filmens skuespillere ligger stemme til, plus Peter Stormare (ved godt at spillet siger noget andet, men nogle hjemmesider giver mig ret, blandt andet IGN.

Alt i alt så er Wesley og hans far Cross (ja man spiller som Cross nogle gange i spillet) debut i video spil verdenen faktisk et godt et. Ja vist er det for kort og for let til at være 500 bananer værd, men spillet er faktisk utrolig underholdende. Ligesom X-Men Wolverine Origins, og The Bourne Conspiracy, så er Wanted: Weapons of Fate et godt slag i kampen imod dårlige spil baseret på film. Wanted er et køb værd hvis prisen ligger på 200kr eller under, men for 500 burde du bare lade det være på hylden. Men stadigvæk, det er overaskende godt.