No More Heroes

I 2005 udkom der et lille spil til Gamecube og PS2 ved navn Killer7. Spillet blev skrevet og instrueret af Goichi Suda, dog kendt som Suda 51. Jeg gav personligt Killer7 6/10 og på trods af det så regner jeg stadig spillet som en klassiker. Det var virkelig som at tage et syre trip i en verden man aldrig havde set før. Det var så underligt og forvirrende, men alligevel godt. Efter Killer7 blev jeg opmærksom på Suda 51, og da jeg hørte om No More Heroes, var jeg hurtigt ude for at anskaffe mig hans seneste project. Er det godt eller dårligt?

Spillets hoved person er Travis Touchdown, der pga en ekstrem svag økonomi, beslutter sig for at blive lejemorder da han møder Sylvia. Nu har Travis et mål: at være den bedste lejemorder nogensinde, og før at blive det er skal han dræbe de 10 lejemordere der står i vejen for ham.

Det er virkelig alt hvad historien er. Der er som man forvetner drejninger i historien til sidst, dog ikke noget særligt. Men på trods af det, så er historien i No More Heroes utrolig god. Alle boss kampe er minde værdige øjeblikke, forfilmene er sjove og vanvittige, og så bryder spillet også den fjerde væg (når spil personerne snakker direkte ud til spilleren). Det anbefaldes at man ser alle forfilm, og især den sidste time af spillet er simpelhen bare genial. Spillet har brilliant humor og er til tider lige så underligt som Killer7. Spillet smider det ene minde værdige øjeblik efter det andet imod dig, og når spillet er gennemført sidder du tilbage med en fremragende oplevelse. Så simpel en historie, og dog alligevel så pokkers god.

No More Heroes er heldigvis ikke ligesom Killer7. Her har du fuld kontrol over din person og hvor du vil gå hen. Spillet er et Hack and Slash, og ret simpelt. Her er ikke noget med komplicerede knap tryk for at lave special angreb. Du angrib med A og afhængelig om du holder din Wiimote oppe eller nede bestemmer om du laver high og low angreb. Hvis du slår en fjende omkuld kan du tage fat i dem med be, og bevæge Wiimoten og Nunchucken i den retning skærmen viser for at udføre et wrestling angreb. Når fjender ikke har mere liv tilbage bliver du os bedt om at svinge din Wiimote i en retning, som sætter punktum i deres triste liv som video spil bad guy. Du kan også blokere, og nogle gange når du dræber fjender kommer du ind i en speciel tilstand hvor du enten er uovervindelig, eller give meget skade men disse speciel tilstande kommer ofte når man ikke har brug for dem.

Det lyder som et meget ensformligt spil men det er ikke helt den rigtige historie. Spillet bliver brudt lidt op af både gode og fremragende boss kampe, men nogle baner har sig eget mini spil, som f.eks. at skyde fjender med i et spil baseball, eller et sjovt 8 bit mini spil. Spillet bliver aldrig kedeligt, og spillet smider ofte sjove overaskelser din vej.

Spillet er dog mere end bare konstant kamp. Når du har dræbt den næste lejemorder på listen kommer du tilbage til dit motel (kaldet No More Heroes) i byen Santa Destroy. Her skal du tjene penge så du kan betale regningen for næste mission. Ja du kan ikke komme videre før du får skrabet en del penge sammen. Det kan du gøre ved at deltage i side missioner, der som regel går ud på at dræbe fjender, variationer på dræbe fjender, samle ting og aflevere, og et par af dem involvere din motercykel. Du tjener stort set penge hver gang du nedlægger en fjende så hoved missionerne giver os godt med penge. Dine penge kan også bruges på at opgradere dit Ebay købte sværd, wrestling moves, og dig selv, så du får bedre styrke, mere liv, og kan løbe hurtigere.

Det er godt at man kan opgradere sit våben og egenskaber, fordi ellers ville No More Heroes miste yderligere et point på karakteren. Når du er i Santa Destroy så har du din motorcykel, og en hel by du kan udforske. Problemet er at der sker først noget når du går ind i et ikon, der så enten starter side mission eller hoved mission. Hvis disse ikoner ikke var i spillet så var du efterladt med 2 ting: køre rundt, og tjekke skraldespande efter tøj og og penge. Så ja Santa Destroy er sgu en noget kedelig by, selvom missionerne er rigtig sjove.

Spillet er omkring 15 timer langt, men bagefter er der ikke så meget at lave. Du får åbnet en sværhedsgrad, og der er 2 slutninger (den anden slutningen kan helt klart anbefaldes at opnå!). Spillet har nok side missioner til et stykke tid, men når historien er gennemført, så er der ikke meget at vende tilbage til, medmindre du vil opleve alle de mindeværdige øjeblikke igen.

Grafisk er spillet noget specielt. Det er ikke de mest detajlerede omgivelser og personer, men animationerne i forfilm og gameplay er godt lavet. Men virkelig det er spillets stil der gør grafikken rigtig god. Menuerne er underlige og sjove i deres 8 bit form. Frame raten har problemer i Santa Destroy men ellers er den helt fint. Men som sagt det er spillets stil der gør at det er en vinder. Det eneste minus er at spillet er blevet cencureret i Europa så intet blod eller afskåret lemmer. Det gør lidt ondt i et spil som No More Heros, men man kan sagtens overleve det.

Lyd messigt er spillet os rigtig godt. Lyd effekter er gode, og det er sjovt hvordan dit sværd lyder meget identisk med et Star Wars lys svær. Musikken er fremragende. Den er underlig og bizar, ligesom en stor del af spillets humor og forfilm. Stemmeskuespillet er også fremragende, men skarp dialog. Især Travis Touchdown er en person man kommer til at holde af, fordi han er så sej og alligevel en typisk ung mand der har problemer med at opføre sig ordenligt.

Alt i alt er No More Heroes et af de bedste oplevelser man kan få på Nintendo Wii. Gameplayet er utrolig sjovt, og præsentationen er utrolig god. God historie og god humor sikrer at det her spil forhåbenligt bliver en klassiker senere hen. Ja vist det har et par problemer, men det kan man let overse når spillet giver så meget igen. Suda 51 vil jeg faktisk gå så langt og kalde Japans svar på Quentin Tarantino, og at No More Heroes er Japans svar på Kill Bill. Begge ting er utrolig underholdende, vel lavet, og skar dialog. Så ja køb No More Heros så snart du kan. En klassiker.