Crackdown

Mens jeg banede mig vej, gennem Pacific Citys enorme bandeproblem, tænkte jeg meget over en ting, hvordan pokker er ideen til Crackdown opstået? Jeg forstiller mig tre fyre, har siddet på en bar, fået drukket nogle Budweisers, og snakket om den ultimative spil ide, og er kommet frem til noget der minder om dette. "Forestil jeg barnet af GTA serien og Spiderman, eller en anden superhelt, dette barn har AD/HD, Tourettes og er på en masse lad os sige præstationsfremmende stoffer, samt steroider". Denne ide er så blevet til Realtime Worlds første spil, Crackdown.

Hvorfor mine syge ideer, fra min lidt forunderlige hjerne skal pryde starten af anmeldelsen, er der en meget god grund til. For det som jeg har beskrevet, er faktisk sådan som Crackdown føles.
En utroligt actionspækket oplevelse, der trykker på de rigtige knapper hos jeg selv.
Hvis du leder efter et spændende og overraskende plot, af episk proportioner, skal du kigge et helt andet sted. Crackdown smider dig direkte ind i spillet, uden nogen egentlig motivation. Men hvis man går ind til dette spil med forventninger om at få, røven underholdt ud af bukserne, er man på det rigtige spor.

Spillet er lige til, her er ikke en masse at blive forvirret over. Dræb bandemedlemmer i rollen som en ikke ret hemmelig agent/superhelt, svæk bandelederen ved at dræbe små underbosser, for til sidst at visse gangsterbossen, hvem der bestemmer. Lather, rinse and repeat, på hver af de tre øer, og du har klaret spillet. Dette lyder utroligt simpelt, og det er det overraskende nok også. Nogle vil måske mene at det lyder decideret ensformigt og kedeligt, der vil jeg dog være uenig. Crackdown er for mig underholdning på det højeste plan, det lyder måske af lidt meget, men lad mig forklare.

Efter et valg af agent, som absolut ingen indvirkning har på "Plot" eller gameplay, bliver man i bedste Batman stil, slynget ud (i en bil) gennem en undergrundstunnel. Ude på den anden side, bliver man straks mødt af fjendtlig modstand, her gik det op for mig at det var jungleloven der gjaldt herude, dræb eller bliv dræbt. Heldigvis har man nogle fordele over for den ventende horde af bandemedlemmer i Pacific City. Da dette er fremtiden, er du som agent cybernetisk forstærket. Dermed har du som spiller overmenneskelig styrke, hurtighed, kørefærdigheder, springkraft og præcision med skydevåben, du er med andre ord en from for superhelt. Hvad fjenderne mangler af kræfter, har de til gengæld i antal. Når man er en enmandshær, er det klart at undertal, er noget man vil befinde sig i store dele af tiden. Det er dog helt utroligt hvor mange fjender man er oppe mod i Crackdown, og de er ikke sene til at opdage og sende byger af skud og eksplosive objekter efter dig. Jeg anser ikke mig selv, som den mest tålmodige person i verden, og de mange dødsfald kunne sagtens have kostet en ny controller, men det gjorde det ikke.

Crackdown er bare for sjovt til at irritere mig, når man hopper gennem luften, affyrer magasiner af skud, efter en fjende, for derefter at stjæle en bil kører den ind i endnu en bunke af fjender, smadre bilen, løfte vraget og smide det i hovedet på de sidste fjender, så kan jeg ikke gøre andet, end at klappe i min små hænder. Crackdown ligger simpelthen bare i toppen af underholdningsskalaen, og hver eneste gang jeg har lukket ned for spillet, har jeg glædet mig til at starte igen. Nogle få elementer har gjort mig afhængig af dette spil, blandt andet fantastiske momenter, der minder om det jeg lige har beskrevet. Og selv med den vilde over the top action, man får serveret, eller rettere smidt direkte i sylten, så følger kameraet på imponerende vis med. De eneste problemer jeg har haft, var i trange omgivelser, ellers viste det mig, præcis hvad jeg ville se, når jeg ville se det.

Nu skal i ikke tro at man har nået sit fulde potentiale i starten af spillet, man skal altså i bedste rollespilsstil grinde, og sørge for at udvikle sine skills. Har man spillet Ratchet and Clank, ved man nogenlunde hvordan dette kommer til at foregå. Hvis man skyder mange optjener man erfaringspoint, og bliver bedre til at skyde. Hvis man i bedste Bruce Lee stil, bruger sine næver til at eliminere sine modstandere, eller vælger at kaste ting på dem, ja så forbedres styrken. Dine færdigheder som racerkører, stiger hvis du slår folk ihjel ved at drøne ind i dem, eller ved at vinde nogle af de mange løb der er spredt ud over verden. Og sidst men ikke mindst, hvis du vil forbedre det sjoveste aspekt ved spillet, nemlig den mentalt retarderede, bevægelsesmekanisme (Ment på en god måde) Ja så skal der ledes! Hele femhundrede ikoner er spredt ud over hele verden. Samler du disse vil de springkraft og løbehastighed langsomt stige, og du vil så kunne anskaffe dig endnu flere orbs som de er kaldt. Dermed har sat sig ind i en evighedsmaskine, jeg kunne bruge store mængder af tid, på ikke at lave andet end at samle orbs. Og for at intensivere det faktum at der er 500 orbs der gør dig mere bevægelig, er der også 300 såkaldt gemte orbs, der forbedre hver eneste skill. Med andre ord, er der nok at gå i gang med.

Jeg har faktisk svært ved at finde fejl ved dette spil, Crackdown kan virkelig følge med alle de store titler, selv på den grafiske side. Selvom det Cellshadede udtryk er noget vi ser mere og mere til nu til dags, så passer det ind i netop dette spil. Tro ikke at man har valgt, at spillet skulle se ud på denne måde fordi, der er sparet på detaljerne, specielt draw distancen, er fænomenal. Du kan stå og se hele verden, fra ende til anden, og verden er bestemt ikke lille! Et ganske passende futuristisk soundtrack har Realtime Worlds, også fået presset ned, i dette spil. Okay så den tekniske sidde er også top notch, og den eneste potentielle fejl jeg faktisk kan spotte ved dette spil, er at nogle nok vil finde det for repetitivt.

Crackdown er virkelig et kludetæppe af inspirationskilder, et gadekryds af ideer, der dog har nok charme, sjæl og nyskabelse til at skille sig ud fra mængden, og gør spillet til en fantastisk sjov oplevelse. Dette er ikke bare et Grand Theft Auto spil, på steroider som jeg selv har beskrevet det, det er så meget mere. Hvis du stadig skulle være i tvivl, så elsker jeg virkelig Crackdown, og selvom der er underholdning til er 10tal, så vil jeg ikke gå højere i karakter, men jeg kan ikke anbefale det nok, da det er slå hjernen fra og mor dig, hvilket er fantastisk at opleve en gang i mellem. Crackdown er morskab tryk på en CD, og det er faktisk tæt på den ultimative spil ide.