Rock Band Unplugged

De to konkurrerende band brands, Guitar Hero og Rock Band har efterhånden kæmpet om tronen i et par år. Efter succesen Rock Band lancerede Activision, Guitar Hero: World Tour. I midten af det herrens år 2008, stod Activision klar med et håndholdt Guitar Hero på Nintendo DS'en, og nu er Harmonix, EA og alle de andre bag Rock Band, klar med deres håndholdte musikspil, Rock Band: Unplugged.

Rock Band har jeg ganske vidst ikke stiftet bekendtskab med. Dog skal det nævnes at jeg har spillet en masse af det tredje spil, og det fjerde sammen med nogle venner, så jeg var fuldstændig klar over hvad jeg gik ind til. Dog er tingene en kende anderledes.
For det første er plastikinstrumenterne helt væk, hvilket er meget naturligt, da det ville være alt for kompliceret og upraktisk, at implementere. Der er også nogle forskelle i forhold til det håndholdte Guitar Hero. Mens Guitar Hero: On Tour udelukkende fokuserede på guitaren, så er Rock Band: Unplugged den fulde band oplevelse, smidt direkte ned på din PSP. Men hvordan fungere det, og fungere det godt? Det bliver du nødt til at læse videre for at finde ud af.

Basalt set er Rock Band: Unplugged stort set identisk med Guitar Hero og storebroren Rock Band. Man skal stadig ramme striber af forskelligt farvede noder, der starter med at flyde ned fra toppen af skærmen. Igen skal et band formeres, og byer gennemrejses, sange spilles, alt sammen for at stryge til tops. Hvis du syntes at dette lyder meget bekendt, har du fuldstændig ret, men her stopper lighederne også. Udover at der ingen plastikspader og andre instrumenter er at finde, er der heller ingen form for multiplayer, overhovedet. Disse to ting tilsammen, vil sikkert skræmme mange hardcore musikspil fans væk. Jeg er af en lidt anden opfattelse, selvom manglen på de to ting, virker til at skære 85% (eller sådan noget) væk fra spillets kerne. Jeg syntes faktisk at det er godt at der ingen multiplayer er, da det simpelthen ville være for besværligt at organisere. Det er meget lettere på en konsol, hvor én person har alt udstyret. Her ville alle der skulle spille sammen, eje en PSP og spillet. Dermed er du overladt til dig selv, og spillets 41 inkluderede sange. Skulle det ikke være nok, er der også en music store, hvor der er en god del sange. Så vidt jeg har forstået er alle disse sange enten i et andet Rock Band spil, eller også på en anden Rock Band store. Men hvis man alligevel lyster sig til at bruge ti kroner, på en sang som man kun kan spille alene, og som er at finde i et andet (og bedre) spil, så er der et ganske fint udvalg.

I Rock Band: Unplugged spiller du som hele bandet, i stedet for kun at fokusere på et enkelt instrument, hvilket både giver nogle problemer, men samtidig gør det oplevelsen speciel. Fordi man spiller som hele bandet, kan man ikke kun spille et enkelt instrument, og derfor skal man skifte mellem flere forskellige instrumenter. Igen er det bas, trommer, sang og guitar, der skal spilles, men kun i små bider. Dette vil sige at man skal holde øje med, hvad man skal spille næste gang, mens man skal koncentrere sig omkring det stykke man rent faktisk spiller. I sidste ende bliver det utroligt hektisk, men når man er i zonen og bare skifter mellem de forskellige instrumenter, spiller perfekt, og det simpelthen bare kører, så føler man sig faktisk en lille smule sejere end man gør i den store version. Dette er en fantastisk bedrift.

Kontrollen i spillet er super skarp, hvilket er super vigtigt, når "udstyret" ikke er der. At skifte mellem instrumenterne sker ved tryk på skulderknapperne, mens piletasterne venstre og op, samt trekant og cirkel styrer noderne (den kloge læser vil nu forstå at der kun er fire noder) skulle man af en eller anden grund ikke være tilfreds, er der fuldt customizable controls, som er mere end nok til at gøre dig fuldt tilfreds, og jeg garantere næsten, at du ikke vil savne det pladskrævende tingeltangel. En af de ting der desværre forekommer, grundet styring er stress. Nogle gange er det simpelthen for svært, at overskue alt, samt skifte til det rigtige instrument. En fantastisk ting er dog soloer. I alle sange er der tidspunkter, hvor man får lov til kun at spille et enkelt instrument. Pludselig føles det som et normalt Guitar Hero eller Rock Band! Når fingrene glider ubesværet hen over de sorte knapper, og man bare nailer alt, så er det et af de største adrenalinsus du kan få inden for gaming verden.

Spillets største problemer består af et svagt soundtrack, og alt for meget repetition. Karrieremoden er bygget op omkring, at spille de samme sange igen, og igen, hvilket til sidst bliver alt for kedeligt. Dette er hamrende frustrerende når man for gud ved hvilken gang spiller den samme sang, bare i en anden by! Soundtracket er umiddelbart kun lidt bedre end halvlunket, der er bestemt nogle fede sange som 3's & 7's, Alive, Chop Suey! med flere, men faktisk er de fleste af dem ikke specielt sjove at spille, hvilket er en kæmpe brøler. Noderne er simpelthen ikke lagt på en spændende måde, og kun få sange er interessante at spille igennem flere gange. Desuden er en del af sangene set før i andre musikspil. Heldigvis er der altså også nogle af sangene der er fantastisk sjove at spille!

Hvis du skulle bevæge dig uden for karriere delen, er der faktisk overraskede (dejligt) meget at hente. Band Survival mode, lader alle instrumenterne kører på en gang, og det er så op til dig at holde liv i dem alle, hvilket er utroligt sjovt og ganske udfordrerne. Den anden og sidste mode, er også den absolut sjoveste, kaldet Warmup Mode. Denne mode lader dig styrer, et enkelt instrument uden at tænke på de andre. Altså præcis det modsatte af Band Survival mode. Dette er derfor nærmest bare almindelig Rock Band mode, og det er utroligt morsomt, og så er det dejligt afvekslende, og hvis man også havde haft muligheden, for en karrieremode der fokuserede på den del af spillet, havde karakteren været bedre.
På falderebet skal det også nævnes at lydkvaliteten er fuldkommen sublim, når man spillet et enkelt instrument, kan man hører det bedre, og det medvirker til en større indlevelse. Spillet skal, og jeg mener SKAL spilles med headset, for det lyder fremragende.

Jeg har svinget meget med hensyn til karakteren, for jeg syntes virkelig spillet er svært at bedømme. På den ene side har spillet utroligt mange muligheder, så spiloplevelsen bliver tilpasset til dine behov, og hvad du kan lide. Grund gameplayet er stadig sjovt, men det er set før og ligeså er sangene, og bortset fra ændringerne, er det jo det samme. Derfor får spillet "kun" 7, men jeg har haft en masse sjov med spillet, og kan klart anbefale det. Rock Band: Unplugged er et godt og sjovt spil, og en af de bedste spiloplevelser i et ellers tamt år. Så hvis du skal tilbringe mange timer i bus eller bil, vil dette spil få tiden til at gå lidt hurtigere.