Infamous

Det skal siges at dette spil ikke var noget jeg havde planer om at købe, men købte det på baggrund af at der alle steder stod "Must Buy!". Så jeg var helt og aldeles uklog på hvad der sker i dette spil og hvad det handlede om.
Så efter at have modtaget spillet ind af brevsprækken, smed jeg disken ind i PS3eren og tænkte at jeg ville være fornøjet med nogle timers spil. Vidste blot at det var et 3rd person sandbox game.

Nå, startsiden loader op og man kan se noget af en by (Empire City, fremover EC) hvor du blot ser dagligdagen køre som den nu gør. Ordene "Press START to begin" står i bunden af skærmen. Jeg mindes at jeg tog en bid af min Sandwich og trykkede start. Hvad der skete herefter fik mig til at måbe, så jeg faktisk fik maden galt i halsen.

En eksplosion rammer byen og der er kaos. De øjne man ser ud af i start "menuen" hører skrig og kaos alle steder. En stor blå sky spreder sig... Øjnene skiftes ud med nogen som flyver i en helicopter og ser det på afstand... Det stoppes med at du rammes af en bus - og mørke rammer.

Værsgo - så er spillet gået igang. Lige på og hårdt, ingen idé om hvorfor det der lige er sket - skete.

Man vågner herefter som Cole, midt i det område hvor hele eksplosionen skete - men du er i live. Uviden om hvad der venter forude og uviden om, hvordan din skæbne vil dreje sig.

Det skal nævnes at jeg klart giver dette spil stor bonus for en gennemført historie. Den fortælles ikke blot igennem din gaming, men også igennem cutscenes der er i tegneseriestil og illustrerer forløbet på en genial facon. Derudover giver det et sympatisk blik på Cole. Lige fra at han siger "Ever been called a Terrorist?..." En ting som jeg kun kunne føle med. Især fordi manden blot var en almindelig person, placeret i en ulamindelig hændelse.

Dette spil fangede mig fra get go og jeg må fra start af sige, at det lider af "Civilization Syndromet". For jer som ikke kender det, så består det af følgende ord... "Bare én tur til!". Men i dette spil er det "Bare én mission til". Sucker Punch formår simpelthen at gøre historien så skide spændende at man ikke kan slippe det. Hver gang Cole opdager noget, tager historien drejninger og nye ting bliver indført så man konstant bliver nød til at vide hvad der sker!
Ydermere er disse hovedmissioner utroligt varierende og omhandler alt fra at lokalisere små radarstationer og tænde for strømmen i visse områder, til at forsvare områder fra massive angreb og bossfights.

Jeg er uenig i andre anmeldelser som siger at sidemissionerne er repetitive. Jo, der forekommer de samme missioner i visse instancer, men nogle af dem er faktisk sjove. Jeg var i begyndelsen bange for at det ville være det samme igennem HELE spillet (som i Assassins Creed), men det er det ikke. Missionerne er et fåtal af samme og enkelte kommer igennem hele spillet - men jeg synes at have talt 7 af samme slags, men kunne så godt lide netop den mission, da det er et ræs imod tid - som er god afveksling fra "You baaad - me kill youuu - now in different waaay".
En anden ting som spillet får kritik for, er Coles ualmindelig store lyst til at hænge sig fast i ting og dette kan jeg godt følge. Han griber absolut fast i alt... og jeg mener ALT! Og det er nonstop. Dette har selvfølgelig sine fordele, når man forsøger sig på det, eller skal skynde sig op af bygninger i bedste parkour stil, men når man gerne vil hurtigt ned, eller bare lige et enkelt skridt ned af bygningen, kan det være voldsomt svært - uanset hvor meget man spammer "GIV SÅ SLIP COLE!" knappen.

En ting som Sucker Punch formår at gøre fedt, er deres system for at åbne nye evner. Som historien kommer frem, åbnes der for nye evner og det er ikke kun offensive evner, men også defensive. Dette kan være alt fra elektriske grenader, trykbølge (nogen har måske set lidt for meget Star Wars og tænkt "FORCE PUSH!") og det ultimative "Lyn fra himlen som smadrer alt!" til mere defensive som elektriske skjolde og svæveevner og min favorit. En evne hvor man kan glide på ledninger og togbaner - weeee det har jeg hygget mig med.

Sucker Punch har som andre også har nævnt - gjort sit til at gøre hovedpersonen til en neutral person. Du presses ikke i nogen retning, men du vælger selv på baggrund af dine egne holdninger, om hvorvidt du vil være et godt eller ondt menneske. Man kan tænke meget over Spidermans bedstefars ord "With great power, comes great responsibility".
Dette gøres igennem "Karma moments". Du vælger mellem klare onder og goder. Enten bruger du dine evner til at give strøm til en person i respirator som ville dø uden, eller også nakker du en kasse killinger for ondskabens skyld.
Ikke at ovenstående eksempel sker (eller gør det?!), men så klare retningslinjer er der. Én og kun én mission formår at give spilleren et valg hvor man tænker "fuck, hvad gør jeg" og siden jeg gennemførte det som god første gang, sker der noget hvor jeg tænkte "nu skal den forbandet nar fandme dø". I stil med hvad Cole tænkte i spillet... og netop denne tanke (ud over at ville se historien fra ondskabens side) har fået mig igang igen allerede med anden gennemspilning.
Spillet giver nemlig et klart billede af personerne i spillet. Du får en klar fornemmelse om at Trish - ens (x)kæreste - ikke har noget til overs for én og Cole vil gerne have hende igen. Zeke er den fede person som er éns eneste ven og formår også at have et stort indtryk på historien ud over at være med til at give én et godt grin flere gange.
Stemmeskuespillet er også fantastisk gennemført, både fra hovedpersonen, de neutrale mennesker og de "onde". Stort plus for det

Kort opsummeret, så får spillet følgende karakterer:

Grafik: 9 (utrolig flot og især eksplosioner gør sig godt i spillet og især de tegnet cutscenes er flot lavet)
Gameplay: 10 (at rende rundt gennem byen, glide på diverse ting, parkourevner, nærkamp med fjender og ikke mindst, grenader alle steder - fantastisk)
Lyd: 9 (Fantastisk stemmespil, gode lydeffekter på næsten alle fronter. Gevær lyde i 3D er fedt, men missiler springer altså lidt tamt)
Holdbarhed: 7 (Når man har gennemført det 2 gange, kan jeg ikke se mere i det. Historien er fantastisk, men mangel på multiplayer gør holdbarheden kort. Især fordi mængden af fjender forsvinder som du klarer side missioner)

Cole - vælger han den dyde og gode vej. Hjælper sine medmennesker, eller vælger han den mørke side... og bruger sine evner til ondskab