Dansk
BRUGERANMELDELSE

Infamous

Skrevet af: JetarR   2009-06-04

Type: 3rd person action med platforms- og shooterelementer.
Release: 27. maj 2009
Udvikler: Sucker Punch Productions
Platform: PS3
Hvor lang tid har jeg spillet: 30+ timer indtil vidre
Multiplayer/online: Nej

Om spillet: Spillet handler om Cole, han er et helt almindeligt cykelbud indtil han en dag skal levere en ganske særlig pakke.
Pakken indeholder en "Ray Sphere" som er en elektromagnetisk bombe.
Bomben detoneres imens den ligger i Coles kurertaske med det resultat at den jævner en hel byblok med jorden.
Cole dør dog ikke i denne eksplosion, nej, han får derimod superkræfter.
inFamous handler så om hvad Cole gør med sine nyvundne kræfter, hvordan de udvikles og hvorfor Cole overhovedet kom i nærheden af Ray Spheren til at starte med.

Det kunne jeg godt lide: Jeg kan lige så godt slå fast med det samme at inFamous er et godt spil, et rigtig godt spil endda. Styringen af Cole er nem og ligetil og spillets "learning curve" er god og balanceret.Til at starte med er Coles kræfter mildest talt ynkelige (og fjenderne ligeså) men efterhånden som man arbejder sig gennem spillet får Cole flere og flere kræfter og de individuelle kræfter kan så opgraderes via XP som man får ved at dræbe fjender, helberede fodgængere, klare missioner og lave forskellige stunts.

Spillet har to slags missioner, De primære der driver historien i spillet fremad og sidemissionerne som man bruger til at indtage bydele, dette er en vigtig komponent i spiller, for i de bydele du har indtaget kommer der langt færre fjender.

Historien i inFamous bliver fortalt ved dialog i nogle opkald Cole modtager fra forskellige personer og så i spillets cutscenes der er lavet i bedste Frank Miller (300, The Spirit) tegneseriestil, selve historien er rigtig fed, den har tilpas mange twists til at den er svær at forudsige, og alligevel bliver alt forklaret så det er til at forstå.

Det kan dog være en god ide at tage sig tid til at samle "Dead Drops" nogle lydoptagelser fra nogle paraboler man finder rundt omkring i byen, disse giver nemlig en hel del baghistorie, ala UAC PDA'erne i Doom 3.
Uden at afsløre for meget kan jeg sige at der i slutningen er et twist i historien der ramte mig som en hammer (åben mund og polypper, I kid you not.)

Kampsystemet og de forskellige kræfter er varierede og der er massere af forskellige fjender og forskellige strategier man kan afprøve.

Når Cole i løbet af spillet skal træffe nogle valg opstår et "Karma moment", valgene er sort/hvid, men i forhold til den historie der bliver fortalt og i forhold til at man kan få to lidt forskellige historier ud af inFamous fungerer det helt fint.

Grafikken er udemærket uden at være fantastisk, tegneseriemellemsekvenserne og stemmeskuespillet er helt i top.

Der er tre bosskampe i spillet, og det er en af de steder hvor spillet virkelig har ramt plet, kampene er varierede og man får styret sin puzzlelyst når man skal regne ud hvilke angreb man skal bruge til at counter bossernes angreb.

Det irriterede mig: Kravlemekanikken når man kravler op og ned ad bygninger og springer imellem dem, fungerer hovedsageligt fint. Men den automatiske styring kan godt tage lidt for meget over engang imellem, og få Cole til at hoppe andre steder hen end man egentlig beder ham om.
Grafikken kunne godt liiiige have fået et nøk mere og scriptingen kunne godt lige have tålt lide mere fejlsøgning, f.eks. kan fjender komme til at ligge i luften og man kan komme til at gå igennem forskellige ting og sidde fast i andre ting.

Konklusion: inFamous er alt i alt et rigtig godt spil som leverer en rigtig fed historie på en spændende måde, det kunne godt have brugt en lille smule mere polish.

Replayability er der en del af, man kan køre spillet igennem på to forskellige måder (god og ond) med to lidt forskellige historier som resultat og når man er kommet igennem spillet kan man rende rundt i byen og lave lidt sjov med fjenderne og finde på nye kombinationer af kræfter.

Multiplayer har spillet desværre ikke noget af.

Uanset de få mangler der er i infamous er det absolut købeværdigt.

Derfor får inFamous 8 ud af 10 lyn fra mig.

Brugeranmeldelser9
Samlet karakter: 8.4/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10