Ratchet & Clank: Size Matters

Ratchet and Clank: Size Matters er platformduoens første eventyr på den lille håndholdte Playstation, og jeg kan med det samme sige at titlen er misvisende, det er ikke størrelsen men gørelsen.

Hvis i har fulgt bare en lille smule med i mine anmeldelser, ved i hvad der vil stå på de følgende linjer, da jeg nævner dette gang på gang, på gang. Jeg elsker platformsspil! Og min gud når vi snakker platformsspil, er som i nok ved/har gættet den skøre duo bestående af Lombax'en Ratchet og robotten Clank, der tilsammen er Ratchet and Clank. Ratchet and Clank er nok det jeg har brugt størstedelen af min tid på, når vi snakker om mit liv som gamer, og derfor vil jeg også mene at det er den bedste og mest underholdene spilserie. Jeg er faktisk ganske ked af manglen på platformshopperi, på Xbox 360, jeg mangler mit fix af Sly, Jak and Daxter eller mest Ratchet and Clank, derfor værtsætter jeg min PSP, og derfor glæder jeg mig til at fortælle jer om dette spil.

Efter nogle hårde år, med at redde galaksen, snupper det umage par noget der for alle er en velfortjent ferie. Meen det holder selvfølgelig ikke længe da Luna, en skolepiger der er i gang med at skrive en rapport om helte, vil tage nogle billeder af makkerparret. Ratchet vil som altid gerne have noget omtale, og går i gang med at posere og smadre diverse fjender alt imens han bliver fotograferet. Som man kunne sige sig selv, går noget galt, og essentielt ender det med at de to, endnu engang skal redde galaksen. Det er standard Ratchet and Clank, og jeg elsker det, for det historien er, sjov. Undervejs møder man naturligvis gamle, fan favoritter såsom Copernicus Leslie Qwark alias Abercrombie Fizzwidget, Stefan Qwarkanopolus eller som vi kender ham Captain Qwark.
Vi kan ligeså godt få det overstået lige her og nu. Size Matters har de samme gennemgående problemer som de fleste PSP spil har, og i har sikkert hørt om dem mange gange, og dette bliver endnu en til bunken. Ratchet and Clank: Size Matters bliver tynget ned af tre ting, dårligt kamera, halvdårlig krampagtig styring og en gennemspilningstid der er alt for kort. De første to problemer er det der trækker de fleste spil ned fra mindst et 9tal, og jeg ærgrer med utroligt meget, specielt med et spil som dette. At spillet er kort er ikke så stort et problem, da gennemspilningsværdien er enorm - som altid.

Våben har altid været en stor del, af dette spilunivers og denne udgivelse er ingen undtagelse. En altid lækker variation er gennemgående, bikubebomber fyldt med mekaniske dræberbier nok til at skræmme japanske bønder, laserstråler, raketter alt sammen centreret omkring den lille Lombax med skruenøglen. Våbnene har igen et RPG lignende erfaringssystem integreret, så de våben man bruger mest, kan stige i level og derved få flere features og blive stærkere. Jeg kan fortsætte spalte op, og spalte ned omkring at spillet gør, hvad det plejer, hvordan humoren er dejlig lun, hvorfor man burde genspille spillet osv.
Jeg vil dog hellere skrive om en af de nye ingredienser, der er blevet tilføjet til en allerede stærk opskrift. Amor har altid været en del af serien, bare ikke helt på den måde som blev introduceret denne gang. Man finder brudstykker af amor rundt omkring i spillet, disse kan samles til forskellige former for beskyttelse, der er virkelig mange kombinationer, og man kan sagtnes bruge lang tid på ar lege rundt, for at finde fordele ved de forskellige da det kan betyde øget angrebsstyrke og bedre beskyttelse, eller et elementangreb. Noget som dog altid bringer glæde i serien er de små minispil der er spredt rundt omkring. Det gælder alt fra hoverboard løb, til roboclank der flyver og skyder fjender ned og denne gang er der også et Lemmings lignende spil, små appetitvækkere, og da de er godt udført, er det en dejlig tilføjelse, præcis som drømmene var i Daxter.
Grafisk er Ratchet and Clank: Size Matters virkelig en perle, få spil lever op til spil som dette, Daxter og God of War, og jeg må sige at dette er kirsebærret over i'et på toppen af lagkagen, et virkelig smukt spil, der kun sjældent bliver tynget af frame rate problemer.

Klassisk Ratchet and Clank, er dette spil, en lækker buffet af alt hvad der gjorde Playstation 2 spillene gode. Fortrinlig humor blandet med en actionfyldt platformsoplevelse, god grafik, masser af genspilningsværdi og det faktum at dette er et Ratchet and Clank spil, gør dette spil værd at investere i. desværre bliver spillet holdt nede af de samme gamle problemer, som er med til at ødelægge højere karakterer. Selvom hele oplevelsen er presset ned på en lille UMD disc, er der så meget at elske, specielt når man er så kæmpe fan som jeg, Ratchet and Clank er et skønt makkerpar, og hvis i vil have mig undskyldt vil jeg ende anmeldelsen her, og liiiige snuppe endnu en tur med gutterne Lombax'en og robotten.